Senest opdateret 2020-03-20

Ved udførelse af trægulve opstår der ofte tvivl om, hvor fugt- og radonspærrer bør lægges, hvordan de tilsluttes til væggene og om behovet for fugtspærre i trægulve. Der kan også være usikkerhed, om fugt fra betondæk kan føre til misfarvning af egetræsgulve.

Kvalitetskrav og vejledning om valg af fugt- og dampspærrer findes i afsnittet Fugtmembraner.

Bemærk: Trægulve bør altid lægges i henhold til leverandørens anvisninger.
Yderligere information om almene branchenormer for valg, vedligeholdelse og udførelse af trægulve findes i branchevejledninger – læs mere her.

Læs vejledningerne om placering og udførelse af fugtspærrer under:

• Strøgulve
• Svømmende trægulve
• Limede trægulve
• Misfarvede egetræsgulve
• Gulve på bjælkelag

Trægulve på strøer, der lægges på terrændæk eller et etagedæk af beton, bør altid udføres med en fugtspærre mellem strøgulv og beton.

• På terrændæk beskytter fugtspærren mod byggefugt og mod opstigende fugt fra det underliggende terræn.
• På etagedæk beskytter fugtspærren mod byggefugt i betondækket, f.eks. huldæk, hvor der kan stå klar vand i kanalerne, også selv om drænhuller er åbne, og mod uopdaget fugt i ældre etagedæk.

Valget af fugtspærre afhænger af fugtindholdet i betonpladen. Det anbefales derfor altid at foretage en fugtmåling i terrændæk og nystøbte etagedæk inden trægulvet lægges, se afsnittet Betonfugtmåling i praksis.

Er det relative fugtindhold i betonen under 90% RF (og helst < 85% RF), bør der anvendes en tæt fugtspærre, f.eks. mindst 0,2 mm PE folie. Den skal udføres med mindst 100 mm tapet overlæg og altid med tape og fugtspærre fra samme leverandør.

Fugtspærren foldes op ad alle tilstødende vægge, hvor den afsluttes og klemmes bag fodlisterne. Det beskytter strøer og brædder mod opfugtning fra siden.

Da hulrummet under strøgulve ofte bruges til fremføring af rør, kanaler og kabler, kan det være en fordel at forstærke fugtspærren med et ekstra lag, for at undgå huller i fugtspærren forårsaget af færdsel i byggeperioden.

Det frarådes generelt at lægge strøgulve på terrændæk eller etagedæk med et fugtindhold over 90% RF.

I særlige tilfælde, f.eks. ved renovering af ældre terrændæk eller efter vandskader, kan risikoen for opstigende grundfugt eller byggefugt begrænses ved brug af ekstra tætte fugtspærreløsninger, f.eks. SBS asfaltpap med migreringsspærre (lugtspærre), der svejses fast og/eller en egnet påsmørringsmembran – efter anbefaling fra en fugtrådgiver.

Bemærk: Udførelse af trægulve på strøer forudsætter, at strølaget er plant og solidt opklodset – også langs vægge og i hjørner – iht. leverandørens anvisning. Erfaringer viser, at manglende planhed og eftergivelige opklodsninger medføre knirkelyde.

Der bør ikke opstilles skillevægge og tunge skabelementer på strøgulve, da de normalt ikke er dimensioneret til vægten fra skillevægge ol., samt af trinlydmæssige grunde. Skillevægge ol. bør altid stå på betondækket, og for bærende skillevægge på eget fundament iht. projektmateriale.

Svømmende trægulve udføres både på underlag af beton, træ, gips mv. – og kravene til en eventuel fugtspærre variere derfor – læs mere her:

• Svømmende gulve på træunderlag mv.
• Svømmende gulve på betonunderlag

Svømmende trægulve på træunderlag mv.

Trægulve, der lægges svømmende på et undergulv af spånplader, gulvgips eller tilsvarende tørre pladematerialer, udføres normalt med gulvpap som mellemlag mellem gulv og undergulv for at undgå knirkelyde.

