Senest opdateret 2020-12-29

Fugtmåling i beton har til formål ved at bestemme restporefugten udtrykt ved den relative fugtighed (RF) i betontværsnittet.

Fugtmålinger kan enten udføres med fugtsensorer i borehuller efter standarden ASTM F2170, eller ved brug af ovntørremetoden efter standarden EN/ISO 12570.  

Læs mere om reglerne for fugtmåling efter de to gældende standarder:

• Fugtmåling i borehuller med fugtsensorer efter ASTM F2170
• Ovntørremetoden efter EN/ISO 12570 (porebeton efter EN 1353)

Standarden ASTM F2170 fastlægger en sikker og ensartet metode til kvantitativ registrering af fugt i betondæk med ensidig udtørring (f.eks. terrændæk) eller med dobbeltsidig udtørring (f.eks. etagedæk), se Referencer. 

Standarden foreskriver, at bestemmelse af restporefugten i beton sker ved målinger af det relative fugtindhold (RF) i borehuller ved hjælp af fugtsensorer.

Standarden forudsætter, at hullerne udføres efter én af følgende metoder:

• Hullerne bores i et eksisterende betondæk med hammerbor.
• Hullerne udspares i våd beton (under støbning) med et rør fastholdt i betonformen.

Ud fra standarden skal hullerne – boret eller støbt – både kunne anvendes til indbyggede sensorer eller indstikssensorer.

Bemærk: Fugtskannere, såkaldte Gann-målere, kan ikke anvendes til fugtmåling i beton, da de ikke opfylder kravene i ASTM F2170.

Et for højt fugtindhold i betondæk i forhold til de grænseværdier, der gælder for udførelse af gulvbelægninger, vil kunne føre til alvorlige svigt i både gulvets konstruktion og skader på gulvbelægningen.

Derfor foreskriver de fleste gulvleverandører, at der skal foretages fugtmålinger i betonunderlaget forud for lægning af trægulve, gulvbelægninger af banevarer samt lak- og malerbehandlinger, fordi en løbende fugtpåvirkning fra betonen kan føre til svigt i gulvbelægninger, f.eks. i form af slip i vedhæftning, kvældning, skimmeludvikling og misfarvninger, f.eks. af egetræs – se Misfarvning at egetræsgulve.

Fugtmålinger i betondæk bør udføres over en periode, så udtørringen følges indtil det acceptable fugtniveau bliver nået. Tilsvarende bør det relative fugtindhold i indeluften måles, indtil det foreskrevne, acceptable fugtniveau er nået.

De acceptable grænseværdier for fugt i beton og indeluften fremgår af afsnittet Fugtkrav til byggeri.

Metoder til styring og kontrol af byggefugt fremgår af afsnittet Fugtstyring.

Standarden ASTM F2170 stiller både krav udførelse af borehuller og til de anvendte fugtmålere, for at der opnås ensartede målinger.

Hulforing

• Borehuller skal fores med rør af plast eller rustfrit metal. Udvendig diameter på foringer skal svare til borehullet og være mellem 10-20 mm.
• Foringen skal dække borehullet i fuld længde, være tæt og uden åbninger. Der må kun være åbning i foringens top og bund, og foringen skal kunne lukkes tæt i toppen.
• Foringen af borehullet skal være forsynet med mindst to tætningsprofiler på den udvendige side af foringen, for at sikre tæthed mod betonsiderne. Tætningen ved undersiden af foringen skal sikre, at der etableres et veldefineret målekammer i bunden af foringen.

Sensorer og digitale målere

Fugt- og temperatursensorer skal være designet, så de kan monteres i den rette dybde i hulforingen, og så følgende geometriske krav overholdes:

• Sensorer skal være placeres indenfor de nederste 15,9 ± 3 mm af rørforingen og være forsejlet opadtil (over sensoren), så det luftvolumen der måles i ikke blandes op med luften og fugten over sensoren, se figur 1.
• Sensorer skal leveres af leverandører, der anvender NIST sporbar kalibrering. De skal have en nøjagtighed som er lig med eller bedre end ± 2% relativ fugtighed (RF) ved 50% fugtighed og ± 2% relativ fugtighed (RF) ved 90% fugtighed.
• Genanvendelige sensorer skal kalibreres årligt eller oftere, hvis de er eksponeret for fugtpåvirkning, som påvirker fugtsensorenes nøjagtighed. ASTM F2170 foreskriver to forskellige kalibreringsmetoder.

