Senest opdateret 2025-07-13

Byggefugt, klimapåvirkninger, opfugtning fra terræn og fugt i indeklimaet er væsentligste kilder til bygningsskader i byggeperioden

Mange fugtskader stammer fra opfugtning i byggeperioden og i den efterfølgende ibrugtagningsperiode i form af materialeskader og skimmelangreb – ofte på grund af manglende fugtstyring og kontrolleret udtørring:

 1 Byggefugt
Fugt fra udtørring af nystøbt beton, murværk, puds og afretningslag er blandt de væsentligste kilde til fugtskader på bygningsdele i byggeperioden, læs mere her

2 Fugt fra klimapåvirkninger 
Manglende taginddækninger, uafdækkede vinduesåbninger og manglende afledning af tagvand kan forårsage, at sne og regn trænger ind i bygningen og og giver fugtskader, læs mere her

3 Fugt fra terræn 
Terrændæk, kældervægge og udvendige og indvendige vægge kan blive opfugtet af f.eks. overfladevand, grundvand og vanddamp i jorden, især ved mangler eller fejl i fugtmembraner, læs mere her

4 Fugt i indeklimaet
Fugtig luft fra f.eks. badrum, tøjtørring eller fugtig produktion, der trænge ud i tag- og ydervægge pga. mangler eller fejl i dampspærrer kan forårsage skimmelvækst og indeklimaproblemer, læs mere her

Byggefugt kan forårsage skader på både organiske og uorganiske byggematerialer i form af svindskader på træværk, revnedannelser i støbte konstruktioner, skimmelvækst i bygningsdele og vandskader

Terræn- og etagedæk af beton kan være flere måneder om at tørre ud afhængig af konstruktionstykkelsen og årstiden. Tilsvarende gælder for massive betonvægge og teglmure.

Betonelementer kan tilfører byggefugt, f.eks.  huldæk, hvor der står blankt vand i kanalerne, hvis drænhuller ikke holdes frie af cementslam. Opfugtningen kan være meget lokal, hvis blot et enkelt drænhul er tilstoppet. Her kan der stå vand i måneder som både kan skade trægulve og loftmaling.

Udtørring af terrændæk med indstøbte gulvvarmerør kan fremmes ved at sætte moderat varme på gulvvarmesystemet, men ved for høj fremløbtemperatur vil der være risiko for utilsigtet opfugtning og kvældningsskader på f.eks. fuldlinede trægulve.

Normalt skal fugtindholdet i beton være under ca. 85% RF og luftfugtigheden skal være under 65% RF, før der kan males, lægges trægulv mv. Det vil normalt kræve, at betonfugten måles over tid med indbyggede fugtsensorer, f.eks. RapidRH® L6, så der er sikkerhed for at betonen er tilstrækkelig tør.

Læse mere om Fugtkrav til byggeri og Udtørring af byggefugt

Svind- og revnedannelser

Høj luftfugtighed i bygninger fra byggefugt kan være en væsentligste årsag til skader på organiske byggematerialer, som f.eks. træbeklædninger, døre, vinduer og trægulve

Det skyldes, at træemner udvider sig, når de bliver opfugtet, og trækker sig sammen, når indeklimaet igen bliver tørt og normalt. Resultatet ses som ridser og revner i træbaserede bygningsdele, som kun vanskeligt lader sig reparere. Tilsvarende skader kan ske på gipspladebeklædninger og andre pladematerialer, der reagerer på variationer i luftfugtigheden.

Byggefugt kan også være årsag til revnedannelser i uorganiske byggematerialer ved ukontrolleret eller forceret udtørring af, f.eks. uarmerede betonlag, betonelementer, uafdækkede tyndpudslag mv.

Bygninger bør enten udtørres naturligt ved, at bygningen opvarmes og ventileres, eller ved at der etableres en moderat udtørring med affugtere – gerne suppleret med en opvarmning af bygningen.

Forceres udtørring fører erfaringsmæssigt til uoprettelig tørreskader på organiske byggematerialer, f.eks. trælofter, trægulve, træbaserede paneler, der får revner eller slår sig. Tilsvarende kan ske med uorganiske byggematerialer, f.eks. gipsplader, beton og tyndpudslag, der enten skaltørrer eller kryber med utilsigtede revnedannelser til følge.