Der må aldrig lægges en fugtspærre mellem et træbaseret undergulv og en gulvbelægning. Derimod vil der ofte være behov for en fugtspærre under et træbaseret undergulv – alt afhængig af gulvkonstruktionens udførelse, afsnittet Fugtspærre i undergulve.

Egetræsgulve kan i nogle tilfælde få misfarvninger pga. af fugtpåvirkning fra betongulve og betonvægge. Læs mere om årsagerne og om hvordan misfarvninger undgås.

Bemærk: Udførelse af svømmende trægulve på et undergulv af træplader, gulvgips mv. forudsætter et tørt, plant og støvfrit undergulv lagt iht. pladeleverandørens anvisning. Erfaringer viser, at manglende planhed i undergulve på strøer og forkerte mellemlag kan medføre knirkelyde.

Der må ikke opstilles skillevægge, faste skabe, kogeøer og lignende tunge elementer på svømmende gulve, da de skal kunne bevæge sig frit. Skillevægge og tunge elementer bør altid stå på betondækket. Tilsvarende gælder for undergulve på strøer, hvor skillevægge og særligt tunge skabsdele bør understøttes særskilt, se afsnittet Strøgulve.

Svømmende trægulve på betonunderlag

Svømmende trægulve på terrændæk eller etagedæk af beton, bør altid lægges på en fugtspærre, der er udlagt direkte på betondækket.

Valget af fugtspærre afhænger af fugtindholdet i betonpladen. Det anbefales derfor altid at foretage en fugtmåling af betonen inden gulvet lægges, se afsnittet Betonfugtmåling i praksis.

Er det relative fugtindhold i betonen under 90% RF (og helst < 85% RF), bør der anvendes en tæt fugtspærre, f.eks. mindst 0,2 mm PE folie. Den skal udføres med mindst 100 mm tapet overlæg og altid med tape og fugtspærre fra samme leverandør.

Fugtspærren foldes op ad alle tilstødende vægge, hvor den afsluttes og klemmes bag fodlisterne. Det beskytter trægulvet mod opfugtning fra siden.

For at modvirke knirkelyde lægges der gulvpap mellem fugtspærrer og trægulv, f.eks. mindst 500g/m2 gulvpap.

I stedet for PE-folie og gulvpap kan der anvendes kombinationsmembraner, der både er fugtspærre og lyddæmpende. Der bør altid vælges en membran anbefalet af gulvleverandøren.

Det frarådes generelt at lægge svømmende trægulve på terrændæk eller etagedæk med et fugtindhold over 90% RF.

I særlige tilfælde, f.eks. ved renovering af ældre terrændæk eller efter vandskader, kan risikoen for opstigende grundfugt eller byggefugt begrænses ved brug af ekstra tætte fugtspærreløsninger, f.eks. SBS asfaltpap med migreringsspærre (lugtspærre), der svejses fast og/eller en egnet påsmørringsmembran – efter anbefaling fra en fugtrådgiver.

Udførelse af svømmende trægulve på beton forudsætter et tørt og plant underlag iht. leverandørens anvisning, f.eks. i form af flydemørtel med kort tørretid, anhydrit ol.
Læs mere om udtørring og fugtmåling af afretningslag her.

Erfaringer viser, at fugt fra afretningslag ofte giver anledning til fugtskader, fordi udtørringstiden ikke respekteres, samt at manglende planhed og forkerte mellemlag medfører knirkelyde.

Egetræsgulve kan i nogle tilfælde få misfarvninger pga. af fugtpåvirkning fra betongulve og betonvægge. Læs mere om årsagerne og om hvordan misfarvninger undgås.

Bemærk: Der må ikke opstilles skillevægge, faste skabe, kogeøer og lignende tunge elementer på svømmende gulve, da de skal kunne bevæge sig frit. Skillevægge og tunge elementer bør altid stå på undergulvet.

Trægulve limes både på underlag af beton, træ, gips mv. – og kravene til en eventuel fugtspærre variere derfor – læs mere her:

• Limede trægulve på træunderlag mv.
• Limede trægulve på betonunderlag

Limede trægulve på træunderlag mv.