Betondæk skal have opnået en ensartet temperatur og fugtighed mindst 48 timer før fugtmåling i betondæk ¹

¹ Gulvvarmen skal enten være slukket eller indreguleret, så der er opnået en ensartet lav temperatur i betondækket, f.eks. 20°C. Betondækket skal være overfladetørt uden stående vand og tilsvarende opfugtning.

For at sikre pålidelige og sammenlignelige måleresultater skal følgende procedure følges for samtlige målinger.

Antal målinger og placering

• Der skal mindst udføres 3 målinger på de første 100 m² og mindst 1 måling for hver efterfølgende 100 m² etageareal.
• Måleområder skal vælges, så der opnås et retvisende billede af fugtindholdet i betondækket. Fugtmålinger skal derfor foretages over hele gulvfladen, og særligt hvor der kan være et højt fugtindhold, f.eks. ved måling ca. 1 meter fra hver ydervæg og ved sammenstøbning med søjler ²
• Måledybden i betondækket (borehullets dybde) skal beregnes i forhold til dækkets tykkelse og udtøringsmuligheder:
  – I dæk med udtørring alene fra dækkets overside, f.eks. terrændæk, skal hullerne bores fra dækkets overside og 40% ned i dækket (2/5-del af dæktykkelsen) ³
  – I dæk med udtørring fra begge sider, f.eks. etagedæk, skal hullerne bores fra dækkets overside og 20% ned i dækket (1/5-del af dæktykkelsen) ³

² Ekstra højt fugtindhold kan forekomme, hvor dækket er tykkere end gennemsnittet, hvor densiteten er højere, nær sammenstøbte væg/dæk, ved forstærkninger omkring f.eks. søjler og åbninger i dækket samt i afretninger med flydemørtler, f.eks. anhydrit.

³ Målinger i de nævnte dybder vil indikere den forventede ligevægtsfugt i betondækket, efter at der er lagt en forholdsvis fugttæt gulvbelægning eller fugtspærre.

Borede huller – metode A

• Borehuller skal udføres med f.eks. et karbidforstærket hammerbor. Borehullets diameter må højst være 1 mm større end yderdiameteren på hulforingen.
• Huller skal tørbores, uden brug af kølevand, smøremiddel eller lignende, som kan opfugte borehullet.
• Støv skal fjernes fra borehullet og arealet omkring hullet med en støvsuger – ikke med trykluft.
• Rørforingen skal monteres i borehullet, i hullets fulde længde. Foringen lukkes med en tætsluttende prop i plan med betonoverfladen, og der forsegles mellem foring og beton.
• Borehullet skal stå lukket og urørt i 24 timer, for at der kan opnås fugtligevægt mellem beton og luften i borehullet.
• Målinger af den relative fugtighed i borehullet skal foretages iht. afsnittet Fugtmålinger (se nedenfor), og bør foretages løbende for at følge udtørringen.

Bemærk: Måling af relativ fugtighed i betonstøv og granulering, indsamlet fra en hulboring i betondæk, vil ikke give et måleresultat, der er tilstrækkeligt præcist til at opfylde det definere behov i afsnittet Formål og anvendelse.

Støbte huller – metode B

• Før støbning skal rørform eller -foring fastgøres forsvarligt til betonform eller armering for at undgå forskubning under betonstøbningen.
• Fastgør et endestop i form eller -foring, bestående af en cylindrisk stang med en mindre diameter en form eller foring, så undersiden af stangen flugter med undersiden af form eller foring i den valgte måledybde, og netop så lang at den stikker oven ud af form eller foring. Stangen vil forhindre beton i at trænge ind i rørformen eller -foringen under støbningen.
• Kontroller at rørformen eller -foringen ikke forskubber sig under betonstøbningen, og fjern endestoppet/stangen, når betonen er hærdet.
• Støbte sensorhuller kan anvendes til måling af den relative fugtighed, så snart betonen er hærdet.

Bemærk, at huller i frisk beton kan indeholde en alkalisk opløsning (pH>12), som skal fjernes før sensorer kan placeres i hullerne. Opløsningen kan forårsage alvorlige kemiske hudforbrændinger og øjenskader, hvorfor den skal fjerne mekanisk og ikke med trykluft.

