Den bedste træfugtmåler?
Få styr på de afgørende forskelle mellem træfugtmålere - og bliv klogere på, hvilken måler der bedst kan opfylde dit behov …
Senest opdateret 2020-02-07
Der findes to typer af fugtmålere til træ - de er helt forskellige - og det kan have stor betydning for, hvilken fugtmåler du bør vælge . . .
Fælles for de to typer af fugtighedsmålere til træ er, at de skal kunne indstilles til den træart, som skal fugtmåles - eller bliver målingerne for upræcise:
- Målere uden nåle har deres fortrin, hvor man skal måle i planker, trægulve og beklædninger, hvor der ikke må komme huller i træet, hvor overfladen kan være let opfugtet og trætemperaturen varierer, fx udendørs.
- Målere med nåle har deres fortrin, hvor man skal måle i tømmer og meget udendørs i træ med våde overflader (kræver hammerelektrode og isolerede nåle).
FUGTMÅLERE UDEN NÅLE
De har en måleplade, der presse mod træoverfladen. De fleste målere er udviklet til fugtscanning i bygninger, og egner sig ikke til træfugtmåling.
Til præcis fugtmåling i træ skal overflademålere være specielt udviklet til formålet, f.eks. Orion-målerne fra Wagner Meters, der måler træfugten inde i træet, læs mere og køb.
De egner sig til fugtmåling i beklædninger, gulve og planker - og er hurtigere at arbejde med end indstiksmålere. De laver ikke huller i træet og skal ikke korrigeres for ændringer i træets temperatur - heller ikke i frostvejr.
Forhold du skal være opmærksom på:
- Målerne er mindre egnet til træ med ujævn og meget ru overflade pga. for ringe kontakt med træoverfladen.
- Regnvåde træoverflader kan give misvisninger, men tørres vandet væk kan træfugten måles efter få minutter, når restfugten fordamper lidt.
- Mindre egnet til planker og tømmer tykkere end 50 mm. Mellem 50 og 75 mms tykkelse bør den måles på to eller flere sider.
- Ligger der metal bag ved eller i træet, f.eks. tynde trægulve på varmefordelingsplader af aluminium, vil det give misvisninger.
FUGTMÅLERE MED NÅLE
De kendes på, at målerne har to nåle, som stikkes ind i træet. Nålene kan være korte eller lange. De korte nåle er altid uisolerede. De lange nåle fås med en isolerede belægning, så fugtmålingen kun sker mellem nålespidserne - helt inde i træet.
For at overholde den gældende europæiske fugtmålestandard, skal fugtmålinger foretages ⅓-del inde i træets tværsnit med isolerede nåle for at give den rigtige måleværdi. Dermed kan målere med korte nåle alene bruges til “tørre” målinger i tynde beklædninger og lignende - typisk indedørs.
Til udendørs brug, hvor der kan være fugt på træoverflader, og til måling i planker og tømmer skal der bruges lange, isolerede nåle. De findes normalt kun til hammerelektroder, der kan tilsluttes til de fleste professionelle træfugtmålere. Som navnet antyder hamres nålene ind i træet.
Forhold du skal være opmærksom på:
- Nåle laver altid synlige huller i træet, som ikke altid er ønskelige, f.eks. i vinduer og beklædninger.
- Indstiksmålere skal kunne indstilles til den træart som skal fugtmåles. Ikke alle målere kan indstilles og nogle kan kun indstilles i få trægrupper, se Hvor præcise er træfugtmålere.
- Indstiksmålere skal også korrigeres for træets temperatur (ikke altid identisk med lufttemperaturen), hvis temperaturen afviger mere end 5-6°C fra 20°, for at få retvisende målinger. Til professionelle indstiksmålere fås en særlig temperaturføler til måling af træets temperatur.
Læs også vejledningen: Valg af træfugtmåler - fordele og ulemper
Senest opdateret 2020-02-07
Den teknik, som anvendes i en træfugtmåler, har afgørende betydning for målerens egenskaber og præcision . . .
FUGTMÅLERE MED NÅLE
Det er modstandsmålere, fordi fugtmålingerne er baseret på en måling af den elektriske modstand i træ mellem to nåle.
Modstanden i træet varierer i afhængighed af træets densitet, fugtindhold og temperatur. Er træet vådt, ledes strømmen bedre (og registreres som fugtigere), end hvis træet er mere tørt.
Anvendelse elektrisk modstand i træ som målemetode betyder at den laveste træfugt der rent teknisk kan måles med tilstrækkelig sikkerhed er omkring 7%.