Læs mere om udtørring her

Skimmelangreb

Byggefugt kan forårsage skimmelangreb på vægge, lofter, undertage og tagkonstruktioner.

Limede, fugede letbetonvægge kan få betydelige skimmelangreb i lim og fuger efter blot en uge eller to på grund af byggefugt, hvis bygningen er lukket, med varmt indeklima og manglende ventilation.

Mangler ved dampspærrer, åbne loftlemme og utætte gennemføringer i lofter mod tagrum kan være årsag til omfattende skimmeldannelser på undertage, uanset om de er af plast eller andet materiale, hvis varm og fugtig rumluft kan trænger op i tagrummet.

Tilsvarende kan også forekommer i byggeperioden på underlag for tagdækninger, f.eks. på krydsfinerplader eller OSB-plader med tagpap, samt på spær og tilsvarende trækonstruktioner i tagrum.

Fugtig rumluft fra udtørring af f.eks. beton og murværk, der frit kan strømme op i tagrum i byggeperioden, vil kondensere på kolde flader, som f.eks. undertag eller træpladeunderlag for tagpap, og danne grobund for skimmelvækst.

Fugtproblemerne kan forebygges, hvis dampspærrer opsættes på lofter (under spærfoden) umiddelbart efter, at undertaget er monteret, samt at loftlemme og gennemføringer i lofter er tætte.

Tagrum, skunkrum og kip-trekanten bør altid være godt ventilerede.

Bygninger bør lukkes, og der bør iværksættes en moderat affugtning af bygningen umiddelbart efter, at dampspærrer er sat op, for at fremme udtørring af beton- og murværkskonstruktioner. Det sænker fugtniveauet i bygningen, så risikoen for fugttransport mod kolde overflader reduceres. Affugtningen kan med fordel suppleres med en moderat opvarmning af bygningen.

Læs mere om udtørring af bygninger her

En række vandskader forekommer i byggeperioden, fordi risikoen ikke er afdækket ved tilrettelægningen af byggeriet eller glemt undervejs i byggeprocessen.

Manglende nedløbsrør eller manglende midlertidige “strømper” på tagnedløb forårsager opsprøjt, opfugtning og misfarvning af facader. 

• På ubehandlede træfacader vil det normalt medføre dårligere vedhæftning og kortere levetid af overfladebehandlinger (maling/træbeskyttelse) uanset rengøring. 
• På andre facader kræver det afrensning og udtørring eller i værste fald udskiftning.

Montering af træbaserede vinduer og døre, hvor der ikke foretages inddækning eller fugning umiddelbart efter isætningen, øger risikoen for, at især den indvendige overfladebehandling skades, og at trædele i vindueskonstruktionen kan slå sig ved længere tids fugtpåvirkning fra vejlriget (regn og sne).

Uhensigtsmæssig opbevaring af vinduer, døre og tilsvarende bygningkomponenter forud for montering kan blive vandskadede, f.eks. hvis der kan samle sig kondens og regnvand i plastindpakningen eller under presseninger i forbindelse med midlertidig udendørs opbevaring.

Lette træbaserede væg- og tagelementer kan blive blive fugtskadet, hvis der kan trænge vand ind i elementerne. Træværk, isolering og beklædningsplader fugtskades, hvis elementerne ikke lukkes umiddelbart efter montering med henholdsvis lukkeelementer og/eller tagpap, afhængig af den projekterede løsning.

Vandskader på træelementer kan også skyldes uhensigtsmæssig opbevaring forud for monteringen, f.eks. manglende afdækning, opbevaring direkte på jorden eller i vandpytter på byggepladsen.

Manglende eller utilstrækkelig tagdækning samt mangelfuld inddækning af rør- og kanalgennemføringer, afløbsbrønde og stålkonstruktioner på tage, specielt på tagpaptage (varmtagskonstruktioner), giver ofte anledning til vandskader på det underliggende tagdæk og gulve i bygningen. 

Det forekommer også, hvor inddækninger og tagpaplaget skades, f.eks. ved færdsel og byggearbejdet på taget.. Skaderne kan være omfattende, især i etagebyggeri, se afsnittet Fugtkilder.

