Senest opdateret 2019-12-30

Bygherrer og entreprenører kan spare både tid og penge ved målrettet at forebygge fugt i byggeperioden – fra vejrliget, fra opfugtede materialer og fra terrænfugt – og reducere kostbar udtørrring.

Fugt er blandt de væsentligste årsager til skader, forsinkelser og økonomiske tab i byggeriet. Derfor er der mange penge at hente ved at tilrettelægge byggeprocessen, så fugt i konstruktioner og byggematerialer reduceres eller helt undgåes.

De 3 hovedkilder til fugt i byggeriet er:

• Vejrligspåvirkninger
• Fugt i materialer
• Fugt fra terræn

Fugt fra vejrliget i form af regn og sne, der trænger ind i bygningen under opførelsen, f.eks. gennem tage og facader der ikke er færdiggjorte og utætte, vinduer og døre der ikke er monteret eller monteret men ikke fugede, er blot få af mange eksempler på kilder til byggeskader.

Der er flere metoder til at undgå opfugtning fra vejrliget:

• Totaloverdækning
• Hurtig lukning af bygningen
• Byggepladsens indretning
• Opbevaring af materialer

En fuldstændig overdækning (indpakning) af bygningen i byggeperioden har en række fordele, som kan berettige ekstraomkostningerne og i sidste ende gøre løsningen omkostningsneutral.

Totaloverdækning er især velegnet til følgende byggerier:

• Renovering, hvor tagkonstruktioner og facader åbnes for renovering og ombygning
• Nybyggeri, hvor tagkonstruktioner og facader ikke kan lukkes hurtigt eller afdækkes midlertidigt og forsvarligt
• Vinterbyggeri, så vejrligsdage kan undgåes

Eksempler på kendte fugtskader som totaloverdækning vil kunne forebygge:

• I nybyggeri er der erfaringsmæssigt mange fugtskader der skyldes, at tagkonstruktionen, tagnedløb mv. ikke er færdiggjort, så der strømmer tagvand ind i bygningen, ofte flere etager ned og opfugter tunge bygningsdele, der er under udtørring, eller direkte skader trægulve, der lige er lagt.
• Vinduer og døre isættes ofte i råhuset forud for udvendig isolering, skalmuring eller færdiggørelse af facadebeklædninger. Dermed står bygningen åben for slagregn og sne. Samtidig sidder vinduer og døre blotlagte i råhuset for sne- og regnpåvirkning på flader, der er sårbare for fugt. Erfaringsmæssigt ses skader, hvor vindueskonstruktioner slår sig eller hvor overfladebehandlingens levetid reduceret betydeligt. Åbne, lette facadekonstruktioner fugtsskades, fordi regnvand trænger ind i isoleringen via uafdækkede flader, fordi lukkestykker ikke er monteret, eller vindspærren ikke er færdigmonteret.
• Opfugtning af lette facadeelementer og skillevægge, der enten står uafdækket eller afdækkes midlertidigt med pressenninger i opførelsesperioden. Væggene kan i værste fald være fyldt op med vand. Plastemballerede vinduer døre kan skades af kondens i emballagen eller indtrængende regnvand, når de står ubeskyttet på byggepladsen.
• Opsprøjt og opfugtning af træfacader både før og efter maling/træbeskyttelse forekommer, ofte fordi terrænet omkring bygningen ikke er færdiggjort, eller at tagnedløb eller midlertidige tagnedløb (nedløbsposer) enten mangler eller ikke er ført til afløbsbrønde.

Totaloverdækning løser ikke alle fugtproblemer i forbindelse med vejrliget. Selv om bygningen er oversdækket, ændrer det ikke på det generelle fugtniveau i bygningen. Det bestemmes af dels udeluftens fugtighed og dels fugt fra indbyggede materialer, f.eks. beton. Derfor vil der fortsat være behov for affugtning af bygningen, se også Fugt i materialer.

I byggerier, hvor der ikke anvendes totaloverdækning, kan vejrligbetingede fugtskader forebygges ved at tilrettelægge byggeprocessen, så bygningen hurtigt lukkes, opvarmes og udtørres. Der er især muligt ved ét-etages byggeri samt etagebyggeriet med lette tag- og facadeelementer.

Ved byggerier med lette tag- og facadeelementer er det afgørende, at elementerne er færdiggjorte fra fabrik med f.eks. monterede ovenlysvinduer samt vinduer og døre i facadeelementer, så tætheden mod vejrliget alene består i en montering af lukkestykker i forbindelse med elementmontagen.