Forhold du bør være opmærksom på:
- Er der enkelte våde fibre i måleområdet, vil de lede strømmen og vise, at træet er mere fugtigt end det i virkeligheden er. Tilsvarende vil et ekstraordinært tørt område vise, at træet er mere tørt end det er.
- Fordi målingerne foretages mellem to nåle, på et meget lille område, er det vigtigt at foretage mange målinger for at få et reelt billede af træets fugtindhold.
- Måleresultaterne afhænger af træets densitet, temperatur og fugtindhold. Derfor skal indstiksmålere altid indstilles til den aktuelle træart (densitet) og korrigeres for temperatur, hvis den afviger mere end ± 5° C fra 20° C
- Eventuelle kemikalier i træet, f.eks. imprægneringsmidler vil medføre misvisende målinger.
FUGTMÅLERE MED MÅLEPLADE
Det er kapacitive målere, fordi fugtmålingerne er baseret på en måling af træets kapacitet ved hjælp af et elektromagnetisk felt, som måleren danner fra en stålkugle eller plade under måleren. Træets kapacitet varierer i afhængighed af træets densitet og fugtindhold.
Hverken temperatur, enkelte våde fibre i træet eller i overfladen har afgørende indflydelse på måleresultatet. Målingerne foregår inde i træet, og da måleren er let at bevæge hen over overfladen og er det hurtigt at afsløre forskelle i fugtindholdet i træet fulde længde. Det tager ikke mange sekunder at skanne et helt bræt eller en planke.
Anvendelse af træs kapacitet som målemetode betyder, at den laveste træfugt der rent teknisk kan måles med tilstrækkelig sikkerhed er omkring 4%, hvilket især kan få betydning for måling af fugt i trægulve ol., der kan være meget tørre ved levering.
Forhold du bør være opmærksom på:
- Måleresultaterne afhænger af træets densitet og fugtindholdet. Derfor skal overflademålere altid indstilles til den aktuelle træart (densitet).
- Målerne er ikke temperaturafhængige og kan måle i frossent træ
- Med en måleplade på 38x62 mm er der sikkerhed for, at fugtlommer ikke forstyrrer måleresultatet.
- Orion-træfugtmålere anvender Wagner Meters patenterede IntelliSenseTM Technology (kapacitive målere), der er baseret på i et 3-dimensionalt elektromagnetisk felt, hvor træfugten måles ca. 18 mm inde i træet - uden af lave huller eller skade træet.
- Enkelte målere kan indstilles til kun at måle ca. 6 mm nede i træet, f.eks. i tynde trægulve, beklædninger og finerer, se Orion 930 og Orion 950.
Læs også vejledningen: Hvor præcise er træfugtmålere?
Både metaldele og imprægneringsmidler kan forstyrre træfugtmålere, så måleresultaterne bliver misvisende . . .
Metaldele kan giver misvisende fugtmålinger, hvis der måles for tæt på f.eks. søm og beslag. Målere uden nåle (kapacitive målere) er særligt følsomme, se nedenfor.
Imprægneret træ vil som udgangspunkt give misvisende målinger pga. af salt- og kemikalieindholdet. Retvisende fugtmåling forudsætter, at måleren er kalibreret til det specifikt anvendte middel i den valgte træart. men der er undtagelser, se nedenfor.
FUGTMÅLERE UDEN NÅLE
Kapacitiv målere er følsomme overfor metaldele mv.. Da træfugten måles ca. 18 mm inde i træet vil fugtmålinger på f.eks. trægulve tyndere end 20 mm, der er lagt på underlag af alu-varmefordelingsplader eller på et underliggende betondæk, give misvisende fugtværdier.
For at undgå fejlvisninger i tynde trægulve kan det være en fordel at vælge en fugtmåler med variabel måledybde, f.eks. Orion 930 og Orion 950, der kan stilles til kun at måle ca. 6 mm ned i et tyndt trægulv.
Overflademålere vil normalt virke korrekt i trykimprægneret træ behandlet med ikke-metalholdige midler. Er der anvendt et metalholdigt middel, f.eks. kobberbaseret, kræver det en specifik kalibrering.
FUGTMÅLERE MED NÅLEIndstiksmålere er normalt ikke kalibreret til måling af fugtindhold i trykimprægneret og brandimprægneret træ, og vil derfor som udgangspunkt give misvisende resultater.
