Senest opdateret 2020-01-08

Ved udførelse af træbaserede undergulve opstår der ofte tvivl om behovet for fugtspærrer, hvor fugt- og radonspærrer bør lægges, og hvordan de tilsluttes til de omgivende vægge.

Kvalitetskrav og vejledning om valg af fugt- og dampspærrer findes i afsnittet Fugtmembraner.

Bemærk: Træbaserede undergulve bør som udgangspunkt lægges i henhold til leverandørens anvisninger. De almene branchenormer for valg, vedligeholdelse og udførelse af undergulve findes i håndbogen TRÆ 60 fra Træinformation.

Læs vejledningerne om placering og udførelse af fugtspærrer i:

• Undergulve på strøer
• Svømmende undergulve
• Støbte undergulve

Undergulve på strøer, der lægges på terrændæk eller et etagedæk af beton, bør altid udføres med en fugtspærre mellem strøgulv og beton.

• På terrændæk beskytter fugtspærren mod byggefugt og mod opstigende fugt fra det underliggende terræn.
• På etagedæk beskytter fugtspærren mod byggefugt i betondækket, f.eks. huldæk, hvor der kan stå klar vand i kanalerne, også selv om drænhuller er åbne, og mod uopdaget fugt i ældre etagedæk.

Valget af fugtspærre afhænger af fugtindholdet i betonpladen. Det anbefales derfor altid at foretage en fugtmåling i terrændæk og nystøbte etagedæk inden trægulvet lægges, se afsnittet Betonfugtmåling i praksis.

Er det relative fugtindhold i betonen under 90% RF (og helst < 85% RF), bør der anvendes en tæt fugtspærre, f.eks. mindst 0,2 mm PE folie. Den skal udføres med mindst 100 mm tapet overlæg, og altid med tape og fugtspærre fra samme leverandør.

Fugtspærren foldes op ad alle tilstødende vægge, hvor den afsluttes og klemmes bag fodlisterne. Det beskytter strøer og brædder mod opfugtning fra siden.

Da hulrummet under strøgulve ofte bruges til fremføring af rør, kanaler og kabler, kan det være en fordel at forstærke fugtspærren med et ekstra lag, for at undgå huller i fugtspærren forårsaget af færdsel i byggeperioden.

Det frarådes generelt at lægge strøgulve på terrændæk eller etagedæk med et fugtindhold over 90% RF.

I særlige tilfælde, f.eks. ved renovering af ældre terrændæk eller efter vandskader, kan risikoen for opstigende grundfugt eller byggefugt begrænses ved brug af ekstra tætte fugtspærreløsninger, f.eks. SBS asfaltpap med migreringsspærre (lugtspærre), der svejses fast og/eller en egnet påsmørringsmembran – efter anbefaling fra en fugtrådgiver.

Bemærk: Udførelse af undergulve på strøer forudsætter, at strølaget er plant og solidt opklodset – også langs vægge og i hjørner – iht. leverandørens anvisning. Erfaringer viser, at manglende planhed og eftergivelige opklodsninger medføre knirkelyde.

Der bør ikke opstilles skillevægge og tunge skabelementer på strøgulve, da de normalt ikke er dimensioneret til vægten fra skillevægge ol., samt af trinlydmæssige grunde. Skillevægge ol. bør altid stå på betondækket, og for bærende skillevægge på eget fundament iht. projektmateriale.

Svømmende undergulve, f.eks. gulvspånplader, udføres både på underlag af beton, træ, gips mv. – og kravene til en eventuel fugtspærre variere derfor.

Svømmende undergulve på betonunderlag

Svømmende, træbaserede undergulve, der lægges på terrændæk eller etagedæk af beton, bør altid lægges på en fugtspærre placeret mellem trægulv og beton.

Valget af fugtspærre afhænger af fugtindholdet i betonpladen. Det anbefales derfor altid at foretage en fugtmåling af betonen inden gulvet lægges, se afsnittet Betonfugtmåling i praksis.

Er det relative fugtindhold i betonen under 90% RF (og helst < 85% RF), bør der anvendes en tæt fugtspærre, f.eks. mindst 0,2 mm PE folie. Den skal udføres med mindst 100 mm tapet overlæg og altid med tape og fugtspærre fra samme leverandør.

Fugtspærren foldes op ad alle tilstødende vægge, hvor den afsluttes og klemmes bag fodlisterne. Det beskytter undergulvet mod opfugtning fra siden.