Fugtskader på tagkonstruktioner skyldes ofte mangler ved tagdækningen, eller utætte dampspærrer i lofter.

Oftest medfører opfugtningen skimmelangreb på undertage, tagunderlag og spærkonstruktionerne. 

Er opfugtningen længerevarende vil der være risiko for til råd- og svampeskader i spær og remme under de rette temperaturbetingelser. Samtidig kan vand løbe videre ned i bygningen og medføre fugtskader på andre bygningsdele.

Regnvand og sne

Fugtskader på tagkonstruktioner skyldes ofte mangler ved tagdækningen, så regnvand og sne, kan trænge ind.

Revner i tagsten, der har forskubbet sig, manglende understygning på ældre tegltage, åbninger i undertage, utætheder i tagpaptage og skader ved rør- og skorstensgennemføringer i tagdækningen giver mulighed for at regn og sne kan trænge ind og opfugte tagkonstruktionen.

Vand kan også trænger ind ved skadede eller mangelfuldt udførte inddækninger ved kviste, overlysvinduer og skotrender.

Det kan være en udfordring at finde årsagen til fugtskaderne i tage og undertage, da vand kan løbe langt, før det trænger ind i bygningen.

Undertage, der er korrekt udført, vil normalt hindre vand og sne i at trænge ned i tagkonstruktionen. Undertaget bør være udført, så vandet føres ned i tagrenden og ikke i udhænget ,da det kan opfugte og misfarve udhængsbrædder og facader.

Ældre tegltage med vedligeholdt understrygning vil også normalt være rimelig tætte overfor regn og sne.

Åbninger i tagdækninger på grund af vedvarende skader eller manglende tagsten muliggør at sollys kunne trænge ind og skade eller nedbryde nogle typer undertage, så der på et tidspunkt ikke længere er tætte eller helt nedbrydes.

Tegltage med klodser, fjedre ol., der har til formål at holdet undertaget udspændt under taglægterne, kan slide hul i folien, når undertaget bevæger sig og blafrer.

Utætte dampspærrer

Fugtskader på tagkonstruktioner forekommer, hvor dampspærrer i lofter er mangelfuldt udført, så varm rumfugt fra underliggende rum kan trænge op i kolde tagrum.

Hvor varm og fugtig luft har mulighed for at trænge op i kolde tagrum vil der være en betydelig risko for opfugtning og skimmelvækst.

Manglende tætning af rørgennemføringer i undertage, f.eks. udluftning fra emhætter, ventilationsanlæg mv. og omkring loftlemme vil tillade varme og fugtig rumluft i at passere op i kolde loftrum.

En åbning på 1 mm, der er 1 meter lang i dampspærren, tillader at ca. 800-1000 gram vand transporteres op i tagrummet hver døgn, og er tagrummet ventileret vil det trække endnu mere fugt op i tagrummet.

Manglende dampspærre i byggeperioden, især på undersiden af tagspær, vil tillade byggefugt f.eks. fra udtørring af betondæk og -vægge i uhindret at trænge op i tagrummet, hvor den vil kondenserer på undersiden af undertage og tagunderlag for tagpap. Det vil føre til større eller mindre skimmeldannelser afhængig af temperaturforholdene i taget.

Energitabet på grund af utætte dampspærrer i tage og vægge kan være op mod 20 % af bygningen samlede energiforbrug. Derfor er det afgørende at samlinger i dampspærrer er udført tætte, dvs. med overlæg i alle samlinger på mindst 50 mm, der er tapede med et ældningsbestandigt produkt der passer til den valgte dampspærre.

Nedsivende overfladevand, grundvand og vanddamp i jorden kan skade terrændæk, kældervægge, kældergulve og krybekældre, hvis fugtbeskyttelsen er mangelfulde eller helt fraværende

Generelt er ældre bygninger mere udsatte for fugtskader fra overfladevand og fugt i jorden, for de byggetekniske løsninger ikke var så fugtsikre som i dag.

