STANDARDER FOR FUGTMÅLING

Senest opdateret 2020-12-26

Fugtmåling i træ og beton bør udføres efter anerkendte fugtmålestandarder, så der er sikkerhed for at resultaterne bliver troværdige og brugbare.

Få mere at vide mere om de gældende standarder:



Standarder for fugtmåling i træ

Måling af fugtindholdet i træ og træmaterialer kan udføres efter ovntørremetoden (tørre-veje-metoden) eller med elektriske fugtmålere efter enten modstandsmetoden eller kapacitetsmetoden.

Ovntørremetoden iht. EN 13183-1

Ovntørremetoden kaldes også tørre-veje-metoden og anvendes til bestemmelse af fugtindholdet i træ efter standarden EN 13183-1, samt til  bestemmelse af fugtindholdet i træpladematerialer efter standarden EN 322. Metoden anvendes også til kalibrering af elektriske træfugtighedsmålere.

Modstandsmetoden iht. EN 13183-2

Modstandsmetoden anvendes til bestemmelse af fugtindholdet i træ og træbaserede materialer efter standarden EN 13183-2 ved brug af elektriske fugtmålere med nåle.
Bemærk: Fugtmålere skal, for at overholde standarden, være forsynet med isolerede nåle – f.eks. ved hjælp af en hammerelektrode. Håndholdte fugtmålere lever oftest ikke op til standarden, fordi nålene ikke er isolerede og sjældent lange nok.

Kapacitetsmetoden iht. EN 13183-3

Kapacitetsmetoden anvendes til bestemmelse af fugtindholdet i træ og træbaserede materialer efter standarden EN 13183-3 ved brug af elektriske fugtmålere med måleplade.
Bemærk: De fleste fugtmålere med måleplade (kapasitive målere) er udviklet til relativ fugtmåling i byggematerialer. Skal en fugtmåler med måleplade anvendes til træ, skal den være specielt udviklet til formålet iht. til EN-standarden – f.eks. Orion fugtmålere.

Anbefaling
  • Til træfugtmåling på byggeplads og i træindustrien anbefales udført efter standarden EN 13183-3 – dvs. ved hjælp af fugtmålere med måleplade (uden nåle) beregnet til træfugtmåling, fordi de måler i den rette dybde og er hurtige at arbejde med.
  • Alternativt kan anvendes  fugtmålere med isolerede indstiksnåle, der lever op til standarden EN 13183-2.

En praktisk vejledning i anvendelse af fugtmålere med måleplade, inkl. nødvendige rapporter, findes i vejledningen: Træfugtmåling i praksis



Standarder for fugtmåling i beton

Måling af fugtindholdet i beton kan udføres efter enten ovntørremetoden eller borehulsmetoden – med elektroniske fugtsensorer i borehuller .

Bemærk: Fugtmåling med overflademålere (såkaldte Gann-målere) giver ikke et brugbart resultat til bestemmelse af fugtindholdet i betonkonstruktioner, f.eks. betondæk, fordi måledybden er for lille.

Ovntørremetoden iht. EN 13369

Ovntørremetoden (kaldes også tørre-veje-metoden) anvendes til bestemmelse af fugtindholdet i beton efter EN 13369 og for porebeton efter EN 1353. Ovntørremetoden er defineret i EN ISO 12570, og bruges også til kalibrering af elektriske betonfugtighedsmålere.

Borehulsmetoden iht. ASTM F2170

Borehulsmetoden anvendes til bestemmelse af den relative fugtighed (RF) i betondæk med fugtsensorer anbragt i enten et borehul eller i et støbt hul. Målingerne kan udføres efter enten Nordtest metoden NT Build 439 eller efter den internationale standard ASTM F2170.

Nordtest metoden NT Build 439 er udviklet til fugtmåling i betondæk på byggepladsen. hvor udtørringen  enten kan ske fra oversiden af dækket eller fra både over- og undersiden. Den seneste udgave af standarden er udgivet i november 1995, og metoden er ikke videreudviklet siden eller tilpasset til nye sensortyper.

Standarden ASTM F2170 er udviklet til fugtmåling i betondæk på såvel byggepladsen som til laboratoriemåling. hvor udtørringen enten kan ske fra oversiden af dækket (terrændæk) eller fra både over- og undersiden (etagedæk).
ASTM F2170 bygger på principperne i NT Build 439, men modsat denne bliver ASTM F2170 løbende opdateret og ajourført på basis af opsamlede erfaringer, og tilpasset til nye sensortyper.
Med den seneste udgave af standarden (2018) er akklimatiseringstiden blevet mærkbart reduceret, så de første fugtmålinger kan udføres efter blot 24 timer (ændringen bygger på mange års målinger og erfaringer). Standarden ASTM F2170 kan købes hos DS eller fra ASTM her.

Anbefaling
  • Til fugtmåling i betondæk anbefales måling med sensorer i borehuller efter  standarden ASTM F2170 – både til målinger på byggeplads og på fabrik, se Fugtmåling i borehuller efter standarden ASTM F2170
  • Der kan anvendes engangssensorer, f.eks. RapidRH®L6, eller genanvendelige sensorer, f.eks. RapidRH®5.0
  • En praktisk vejledning om anvendelse af elektroniske sensorer til måling af den relative fugtighed i betondæk efter ASTM F2170 inkl. nødvendig dokumentation, er udarbejdet af Nexttool, se vejledningen: Betonfugtmåling i praksis