For at modvirke knirkelyde lægges der gulvpap mellem fugtspærrer og undergulv, f.eks. mindst 500g/m2 gulvpap.

Det frarådes generelt at lægge svømmende trægulve på terrændæk eller etagedæk med et fugtindhold over 90% RF.

I særlige tilfælde, f.eks. ved renovering af ældre terrændæk eller efter vandskader, kan risikoen for opstigende grundfugt eller byggefugt begrænses ved brug af ekstra tætte fugtspærreløsninger, f.eks. SBS asfaltpap med migreringsspærre (lugtspærre), der svejses fast og/eller en egnet påsmørringsmembran – efter anbefaling fra en fugtrådgiver.

Udførelse af svømmende trægulve på beton forudsætter et tørt og plant underlag iht. leverandørens anvisning, f.eks. i form af flydemørtel med kort tørretid, anhydrit ol.
Læs mere om udtørring og fugtmåling af afretningslag her.

Erfaringer viser, at at fugt fra afretningslag ofte giver anledning til fugtskader, fordi udtørringstiden ikke respekteres, samt at manglende planhed og forkerte mellemlag kan medføre knirkelyde.

Bemærk: Der må ikke opstilles skillevægge, faste skabe, kogeøer og lignende tunge elementer på svømmende undergulve, da de skal kunne bevæge sig frit. Skillevægge og tunge elementer bør altid stå på betondækket.

Svømmende undergulve på bjælkelag

På etagedæk udført som træbjælkelag med undergulv af spånplader, krydsfiner eller OSB-plader, lægges der ofte endnu et svømmende undergulve ovenpå for at forbedre trinlydsisoleringen mod underliggende rum.

Af lydmæssige grunde udføres dette undergulv ofte af gulvgips eller en kombination af spånplade og gulvgips for at tilføre tyngde – og undergulskonstruktionen lægges på et trinlydsisolerende akustisk mellemlag.

Svømmende undergulve på bjælkelag i en etageadskillelse mellem to opholdsrum eller mellem tør kælder og opholdsrum udføres normal uden dampspærre.

Bjælkelag, der udkrages som altan eller som adskiller opholdsrum og underliggende kolde, fugtige rum skal udføres med dampspærre udlagt på bjælkelaget (under gulvpladerne). Det er forudsat at bjælkelaget er isoleret og beklædt på undersiden – under altaner med en vindspærre og beklædning.

Dampspærren, f.eks. mindst 0,2 mm PE folie, bør udføres med mindst 100 mm tapede overlæg og tapes – og altid med tape og fugtspærre fra samme leverandør. Den foldes op ad alle tilstødende vægge, hvor den afsluttes, klæbes og klemmes bag fodlisterne. Det beskytter træplader og trægulv mod opfugtning fra siden.

Bemærk: Erfaringer viser, at manglende opretning af bjælkelaget og dermed planhed i underlaget for det svømmende undergulv kan medføre knirkelyde.

På etagedæk af beton, f.eks. huldæk, udføres der ofte støbte, svømmende undergulve for at forbedre trinlydsisoleringen mod underliggende rum.

Af lydmæssige grunde udføres undergulvet ofte af beton for at tilføre tyngde, og altid på et trinlydsisolerende akustisk mellemlag.

Konstruktionen udføres normal med en fugtspærrende membran ovenpå trinlydsisoleringen og mod den lydisolerende kantisolering lang tilstødende vægge. Det sikrer dels at trinlydsisoleringen ikke opfugtes, og dels at der ikke kommer en uønsket lydbro til etagedæk og vægge.

Udtørringstiden for støbte undergulve afhænger helt af det anvendte materiale og tykkelsen. Beton, anhydrit og flydemørtler har relativt lange udtørringstider, der bør respekteres, især hvis der efterfølgende skal limes trægulve på støbte undergulve.
Tørretiden for støbte undergulve kan halveres ved brug af selvudtørrende beton, se Udtørring af byggefugt.

Erfaringsmæssigt undervurderes tørretiden for støbte undergulve, så der opstår skader på trægulve. Derfor anbefaler Nexttool, at der altid foretages fugtmålinger i borehuller på undergulve af beton, for at undgå fugtskader på trægulve og manglende vedhæftning på tætte belægninger, f.eks. vinyl, se Fugtmåling i borehuller.