Senest opdateret 2020-01-10

Der er penge at spare ved at beskytte undergulve i byggeperioden, for der opstår erfaringsmæssigt fugtskader på træbaserede undergulve, når de ikke straks afdækkes efter lægning. Undergulve, der anvendes som arbejdspladsgulv for efterfølgende entrepriser, får ofte også fysiske skader.

Leverandørens lægningsanvisning indeholder normalt anvisninger for beskyttelse af undergulve mod fugt og fysiske skader på pladematerialerne – og bør altid følges.

Læs vores vejledninger med praktiske erfaringer om beskyttelse af træbaserede undergulve i byggeperioden:

• Fugtbeskyttelse af gulvspånplader
• Beskyttelse af sporede undergulve for gulvvarme
• Fugtbeskyttelse af OSB- og krydsfinerplader

Undergulve af gulvspånplader eller sporede gulvspånplader for gulvvarme skal altid afdækkes med PE-folie efter lægning, hvis ikke den endelige gulvbelægningen udføres umiddelbart efter at undergulvet er lagt.

Formålet med plastafdækningen er at beskytte spånpladerne mod opfugtning og dermed undgå:

• Fugtudvidelser af undergulvspladerne, der bl.a. kan føre til efterfølgende knirkelyde og manglende planhed
• Opfugtningsskader på gulvbelægninger, f.eks. trægulve, laminatgulve ol.

Gulvspånplader leveres normalt med en fugtighed på 6-8% træfugt, og vil optage fugt til et niveau på 12-14% i løbet af kort tid, hvis de ikke afdækkes med plast. Opfugtningen kan komme fra byggefugt i nybyggeri og ved renoveringsarbejder, hvor bygningen enten står uopvarmet og/eller fra arbejder, der tilfører fugt, f.eks. pudsning, støbning, opmuring og malerarbejde.

Erfaringsmæssigt vil der også være en risiko for fugtbetingede følgeskader på gulvbelægninger, f.eks. trægulve, laminatgulve ol., der lægges på undergulve af spånplader, som er blevet opfugtet i byggeperioden.  Gulvbelægningerne vil slå sig, fordi fugt fra det opfugtede undergulv vil vandre op i den tørre gulvbelægning. Massive trægulve, lamelgulve, laminatgulve ol. vil udvider sig i undersider og rejser sig i samlingerne. Ofte er fugtskaderne så alvorlige, at gulvbelægningen skal skiftes.

Bemærk: Det hjælper ikke, at lægge en fugtspærre mellem undergulvet og gulvbelægningen. Det resulterer blot i, at fugten forbliver høj i undergulvet med risiko for at undergulvet slår sig og begynder at knirke.
For træbaserede undergulve på terrændæk og nye etagedæk af beton vil der tillige være risiko for skimmeldannelse og råd i undergulve, fordi de kommer til at ligge indespærret mellem to fugtspærrer.

Yderligere oplysninger om gulvspånplader findes i håndbogen TRÆ 60 Træplader fra Træinformation.

Husk at afdække spånpladeundergulve

Undergulve af spånplader skal afdækkes med PE-folie, hvis gulvbelægningen ikke lægges på umiddelbart efter at undergulvet er udført.

Spånplader med fræsede spor for gulvvarmeslanger skal beskyttes mod fysisk overlast i byggeperioden, hvis de anvendes som arbejdspladsgulv, samt mod byggefugt fra, f.eks. pudsearbejde, maling mv.:

• Gulvplader med spor har ikke den samme bæreevne overfor punktbelastninger fra stiger, stilladser, platforme ol., som almindelige gulvspånplader, og bør derfor afdækkes med f.eks. krydsfinerplader i byggeperioden eller et påskruet undergulv af mindst 12 mm gulvspånplader som underlag for færdig gulvbelægning
• Gulvplader med spor vil optage byggefugt, som alle andre gulvspånplader, fra f.eks. pudsning af vægge, spartling, malerarbejde mv., hvorfor disse arbejder bør være færdiggjort, før undergulvene lægges.

Sporede spånplader til gulvvarme bør lægges så sent i byggeperioden, at de umiddelbart herefter kan færdiggøres med varmefordelingsplader, varmeslanger og den færdige gulvbelægning. Det giver den største sikkerhed mod utilsigtet opfugtning og knirkelyde.

