Senest opdateret 2020-01-03

Byggeriets parter bør have langt større fokus på systematisk fugtstyring for at leve op til gældende regler. Kravene i BR18 til fugt og indeklima betyder nemlig, at byggeriets parter i praksis er forpligtet til at styre og dokumentere fugtforholdene både ved nybyggeri og ved om- og tilbygningsarbejder.

Byggefugt, og opfugtning efter at bygningen er taget i brug, kan skade indeklimaet. Forebygges fugtpåvirkningerne ikke i tide, kan det føre til så alvorlige skimmelangreb, at det nødvendiggør en omfattende skimmelsanering af bygningen, inden den kan tages i brug.

Læs mere om de gældende krav og om specifikke metoder til fugtstyring, inkl. forslag til planer, aftaler og standarder for fugtdokumentation:

• BR18 krav til fugt og indeklima
• Aftaler om fugtstyring
• Planer om fugtstyring

Bygningsreglementet stiller krav om, at byggeri skal udføres uden at vand og fugt skader bygning og indeklima – såvel i byggeperioden som efter ibrugtagning – så risikoen for bl.a. skimmelvækst forebygges.

Bygningsreglementet giver også de lokale byggemyndigheder mulighed for at kræve fugtkontrol i byggeperioden, som en del af byggetilladelsen.

Det er almindelig kendt, at fugt i bygninger kan føre til usundt indeklima, men der har ikke været samme erkendelse af, at byggefugt kan skade indeklimaet, allerede før bygningen tages i brug.

Derfor er bygningsreglementet blevet skærpet omkring fugt og skimmel i såvel byggeperioden som efter ibrugtagning af bygningen, se Bygningsreglement BR18, §334-339 om “Fugt og vådrum” med tilhørende vejledning og henvisning til SBi-vejledningen:

• Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet

Krav om fugtdokumentation
Bygningsreglementets krav til styring af fugt i byggeri og bygninger betyder, at byggeriets parter skal kunne dokumentere, at fugtforholdene både i byggeperioden og ved ibrugtagning var og er forsvarlige, og ikke vil give anledning til forringet indeklima samt risiko for skimmelvækst.

Bygningsreglementet opstillet krav til, hvordan kontrol og dokumentation af fugtforholdene skal udføres. Generelle guidelines findes i SBi-vejledningen:

• Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke

Det er altid bygningsejeren, der har ansvaret for sin bygning og sit byggeri.

Men ofte overlader bygningsejere opgaver i forbindelse med nyopførelse, renovering og vedligeholdelse af ejendomme til rådgivere eller udførende, der varetager bygningsejerens professionelle ansvar og interesser i de pågældende sager.

Derfor er det vigtigt ved nybyggeri og renovering at vide, hvem der i praksis har ansvaret for fugtforholdene, fugtmålinger og dokumentation, se også afsnittet Fugtkontrol og dokumentation.

Erfaringer viser, at der er mange penge at hente ved en bevidst styring af byggefugten og af fugtforholdene generelt i byggeperioden, fordi det reducerer antallet af fejl og mangler, samt kan være med til at forkorter byggetiden.

Aftaler om fugtstyring kan derfor med fordel indgår som en del af aftalegrundlaget mellem bygningsejeren og dennes rådgivere. I aftalerne bør det være forudsat, at der udarbejdes planer for fugtstyring allerede i projekteringsfasen, så fugtkontrol og dokumentation indgå i udbudgrundlaget som et aftalevilkår for både byggeledelse og entreprenører.

I alt for mange byggesager overlades fugtstyringen, og dermed kontrol og dokumentation, til den enkelte fag- eller underentreprenør.

I praksis betyder det, at den enkelte entreprenør eller håndværksmester skal kontrollere og godkende fugtniveauet i bygningen forud for hver entreprisestart, men uden at have en reelt indflydelse på fugtudviklingen under de forudgående entrepriser, f.eks. opfugtninger på grund af manglende afdækninger mv.