Trægulve, der limes til et undergulv af spånplader, gulvgips eller tilsvarende tørre pladematerialer limes normalt til træplader med en almindelig gulvlim til træ.

Limning til gulvgips mv. bør ske iht. gulvleverandørens anvisning for at sikre tilstrækkelig vedhæftning.

Der er ikke behov for en fugtspærre i limede gulve mellem et træ- eller gipsbaseret undergulv og trægulvet, men der kan være behov for en fugtspærre nedenunder det træbaserede undergulv alt afhængig af gulvkonstruktionens udførelse, se afsnittet Fugtspærre i undergulve.

Bemærk: Lægning af limede trægulve på undergulve af træplader, gulvgips mv. forudsætter et tørt, plant og støvfrit undergulv lagt iht. pladeleverandørens anvisning. Erfaringer viser, at manglende planhed i undergulve på strøer og manglende opmærksomhed på limens relativt korte åbningstid (den tid limen klæber) fører til svigt i vedhæftning.

Limede trægulve på betonunderlag

Trægulve, der lægges på terrændæk eller etagedæk af beton, bør altid udføres med en fugtspærre mellem trægulv og beton.

Valget af fugtspærre afhænger af fugtindholdet i betonpladen. Det anbefales derfor altid at foretage en fugtmåling i betonen inden gulvet lægges, se Betonfugtmåling i praksis.

• Er det relative fugtindhold i betonen under 65-75% RF, kan der anvendes en fugtbremsende MS-gulvlim til limning af massive gulvbrædder iht. leverandørens lægningsvejledning – normalt mindst 1 mm lim lagt med anbefalet tandspartel eller lignende.
• Er det relative fugtindhold i betonen under 75-85% RF, kan der anvendes en fugtbremsende MS-gulvlim til limning af lamelgulve iht. leverandørens lægningsvejledning – normalt mindst 1 mm lim lagt med anbefalet tandspartel eller lignende.
• Er det relative fugtindhold i betonen over 85% frarådes det at lægge limede trægulve på både terræn- og etagedæk.

Er der behov for at lægge et trinlydsdæmpende lag mellem beton og trægulv skal lydmembranen både limes til betonen og trægulvet iht. membranleverandørens anvisning. Normalt skal det fugtbremsende lag ligge mellem beton og lydmembran.

Udførelse af limede trægulve på beton forudsætter et tørt og plant underlag iht. leverandørens anvisning, f.eks. i form af flydemørtel med kort tørretid, anhydrit ol., se vejledende tørretider og fugtmåling i afretningslag her.

Erfaringer viser, at manglende planhed og lunker samt restfugt i afretningslag er hyppige fejlkilder, der medfører at gulvene slår sig og skal lægges om. Men også manglende opmærksomhed på limens relativt korte åbningstid (den tid limen klæber) fører til svigt i vedhæftningen.

Egetræsgulve kan i nogle tilfælde få misfarvninger pga. af fugtpåvirkning fra betongulve og betonvægge. Læs mere om årsagerne, og om hvordan misfarvninger undgås.

Egetræsgulve kan i nogle tilfælde få misfarvninger pga. af fugtpåvirkning fra betongulve og betonvægge. Misfarvningerne forårsages af ammoniakdampe i udtørringsfugten fra betonen.

Ammoniakdampe stammer bl.a. fra flyveaske, der iblandes cement ved fremstillingen. Det medfører, at våd beton er meget alkalisk og kan frigive ammoniak til luften. Afdampningshastigheden er proportional med ammoniakindholdet i flyveasken.

Ammoniakbehandling er i øvrigt kendt fra møbelindustrien, hvor egetræsmøbler kan “teakfarves” ved hjælp af ammoniakdampbehandling.