Ofte er der også behov for at beskytte gulvbelægninger i byggeperioden, se Beskyttelse af trægulve i byggeperioden.

Knirkelyde fra sporede gulvvarmeplader
Normalt giver sporede spånplader til gulvvarme ikke anledning til knirkelyde, hvis de leveres med originale alu-varmefordelingsplader og tilhørende varmeslanger, samt udføres som anvist ovenfor.

Erfaringer viser, at knirkelyde kan opstå i følgende tilfælde:

• Anvendelse af uoriginale alu-varmefordelingsplader (der ikke passer ordenligt til sporene i gulvpladerne)
• Urenheder, olie eller smøremidler i spånpladesporene før lægning af alu-varmefordelingsplader
• Varmeslanger med udvendig iltspærre (gulvvarmeslager skal have indvendig iltspærre)
• Anden færdsel på alu-pladerne end gulventreprenøren
• Klemte alu-varmefordelingsplader (transport eller opbevaringsskader)
• Re-montering af alu-varmefordelingsplader (alu-plader der genanvendes eller genmonteres kan give knirkelyde, da de deformeres lidt ved genmonteringen)

Undergulve af OSB- eller krydsfiner på bjælkelag eller strøer udført i lukket og opvarmet bygning kræver normalt ikke en fugtbeskyttelse af hensyn til kvældningsrisiko eller risiko for opfugtning af efterfølgende gulvbelægning af brædder, lamel- eller laminatgulve.

OSB-plader
OSB-plader er mere fugtfølsomme end krydsfiner og bør altid afdækkes med PE-folie efter lægning, hvis der er risiko for en opfugtet pladerne i byggeperioden, og hvis ikke den endelige gulvbelægningen udføres umiddelbart efter at undergulvet er lagt.

Formålet med plastafdækningen er at beskytte OSB-pladerne mod opfugtning og dermed undgå:

• Fugtudvidelser af undergulvspladerne, der bl.a. kan føre til efterfølgende knirkelyde og manglende planhed
• Opfugtningsskader på gulvbelægninger, f.eks. trægulve, laminatgulve ol.

Opfugtningen kan komme fra byggefugt i nybyggeri og ved renoveringsarbejder, hvor bygningen enten står uopvarmet og/eller fra arbejder, der tilfører fugt, f.eks. pudsning, støbning, opmuring og malerarbejder.

Erfaringsmæssigt vil der være en risiko for fugtbetingede følgeskader på gulvbelægninger, f.eks. trægulve, laminatgulve ol., der lægges på undergulve af OSB-plader, som er blevet opfugtet i byggeperioden.  Gulvbelægningerne vil slå sig, fordi fugt fra det opfugtede undergulv vil vandre op i den tørre gulvbelægning. Massive trægulve, lamelgulve, laminatgulve ol. vil udvider sig i undersider og rejser sig i samlingerne. Ofte er fugtskaderne så alvorlige, at gulvbelægningen skal skiftes.

Bemærk: Det hjælper ikke, at lægge en fugtspærre mellem undergulvet og gulvbelægningen. Det resulterer blot i, at fugten forbliver høj i undergulvet med risiko for at undergulvet slår sig og begynder at knirke.
For træbaserede undergulve på terrændæk og nye etagedæk af beton vil der tillige være risiko for skimmeldannelse og råd i undergulve, fordi de kommer til at ligge indespærret mellem to fugtspærrer.

Krydsfiner
Konstruktionskrydsfiner til undergulve er ikke så følsom overfor fugtpåvirkning i byggeperioden som spånplader og OSB-plader. Fugtoptagelse og kvældning er væsentlig mindre.

Undergulve af konstruktionskrydsfiner giver derfor sjældent anledning til utilsigtet opfugtning af gulvbelægningsmaterialer.

Kraftig påvirkning fra byggefugt kan dog medføre kastninger, stukninger i pladestød og større afvigelser i planhed end foreskrevet.

Yderligere oplysninger om OSB- og krydsfinerplader findes i håndbogen TRÆ 60 Træplader fra Træinformation.