Overfladevand

Overfladevand vil i større eller mindre omfang kunne sive ned langs fundamenter og kældervægge og give fugtskader

Terrændæk og kældre kan blive udsat for betydelig opfugtning fra overfladevand, hvis det omgivende terræn falder i retning mod bygningen, så regn- og smeltevand frit kan strømme til.

Bygninger kan fugtsikres ved at etablere et terrænfald bort fra bygningen mindst svarende til en hældning på 1:40 og kan yderligere beskyttes mod nedsivende vand med et omfangsdræn. 

Hvor der er terrænfald mod bygningen, bør der i nødvendigt omfang etableres et afskærende dræn.

Kældere og krybekældere kan fugtsikres med en effektiv vandtætning af fundamenter og kældervægge, og altid i kombination med et omfangsdræn langs fundamentets underside.

Vandtætning af fundamenter og kældervægge kan udføres ved f.eks. asfaltering på afrettet eller berappet overflade. Drænsystemer på kælderydervægge kan være grundmursplader, isoleringsplader med drænriller eller løse letklinker, der kan lede vand væk.

Grundvand

Terrændæk og kældre, især i ældre byggeri, kan blive opfugtet i større eller mindre omfang af opstigende fugt fra grundvandet afhængig af jordbundsforholdene.

Opfugtningen kan skyldes et højt grundvandsspejl, eller at vand fra grundvandet opsuges kapillært i jordlagene og ind i fundamenter, kældervægge og terrændæk. I fintkornede jordarter kan den kapillære stighøjde (hårrørsvirkningen) være op til 10 meter.

En effektiv fugtsikring af terrændæk og kældre mod opstigende vand vil være etablering af et kapillarbrydende lag under terrændæk og kældergulve, f.eks. ral eller singels (kornstørrelse mindst 4 mm), løse coatede letklinker eller celleplast i to lag på afrettet stenlag.

I ældre byggeri forudsætter det, at terrændækket eller kældergulvet brydes op og nyetableres med et kabillarbrydende lag under et nyt betondæk, og eventuelt en vandtætning af kældervægge mv, se Overfladevand.

Vanddamp i jorden

Der er altid vanddamp i jorden omkring bygninger svarende til næste 100% relativ fugtighed (RF).

Normalt er der et større damptryk inde i bygninger end udenfor, fordi bygninger er opvarmede. Damptransporten vil derfor normalt gå ud af bygningen gennem vægge, lofter og terrændæk.

Terrændæk bør udføres, så mindst ⅔-del af isoleringen er placeret under betonpladen for at holde den varm og for at hindre, at varm indeluft kondenserer på fugtspærrens overside. Terrændæk skal delsuden fugtsikres med et kapillabrydende lag, se Grundvand.

Krybekældre bør have en tæt fugtspærre mod jord, der slutter tæt til fundamentet, så kryberummet ikke opfugtet fra vanddamp i jorden, se Fugt i krybekældre.

Uopvarmede bygninger, f.eks. sommerhuse med trægulve på terrændæk kan blive fugtskadede, fordi det normale damptryk i bygningen og dermed fugttransporten kan vende i vinterperioden,, fordi jorden er varmere end rumluften, så fugten i stedet gå fra jorden og op i bygningen. 

Store bygninger der i perioder står uopvarmede, kan få alvorlige fugtskader på trægulve og træbaserede undergulve på terrændæk, fordi jordvarmen inde midt under bygningen kan være højere ende temperaturen i bygningen. 

Det kan forekomme, hvor bygninger er under ombygning eller ferielukkede, f.eks. sportshaller, supermarkeder eller i forbindelse med butikslukninger – især i vinterperioden.

Den manglende varme i bygningen betyder, at det damptryk som normalt presser fugten nedad gennem terrændækket, i stedet afløses af et damptryk nedefra, som presser fugt fra jorden op i bygningen,

Terrændæk bør derfor være udført med en fugtspærrer på betonpladens overside for at hindre opfugtning og dermed skader på f.eks. trægulve.

Yderligere oplysninger

Fugtforhold i bygninger og yderligere løsningsforslag findes i SBi-anvisning 279 Fugt i Bygninger.