Underentreprenører komme ikke sjældent i klemme mellem det overordnede hensyn til overholdelse af den samlede tidsplan og eget hensynet til god håndværksmæssig skik, der fordrer at entrepriseopstarten, f.eks. ved gulvlægning, først bør ske, når både luftfugtigheden og fugtindholdet i betondæk er under den fastlagte fugtgrænseværdi.

I virkeligheden er fugtstyring primært et byggeledelsesansvar. Bygningsejeren og/eller dennes rådgivere bør derfor tage stilling til hvilken styringsform, der bedst sikrer acceptable fugtforhold på byggepladsen og i det færdige byggeri, så Bygningsreglementets krav til fugtforhold overholdes.

Styring af af fugtforholdene kan enten gennemføres centralt af byggeledelsen eller mere eller mindre decentralt, varetaget af fag- eller underentreprenørens på byggesagen.

Læs mere om styringsmetoderne i afsnittene:

• Central fugtstyring
• Decentral fugtstyring

En central fugtstyring indebærer, at byggeledelsen står for den samlede fugtstyring med følgende hovedansvar:

Før udbud:

• Fastlæggelse af de gældende grænseværdier for fugt inden opstart af de enkelte entrepriser
• Gennemgang af projektet for tilpasning og valg af fugtforebyggende tiltag, f.eks. anvendelse af selvudtørrende beton, totaloverdækning og indarbejdelse af udtørringsperioder i tidsplanen
• Planlægning af hvilke fugtmålinger der skal udføres, hvor de udføres og hvornår.

I byggeperioden:

• Udførelse af alle fugtmålinger – enten i eget regi eller via fugtmålefirma – i henhold til den udarbejdede fugtkontrolplan og de godkendte målemetoder, se afsnittet Anvendte målemetoder
• Samle, dokumentere og stille fugtdata til rådighed for de udførende
• Styre og godkende entreprisestart ud fra bl.a. fugtdata og grænseværdier.

I sin yderste konsekvens betyder en central styring, at byggeledelsen har det fulde ansvar for fugtforholdene under hele byggeprocessen, som en del af det samlede ansvar for tidsplanforløbet og byggekvaliteten, herunder også for, om der bliver taget de rette initativer til afdækning, affugtning og anden fugtbeskyttelse.

Modellen indebærer, at alle fugtdata gøres tilgængelige og kan indgå i både byggeledelsens styring og i de enkelte fagentreprisers planlægning og udførelse af byggearbejder.

Modellen kan med fordel kombineres med et aftalt entrepriseansvar, hvor den enkelte hoved- eller underentreprenør selv skal tage stikprøvemålinger før entreprisestart, dels som en accept af fugtniveauet som en del af ansvarsovertagelsen af bygningen og/eller bygningsdelen inden entreprisestart, og dels for at sikre overenstemmelse med byggeledelsens målinger.

Decentral fugtstyring kan organiseres og aftales på en række forskellige måder, der oftest vil være betinget af den valgte udbudsform.

Ved byggerier udbudt i fagentrepriser kan den nedenfor viste model for fugtstyring anvendes, hvor ansvaret er opdelt mellem byggeledelse og fagentrenørerne.

Ved udbud i totalentreprise kan hele styringsansvaret indgå i kontrakten med totalentreprenøren, der så kan vælge at gennemføre fugtstyringen centralt eller dele ansvaret med sine underentreprenører, som i eksemplet nedenfor.

Byggeledelsens ansvar:

Ved byggerier i fagentreprise er det ofte hensigtsmæssigt, at byggeledelsen har det overordnede ansvar for fugtforhold og fugtdokumentation i byggeperioden, men ikke nødvendigvis ansvaret for den praktiske gennemførelse af fugtmålinger og tilhørende dokumentation.

Før udbud:

• Fastlæggelse af de gældende grænseværdier for fugt inden opstart af de enkelte entrepriser
• Gennemgang af projektet for tilpasning og valg af fugtforebyggende tiltag, f.eks. anvendelse af selvudtørrende beton, totaloverdækning og indarbejdelse af udtørringsperioder i tidsplanen.