Det er vanskeligt at måle fugtindholdet i lamelprodukter i træ eller bambus. De bedste resultater opnås med en kalibreret fugtmåler uden nåle og med måleplade . . .
FUGTMÅLERE UDEN NÅLE
Målere uden nåle (kapacitive målere med måleplade), kan have svært ved at ramme det rigtige fugtindhold i lamelgulve, hvis måleren f.eks. er indstillet til træarten i slidlaget.
Men indstilles måleren til et vægtet gennemsnit af de indgående træarters densitet i lamelgulvet, viser måleerfaringer med Orion træfugtmålere, at fugtmålingen bliver relativt præcis. Kontakt os for indstilling og yderligere oplysninger.
Bambusgulve er ikke trægulve, men fugtindholdet kan alligevel måles med kapacitiv fugtmålere, hvis de er kalibrerede til de forskellige typer af bambusgulve. Det er f.eks. alle Orion træfugtmålere.
FUGTMÅLERE MED NÅLE
Målere med nåle (modstandsmålere) viser sjældent korrekt fugtindhold i tynde laminerede træprodukter, f.eks. lamelgulve, fordi lagene i gulvene er af forskellige træarter (forskellig densitet) og derfor yder forskellig modstand, og fordi der måles på et meget lille areal.
De europæiske EN-standarder indeholder både direkte og indirekte krav til træfugtmåling og træfugtmålere . . .
FUGTMÅLERE UDEN NÅLEFugtmåling med målere uden nåle skal ske efter standarden EN 13183-3 (kapacitetsmetoden) og måleren skal indstilles til den aktuelle træart.
Temperaturkorrigering er ikke nødvendigt, da kapacitive træfugtmålere fungerer uafhængigt af træets temperatur.
Fugtmåling med indstiksmålere skal se efter standarden EN 13183-2 (modstandsmetoden). Måleren skal indstilles til den aktuelle træart og korrigeres for træets temperatur.
Det er forudsat at målinger fortages med isolerede nåle. Det forudsætter, at der anvendes en hammerelektrode til målingerne, da isolerede nåle normalt kun findes til disse.
Generelt kan træfugtmålere uden nåle (kapacitive målere) registrere lavere træfugtighed end indstiksmålere (modstandsmålere) afhængigt af det valgte fabrikatet . . .
For de bedste træfugtmålere kan der som udgangspunkt regnes med følgende nøjagtighed:
FUGTMÅLERE MED NÅLE
Måleinterval: 7 - 30% træfugt
Målenøjagtighed: ± 1% træfugt*
Visningsnøjagtighed: 0,1 % træfugt**
FUGTMÅLERE UDEN NÅLE
Måleinterval: 4 - 30% træfugt
Målenøjagtighed: ± 1% træfugt - eller bedre*
Visningsnøjagtighed: 0,1 % træfugt**
**Ved angivelse af træfugt bør det rundes op til nærmeste hele fugtprocent, og træfugtigheden bør angives i et interval, da træfugten normalt varierer i træemnet.
*Bemærk, at målenøjagtigheden i billigere målere ofte er ±3-4%, og bedst egnet til brænde ol.
Læs mere her om Orion træfugtmålere
IntelliSense™ teknologien anvendes i alle Orion håndholdte fugtmålere. De måler fugtindholdet inde i træet, og ikke på træet . . .
FUGTMÅLERE UDEN NÅLE
IntelliSense™ baserer sig på et elektromagnetisk målefelt, der dannes under måleren, og som normalt går ca 18 mm ind i træet.
Det specielle ved IntelliSense teknologien er, at metoden kan skelne mellem fugt på træets overflade og fugten inde i træet. Tørres stående vand og fugt væk fra træoverfladen vil IntelliSense baserede målere stort set se bort fra fugten og måle fugtigheden inde i træet.
InelliSenseTM teknologien er udviklet af Wagner Meters med henblik på at opnå sikre og pålidelige måleresultater uden anvendelse af nåle, der kan skader overfladen, også ved lavet temperaturer hvor træet kan være frossent.
FUGTMÅLERE MED NÅLE
Indstiksmålere med uisoleret nåle giver fejlmålinger, hvis der er vand på træoverflader, også selv om vand og fugt tørres væk. I stedet bør der anvendes en hammerelektrode med isolerede nåle, der tilsluttes fugtmåleren.
Læs mere her om: Valg af fugtmålere
I guiden Valg af fugtmåler til træ, træplader og trægulve kan du se de væsentligste forskelle mellem træfugtmålere med nåle (modstandsmålere) og målere uden nåle (kapacitive målere).