Fugtig luft fra boligrum, bad og omklædningsrum, sømmehaller og fugtige produktionslokaler vil forsøge at trænge ud i de omgivende bygningsdele på grund af et højere damptryk i opvarmede rum end udenfor

Vægge og lofter bør derfor udføres med en tæt dampspærre for at hindre ukontrolleret opfugtning og kondensering i konstruktionerne.

Selv små revner og utætheder i dampspærrer i lofter, utætte loftlemme, revner i pudsede lofter samt åbninger ved rørgennemføringer i dampspærrer kan føre til skadelig opfugtning af tagkonstruktionen.

Fugttransport

Undertage bør som udgangspunkt være ventilerede fra tagfod til kip – også diffusionsåbne undertage.

Faste undertage af krydsfiner, OSB-plader eller tagbrædder under f.eks. tagpaptage bør udføres ventilede fra tagudhæng til kip. 

Ventilationsspalten mellem faste undertage og isoleringen skal mindst være 45 mm, og spalten mellem undertage af banevare og isoleringen skal mindst være 70 mm målt ved spærsiderne.

Renovering af tage med undertag bør, ligesom nye tage, udføres med ventileret undertag – fra tagfod til kip.

Hvor tage efterisoleres og udføres med et uventileret undertag, vil der være en forøget risiko for opfugtning af tagkonstruktionen i et omfang, så skimmel, råd og svamp i spær og lægter kan forekommer indenfor det første år efter renoveringen

Skal fugt i tage undgås skal dampspærrer udføres lufttætte, åbninger ved gennemføringer skal tætnes effektivt med f.eks. tætningskraver, loftlemme skal holdes lukkede og være lufttætte, og pudsede lofter bør repareres, så de er uden revner.

Lukkede diffusionåbne undertage opfattes ofte fejlagtigt som mindre sårbare overfor opfugtning fra underliggende rum.

Men undertagsmaterialet har ikke en tilstrækkelig kapacitet til at borttransportere de relativt store fugtmængder, som kan trænge gennem revner og sprækker i lofter og gennem dårligt udførte dampspærrer, når undertaget ikke er ventileret.

Tagkonstruktioner

Tagkonstruktioner, der udføres ventilerede og med en tæt dampspærre mod opvarmede rum, er en enkel byggeteknisk løsning, der sjælden giver anledning til fugtproblemer i forbindelse med fugt i indeklimaet.

Uventilerede tagpaptage udføres ofte med særlige fugtadaptive dampspærrer, der tillader en vis opfugtning af konstruktionen, og som samtidig muliggør at fugten igen kan drives ud af konstruktionen, så snart tagfladen opvarmes af solen. 

Løsningen bør derfor alene anvendes til tage, der er solbeskinnet året rundt, og hvor der ikke er skyggepartier, f.eks. bag skorstene, brandmure, aggregater på taget og solpaneler.

Anvendelse af uventilerede tagpaptage forudsætter altid en professionel fugtteknisk vurdering, og metoden er bedst egnet til prefabrikerede tagelementer og til tagrenoveringer, hvor løsningen er projekteret af en erfaren fugttekniker.

Tagpaptage som varmtagskonstruktion er fugtteknisk en mere sikker løsning, hvor mindst ⅔-del af isoleringen lægges oven på den bærende tagkonstruktionen. Dampspærren udføres som en tagpapdækning under den udvendige isolering, ovenpå den bærende tagkonstruktion.

Konstruktionen fungerer godt på enkle tagkonstruktioner uden eller med få gennemføringer, og uden afvandingsbrønde i taget. Mere komplekse tagopbygninger med mange gennemføringer og tagbrønde har en indbygget risiko fugtskader, især i byggeperioden med megen færdsel på taget, se Vandskader.

Paralleltage med uventileret undertag bør altid udføres med et diffusionsåbent undertagsprodukt i kombination med en helt tæt dampspærre. 

Gennemføringer i taget bør så vidt muligt undgås. Udføres der gennemføringer i dampspærren og i undertaget bør de udføres med tætningkraver anbefalet af membranleverandøren og udført mod fast underlag, f.eks. krydsfiner. Konstruktionen bør kun udføres efter en professionel fugtteknisk vurdering.

Er der ikke sikkerhed for tætte samlinger, anbefales det i stedet at udføre taget med et ventileret undertag.