I byggeperioden:

• Samle og dokumentere fugtmålinger fra fagentreprenørerne
• Acceptere entreprisestart ud fra bl.a. forelagte fugtdata og gældende grænseværdier.

Fagentreprenørens ansvar:

De enkelte fagentreprenører har dermed ansvaret for, at fugtforholdene på byggepladsen er forsvarlig både forud for entrepriseopstart og under udførelse af deres entreprise i form af måling og dokumentation af luftfugtighed og fugtindhold i materialer, konstruktioner og bygningsdele før og efter indbygning.

Måling og dokumentation:

• Fugtmålinger i nødvendigt omfang, f.eks. i henhold til en fugtmåleplan og godkendt målemetode, se afsnittet Anvendte målemetoder
• Dokumentere fugtforholdene forud for og under gennemførelsen af entreprisen i KS-rapport med kopi til byggeledelsen.

Fordele og ulemper

En af ulemperne ved den decentrale fugtstyring er, at byggeledelsen kan miste overblikket over fugtforholdene, hvis ikke der er styr på fagentreprenørenes målinger, f.eks. på grund af manglende aftale om anvendte målemetoder og manglende kalibrering af udstyret, se også afsnittet Anvendte målemetoder.

Den generelle erfaring er, at byggeledelsen med fordel kan gennemføre løbende målinger af den relative luftfugtighed (RF) og temperatur på udvalgte etager med dataloggere samt stikprøvekontrol af fugtigheden af materialer og konstruktioner.

Det vil give byggeledelsen og bygherren et godt referencegrundlag for beslutninger og for dokumentation af fugtforholdene på byggepladsen.

For at kunne gennemføre fugtstyring i en byggesag bør der foreligge planer for hvilke fugtniveauer, der skal overholdes i byggeperioden, hvilke byggemetoder der er anvendelige, samt hvordan og hvornår fugtkontrollen gennemføres og dokumenteres.

Planerne for fugtstyring bør mindst bestå af følgende krav og planer:

1. Krav til grænseværdier for fugt i bygning og materialer
2. Plan for fugtforebyggelse
3. Plan for fugtkontrol
4. Krav til dokumentation

Hvem der har ansvaret for, at fugtstyringen finder sted, og for at udfører fugtmålinger og dokumentation, vil variere i de enkelte byggesager afhængig af byggesagens organisering i f.eks. totalentreprise eller fagentrepriser, se afsnittet Aftaler om fugtstyring.

Krav til det højst tilladelige fugtniveau i bygning og byggematerialer kan udarbejdes og tilpasses specifikt til den enkelte byggesag, hvor der er behov herfor, eller der kan anvendes et sæt standardkrav, der afspejler gældende branchestandarder f.eks. i mindre byggesager eller mindre komplekse byggerier.

Kravene til grænseværdier for fugt bør omfatte:

• Den relative luftfugtighed (RF) i bygningen, evt. opdelt i byggeriets faser og ved afleveringsforretning
• Fugtindholdet i byggematerialer og bygningsdele før, under og efter indbygning
• Fugtindholdet i tilgrænsende bygningsdele før indbygning af nye tørre eller våde bygningsdele.

Nexttool har samlet de almindeligste grænseværdier for fugt i henhold til gældende branchestandarder, der kan bruges som udgangspunkt for projektspecifikke krav, se afsnittet Fugtkrav til byggeri.

Ud fra kendskabet til bygningens konstruktion og opførelsesmetode bør der foretages en fugtgranskning af projektet med henblik på at forebygge fugtskader og afdække risikoen for skimmelvækst, så der i projekteringsforløbet frem mod udbud vælges konstruktioner, materialer og metoder der:

• Sikrer tørt byggeri (f.eks. lette konstruktioner)
• Reducerer tørretiden for tunge bygningsdele (f.eks. selvtørrende beton)
• Nedsætter fugtbelastningen i bygningen og opfugtning af andre bygningsdele (f.eks. fugtmembraner).
• Sikrer mod vejrligspåvirkninger og tidsforsinkelse (f.eks. totaloverdækning)