Sådan undgås misfarvning af egetrægulve

Da den primære årsag til misfarvningen skyldes for fugtig beton, kan misfarvningen undgåes ved:

• At udføre løbende fugtmålinger i betonen med fugtsensorer i borehuller, så udtørringsførløbet kan følges, se Fugtmåling i borehuller
• At sikre en bedre udtørring af betondæk, afretningslag og betonvægge inden lægning af egetrægulve, se Metoder til tørring af beton
• At lægning af fugtspærrer udføres forskriftsmæssigt med tætte samlinger, og at membranen foldes op ad alle tilstødende vægge og klemmes bag fodlisterne, se Fugtmembraner.

Fugtmålinger i betonen giver den nødvendige viden om, hvornår fugtindholdet i betonen  er under 90% RF (relative fugtighed ), og det dermed er forsvarligt at påbegynde lægningen strøgulve og svømmende trægulve, og hvornår limede trægulve kan lægges, for her skal  restfugtindholdet i betonen være under 65-85% RF afhængig af den anvendte limtype og det valgte trægulv, se Fugtkrav til byggeri.

En hurtigere og bedre udtørring af betondæk kan opnås ved at opvarme betonen, hvis der er gulvarmeslanger i betondækket, og samtidig sikre god ventilation, samt ved at anvende selvudtørrende beton, se Tørring af beton.

Yderligere information om misfarvning af egetræsgulve findes i et GulvBetonNotat fra Gulvbranchen 2011.

Trægulve på bjælkelag i en etageadskillelse mellem to opholdsrum eller mellem tør kælder og opholdsrum udføres normal uden dampspærre, fordi fugtforholdene på begge sider af etageadskillelsen er stort set ens.

Trægulve på bjælkelag over kold, fugtig kælder bør udføres med en dampspærre lag på bjælkelaget overside lige under trægulvet (af brædder eller træplader) og sluttes tæt til de omgivende vægge. Dampspærren er nødvendig, fordi luftfugtigheden i en kold kælder kan være relativ høj pga. den lave temperatur. Er den relative fugtighed over ca. 73% RF bør kælderen opvarmes og ventileres, så fugtigheden falder.

Bjælkelag, der udkrages som altan eller adskiller opholdsrum og underliggende kolde, fugtige rum, skal udføres med damspærre på bjælkelaget (mellem bjælker og gulvbrædder). Det er forudsat at bjælkelaget er isoleret og beklædt på undersiden – ved altaner med en vindspærre og beklædning.

Fugtrisiko ved nye træbjælkelag

Nyt bjælkelag af planker eller tømmer (også ovntørrede bjælker) bør ikke beklædes på både over- og undersiden, hvis fugtmålinger i bjælkernes midte viser et fugtniveau over ca. 12 ±3%.

Bjælkerne skal have mulighed for at tørre til en træfugt på 8 ±2% for at undgå at fugt fra bjælkelaget vandrer op i det overliggende bræddegulv, og for at modvirke risiko for skimmeldannelse i det lukkede hulrum i bjælkelaget.

Dampspærrer på bjælkelag

Dampspærrer på bjælkelag, f.eks. mindst 0,2 mm PE folie, bør udføres med mindst 100 mm tapede overlæg og altid med tape og fugtspærre fra samme leverandør.

Dampspærren skal foldes op ad alle tilstødende vægge, og afsluttes, klæbes og klemmes lufttæt bag fodlisterne. Det beskytter trægulvet mod opfugtning fra siden.

Bemærk: Bræddegulve, der lægges på bjælkelag, skal være CE-mærket som bærende gulve.

Yderligere information

Trægulve bør altid lægges i henhold til leverandørens anvisning.

De almene branchestandarder for valg, vedligeholdelse og udførelse af trægulve findes i håndbøgerne TRÆ 63 og 64 fra Træinformation, som også har udgivet en række TRÆfakta hæfter om bl.a. udfaldskrav, reklamationsbestemmelser, tolerancer mv. til trægulve, se mere hos Træinformation.

Placering og udførelse af fugtmembraner under trægulve i betonbaseret byggeri findes i håndbogen TRÆ 68 Facadeelementer.

Yderligere fugtteknisk vejledning findes i SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger samt i GulvFakta.