Hurtig lukning betyder:

• At tagkonstruktionen færdiggøres inkl. midlertidige tagnedløb til afløbsbrønde, så snart den bærende råhuskonstruktion er udført. Det videre byggearbejde sker dermed under tag.
• At dampspærrer på lofter mod uudnyttet bagrum opsættes, så snart taget er tæt, for at hindre byggefugt i at trænge op i tagrummet og forårsage opfugtning og skimmeldannelse på spær og undertag (isolering af lofter kan udføres senere fra tagrummet). I udnyttede tagrum (hanebåndstage mv.) monteres isolering og dampspærre, så snart taget er tæt, for at hindre byggefugt i at trænge op i tagrummet og forårsage opfugtning og skimmeldannelse på spær og undertag.
• At facader lukkes, så snart tag og dampspærrer på lofter er færdiggjorte. For at sikre facader og bygning mod opfugtning i færdiggørelsesperioden kan facader afdækkes midlertidigt med plast eller presseninger indtil f.eks. skalmur er opført og vinduer er monteret og fuget, indtil lette vægge er isoleret og forsynes med dampspærre, vindspærre og facadebeklædning samt indtil vinduespartier kan monteres og fuges.

En organiseret, tør og renholdt byggeplads kan medvirke til at forebygge fugtskader på byggematerialer og på bygningsdele.

Alle køreveje (undtagen færdig topbelægning), adgangsveje og stier kan med fordel udføres umiddelbart efter færdiggørelse af fundamenter, terrændæk, dræn og jordarbejder omkring bygningen.

Holdes udendørs underlag og etagedæk rene, kan byggematerialer oplagres på fast underlag og der slæbes mindre fugt, sand, jord og snavs ind i bygningen i opførelsesperioden, som kan skade f.eks. fugtspærrer på gulve, trægulve, bundstykker på døre mv.

Hvor der ikke er planlagt adgangsveje og stier, kan adgangen sikres med gangbroer og køreplader.

Erfaringsmæssigt skades mange byggematerialer ved oplagring udendørs på byggepladser.

Generelt er transportemballage, der anvendes til f.eks. trægulve, limtræbjælker, træbaserede vinduer og døre, træpladematerialer, lette tag- og facadeelementer, ikke beregnet til egentlig vejrligsbeskyttelse, men alene til fugtbeskyttelse ved transport og aflæsning.

Afdækning af træbaserede bygningsdele med pressenning frarådes generelt, da der dannes kondens under presseninger, som fugtskader materialerne.

Korttidsoverdækning i et døgn eller to kan være acceptabelt for beskyttelse mod vejrliget. Opbevaringen bør altid ske fri af terræn og fugt – på et plant, tørt og fast underlag.

Fugtfølsomme komponenter, der skal oplagres på byggeplads indtil anvendelse, bør ligge under tag, f.eks. i lagertelt, container, eller på eksternt lagerhotel indtil anvendelsen.

Bedst er det, hvis materialer og komponenter ankommer, når de skal bruges og anbringes i bygningen, hvor de skal bruges. Materialestyring kan spare megen tid og omkostninger – ikke mindst til afhjælpning og unødig håndtering.

Eksempler på fugtskader ved opbevaring på byggeplads, som kunne forebygges ved hensigtsmæssig opbevaring:

• Træspær, der oplagres i en periode på ujævnt terræn uden opklodsning, vil blive kraftig opfugtet og skævvrædet, så de skal kasseres.
• Træ/alu-terrassedøre monteres ofte med afstandsbeslag i betonelementer før isolering, skalmuring og inddækning. Sker monteringen for tidlig uden afdækning er der risiko for opfugtning fra vejrliget. Praktiske eksempler viser at bundstykkerne kan blive så optugtede, at de slår sig og må udskiftes.
• Indpakning af limtrædragere med mikroperforeret plast er smudsafvisende, men ikke en beskyttelse mod vejrliget ved opbevaring udendørs. Praktiske erfaringer viser, at anvendes bjælkerne ydermere som midlertidig slidske for transport at byggematerialer til bygningen, vil de lide overlast. Det giver fugtskader og tilsmudsning, som ikke kan afrenses.
• Facadebrædder bør ikke opbevares opklodset under pressenning i en længere sommerperiode før montering. Praksis viser, at der er betydelig risiko for, at brædderne slår sig og bliver skimmelangrebne på grund af kondens og opfugtning.