Fugtgranskning bør også føre frem til beslutninger om, at der i tidsplanen for byggeriet:

• Afsættes tid til udtørring af våde bygningsdele – beregnet ved hjælp af gældende branchetabeller eller tilgængelige beregningprogrammer
• Fastlægges en montagerækkefølge der sikrer, at bygningsdele kan indbygges uden at blive fugtskadet eller at de fugtskader andre bygningsdele
• Aftales en  montagerækkefølge, der sikrer lukning af rum og afsnit mod utilsigtet opfugtning – f.eks. rækkefølge for opsætning af undertag, dampspærre mod tagrum og udførelse af isolering i tagrum
• Indføres tidspunkter for igangsætning af udtørring – opdelt på afsnit, rum og bygningsdele
• Markeres tidspunkter for fugtkontrol – type og antal.

Fugtkontrol og dokumentation er en vigtig disciplin i byggeprocessen, hvis man vil styre fugtforholdene i bygningen.

Sidst i artiklen findes en række kontroldokumenter, som frit kan anvendes.

Fugtkontrol foretages dels for at sikre, at våde byggematerialer ikke føre til skimmelvækst i bygningen, og dels for at undgå fugtskader på tørre bygningsdele. Det er især opfugtningsrisikoen fra beton, betonelementer, letbeton og murværk, der bør vurderes og risikoen ved indbygning (læs: for tidlig indbygning) af tørre bygningsdele.

Hvor bygningsdele udføres af materialer med et forhøjet fugtindhold i forhold til grænseværdierne for fugtindhold, f.eks. træbjælker med store tværsnit, bør bygningsdele først lukkes, når der er sikkerhed for, at materialerne er udtørret til det fastlagte niveau, så der ikke er risiko for skimmeldannelse i lukkede hulrum.

Der er en fordel at udarbejde fugtkontrolplanen som en del af fugtgranskningen, se afsnittet Forebyggelse af fugt, fordi man allerede her kan vurdere de fugtricisi, der kan være i byggefasen.

Fugtkontrolplanen skal fastlægge, hvilke materialer, bygningsdele og konstruktioner, der skal kontrolleres for fugtindhold, hvor fugtmålingen skal finde sted, og hvor mange fugtmålinger, der skal udføres.

Kontrolplanen bør også indeholde en specifikation af hvilke målemetoder og fugtstandarder, der kan anvendes. Derimod bør planen ikke kræve fugtmålinger udført med specifikke fabrikater af målere.

Det er langt vigtigere, at de anvendte målere lever op til de krævede fugtstandarder, er kalibreret til den specifikke måling og at målerfabrikat, kalibrering, målemetode og måletolerancen er dokumenteret.

Fugtkontrolplanen bør også fastlægge omfanget af luftfugtmålinger (relativ fugtighed) i bygningen med angivelse af, hvor fugtmålinger skal finde sted, og hvor mange fugtmålinger, der skal udføres.

Nexttool har udarbejdet en række eksempler på fugtkontrolplaner, som frit kan anvendes. De omfatter bl.a. uorganiske materialer som in-situ støbt beton og betonelementer, og organiske materialer som trægulve, trævinduer, limtræ og gipsvægge, samt planer for måling af den relative luftfugtighed i bygningen.

Fugtkontrolplaner for andre byggematerialer kan udarbejdes efter tilsvarende principper.

Fugtkontrolplaner

• Download Fugtkontrolplan for beton og betonelementer her
• Download Fugtkontrolplan for trægulve, trævinduer, limtræ og gipsvægge her
• Download Fugtkontrolplan for måling af relativ luftfugtighed her

Fugtdokumentation er afgørende for at styre byggesager og forebygge skader på grund af byggefugt.

Tilsvarende kan det i forbindelse med tvister om fejl og mangler ved udførte byggeopgaver blive afgørende for bevisførelsen, at have korrekte og systematisk dokumenterede fugtdata. Men ofte er fugtdokumentationen i praksis desværre mangelfuld eller helt fraværende.

Der findes en række europæiske og internationale standarder for fugtmåling i byggeriet. De er ikke altid indarbejdet i gældende EN-produktstandarder eller branchestandarder for fugtdokumentation. Derfor er det fortsat vigtigt, at krav om overholdelse af gældende fugtstandarder med tilhørende dokumentation medtages i udbudsmaterialet.

Sidst i afsnittet findes en række værktøjer til dokumentation, som frit kan anvendes.

Dokumentation for fugtkontrol i en byggesag bør indgå i KS-rapporten i byggesagen, enten centralt hos byggeledelsen og/eller hos den enkelte underentreprenør afhængig af betingelserne i udbudsmaterialet, se afsnittet Aftaler om fugtstyring.

For at dokumentation af gennemførte fugtmålinger fremstår ensartet og er sammenlignelige, anbefales det så vidt muligt at anvende et standardiseret rapportsystem.

For beton og træ kan du i det følgende læse vores anbefalinger og frit anvende de standardiserede rapporter.

For måling af fugt i beton (relativ fugtighed, RF) anbefaler Nexttool, at anvende den internationale standard ASTM F2170, som også indeholder krav til dokumentation, læs mere om standarden her.

Ved brug at Wagner Meters Rapid RH®L6 eller 5.0 betonfugtmåleudstyr kan målinger i borehuller enten aflæses manuelt eller opsamles elektronisk og dokumenteres ved brug af den tilhørende app til enten iOS- eller Android-enheder (mobiltelefoner og tablets). Læs mere om RH L6 engangssensorer her eller genanvendelige RH 5.0 sensorer her.

Til dokumentation kan anvendes ASTM F2170 Checklist (US) eller RapidRH ASTM F2170 Test Result (US). Nexttool har udarbejdet en dansk udgave af ASTM F2170 Checklisten i pdf-format til mindre byggeopgaver og i Excel-format til større opgaver inkl. måleplan og vejledning – download dem her:

• ASTM F2170 – måleresultater
• Måleplan (kan erstattes af plantegninger fra projektet)
• ASTM F2170 – tjekliste for dokumentation

Forskellen mellem den danske og amerikanske udgave af ASTM F2170 Checklisten er, at den danske udgave indeholder mulighed for at indføre de gældende grænseværdier for fugt, så afvigelser umiddelbart kan aflæses af rapporten, samt mulighed for at indskrive hvilke handlinger, der skal igangsættes for at imødegå afvigelserne.

For måling af fugt i træ, træplader og træbaserede bygningsdele findes der ikke standardiserede dokumenter til registrering af måleresultater.

Ved brug af Wagner Meters Orion træfugtmålere, eller indstiksmålere af andet fabrikat, har Nexttool udarbejdet en standardrapport, som kan anvendes til dokumentation af måleresultater inkl. måleplan og checklist for dokumentation – download dem her:

• Træ – måleresultater
• Træ – måleplan (kan erstattes af plantegninger fra projektet)
• Træ – tjekliste for dokumentation

Fugtmålerapporten og den tilhørende tjekliste overholder de gældende standarder for fugtmåling i træ. De er udformet med tydelige paralleller til ASTM F2170 Checklisten for beton, så det er nemt at læse rapporterne.

For måling af fugt i andre byggematerialer end beton og træ findes der ikke standardiserede dokumenter til registrering.

Ved brug af Wagner Meters BI2200 fugtmåler til byggematerialer, eller tilsvarende fugtfølere med eller uden nåle af andet fabrikat, kan der ikke måles et absolut fugtindhold, men der kan foretages registreringer af det relative fugtindhold sammenlignet med en 0-punktsmåling, som indikation på forhøjet fugtindhold.

Nexttool har udarbejdet en standardrapport, der kan anvendes til dokumentation af måleresultater inkl. måleplan og checklist for dokumentation – download dem her:

• Byggematerialer – måleresultater
• Byggematerialer – måleplan (kan erstattes af plantegninger fra projektet)
• Byggematerialer – tjekliste for dokumentation