Beton, afretningslag og murværk indeholder generelt megen fugt, som ved en uhensigtsmæssig byggeproces kan skade mere fugtfølsomme materialer og konstruktioner, hvis der ikke foretages en bevidst fugtstyring i byggeperioden, se afsnittet Fugtstyring.

Samtidig kan uafdækkede råhuskonstruktioner blive opfugtet af vejrliget i byggeperioden, og derved medvirkende til en uhensigtsmæssig lang udtørringsperiode.

Byggefugt fra tunge støbte og murede konstruktioner er den almindeligste årsag til fugtskader i byggeriet – ofte fordi byggeprocessen forceres og der ikke gennemføres en planlagt fugtstyring i byggeperioden og ved ibrugtagning af bygværket.

Fugtskader og skimmeldannelser i byggeperioden kan forebygges ved en kombination flere metoder:

• En målrette anvendelse af selvtørrende beton
• Indarbejdelse af tørretider i tidsplanen for råhuskonstruktioner af beton
• Et planlagt brug af affugtere eller traditionel opvarmning/ventilering
• Totaloverdækning eller hurtig lukning af bygningen
• Større anvendelse af tørre byggematerialer og konstruktioner, f.eks. lette fabriksfremstillede tag- og facadeelementer
• Fugtstyring ved hjælp af løbende fugtkontrol (fugtmålinger) af betonkonstruktioner samt af temperatur og luftfugtighed i bygningen i opførelsesperioden.

Eksempler på skader fra fugt i byggematerialer, som vil kunne forebygges:

• Huldæk i beton indeholder ofte frit vand i kanalerne. Renses drænhuller ikke for slam vil vandet ofte skade pålægning af gulvmaterialer og malebehandling af dækundersider.
• Manglende tørretid og fugtmåling i betondæk og afretningslag fører ofte til skader på limede trægulve.
• Anvendelse af forceret tørring med affugtere medfører skaltørring af pudslag og træbeklædninger, og fører til revnedannelser.
• Manglende udluftning i forbindelse med udtørring af betonkonstruktioner kan medføre skimmeldannelse på letbeton- og gipspladevægge pga. for høj luftfugtighed.
• Opsætning af almindelige, lagertørre træbeklædninger giver åbne fuger, når bygningen tørrer.

Der findes en række gode vejledninger om fugtsikring af kældre og terrændæk, både i nybyggeri og ved renovering. Alligevel opstår der mange fugtskader på gulvbelægninger, der lægges på terrændæk og kældergulve.

Der er en række metoder til forebyggelse af fugt fra terræn – både byggefugt (udtørringsfugt) fra betondæk og fugtdiffusion gennem terrændæk.

Byggefugt, der stammer fra terræn- og kælderdæk mod jord, kan forebygges ved:

• En målrette anvendelse af selvtørrende beton
• Et planlagt brug af affugtere eller af gulvvarme fra indstøbte gulvvarmeslanger
• Anvendelse og korrekt udførelse af fugtspærrer på betonoverfladen
• Indarbejdelse af tørretider i tidsplanen for råhuskonstruktioner af beton
• Fugtstyring ved hjælp af løbende fugtkontrol (fugtmålinger) af betonkonstruktioner samt af temperatur og luftfugtighed i bygningen i opførelsesperioden, se afsnittet Fugtstyring.

Fugtdiffusion fra terræn gennem terræn- og kælderdæk mod jord kan forebygges gennem den rette opbygning af den samlede konstruktion, så den består af:

• Et kapillarbrydende lag, oftest et stenlag
• Terrænisolering af fugtafvisende materialer, oftest mindst 300 mm
• Et svindarmeret betondæk, oftest mindst 100 mm
• En kraftig fugtspærre, oftest mindst 0,20 mm PE-folie med klæbede overlæg på mindst 100 mm, ført op ad alle tilstødende vægge og klemt bag fodlister

Byggefugt fra betondæk på terræn undervurderes især ved limning af gulvbelægninger til betondæk inkl. afretningslag. Fugtskaderne kan være betydelige på, f.eks. på trægulve. Skaderne kan sjældent afhjælpes og medfører derfor oftes, at gulvene må lægges om.

Den fugtspærrende virkning ved brug af fugtbremsende lime og fugtspærrer i form af påsmøringsmembraner (fugtspærrende primere) overvurderes ofte. Det skyldes blandt andet, at der ikke altid i tilstrækkelig omfang tages hensyn til, at den fugtspærrende effekt er helt afhængig af den praktiske udførelse på byggepladsen.