Fugtmåling

• Lukkeproppen i toppen af rørforingen fjernes, så fugtsensoren kan monteres i bunden af foringen. ¹
• Sensoren skal have tid til at komme i temperaturmæssig ligevægt før fugtmålinger udføres. Sensoren skal have samme temperatur som den omgivende beton. Selv en lille forskel i temperatur vil føre til mærkbare fejl i den relative fugtmåling.
• Kontroller afdrift i målingerne. De aflæste måleværdier må ikke forskyde sig mere end 1% RF i løbet af 5 minutter. Opnåelse af fugtligevægt kan tage adskillige timer eller dage afhængig af temperaturdifferancen mellem sensor og beton. Måleudstyr kan slukkes eller fjernes fra sensoren indtil den er i ligevægt med betonen.
• Aflæs den relative fugtighed (RF) afrundet til den nærmeste procent (%) og temperaturen til den nærmeste grad (°C). Noter placeringen af målehullet i konstruktionen på en bygningstegning eller et rumskema samt måledybden i betondækket udtrykt ved afstanden fra sensorens spids til overfladen af betondækket med en målenøjagtighed på 1 mm – brug f.eks. standardskemaer til fugtregistreringen.
• Anvend en luftfugtmåler til bestemmelse af den omgivnede lufttemperatur og relative fugtighed i umiddelbar nærhed af målehullet. Aflæs den relative fugtighed (RF) afrundet til den nærmeste procent (%) og temperaturen til den nærmeste grad (°C) – f.eks. en Smart Logger.
• Efter endt måling lukkes målehullet med beton iht. entreprenørens forskrift. Hvis muligt kan foringen i målehullet fjernes forud for tilstøbning af hullet.

¹ Eventuelle ledninger fra sensor til måleudstyr skal føres igennem en forsegling i rørforingen top. Tilslut måleudstyr iht. leverandørens anvisning. Ledningsforbindelse anvendes ikke ved brug af indbyggede fugtsensorer, f.eks. RapidRH L6 og RapidRH 5.0 fra Wagner Meters.

Fugtrapportering skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

• Projektnavn og adresse
• Dato og tidspunkt for udførte målinger
• Navn og titel på den person, som har udført målingerne, samt firmanavn
• Placering og dybde af målehullet i den målte bygningsdel
• Den relative fugtighed (RF) i hvert målehul, afrundet til nærmeste procent (%)
• Temperaturen i hvert målehul, afrundet til nærmeste grad (°C)
• Den omgivnede lufts temperatur og relative fugtighed i umiddelbar nærhed af målehullet afrundet til nærmeste grad (°C) og nærmeste fugtprocent (%).
• Fabrikat, model og seneste kalibreringskontroldato på det anvendte måleinstrumentet
• Noter iagttagelser i forbindelse med målingerne, der vil kunne have påvirket målingerne, f.eks. stående vand på betonoverfladen, midlertidig opfugtning af betonen fra vandskade, byggearbejder der opfugter betonen, vejrpåvirkning eller ventilationsanlæg i drift.

Anvend f.eks. vore standardskemaer til fugtrapportering.

Nøjagtigheden af den standardiserede metode er fastlagt. Afvigelser i nøjagtighed kan være påvirket af kalibreringen af de anvendte fugtsensorer og kan blive kraftig påvirket af sensorens konditionering i betondækket. Målinger foretaget for tidligt efter installation af sensoren i målehullet kan give for høje eller for lave værdier sammenholdt med målinger under konditionerede forhold (efter mindst 24 timer).

• Standarden ASTM F2170 – Standard testmetode for bestemmelse af det relative fugtindhold i betondæk med in situ fugtsensorer – Kan købes online hos den internationale standardiseringsorganisation ASTM International: www.astm.org eller hos Dansk Standard.
• EN ISO 9346:2007 – kan købes hos Dansk Standard.
• NT Build 439 Concrete, hardened: relative humidity measured in drilled holes
  ISO 24353:2008, download den her.
• EN 16682:2017 Metoder til måling af fugt- eller vandindhold i materialer, der udgør fast kulturarv – kan købes hos Dansk Standard.

Fugt i beton kan bestemmes efter ovntørremetoden iht. EN/ISO 12570. Den anses for at være den mest nøjagtige metode til bestemmelse af fugtindholdet i beton, men metoden er samtidig langsommelig, når der skal udføres løbende betonfugtmålinger i en byggesag.

For uorganiske materialer som beton betyder det, at materialeprøver skal udtages ved udhugning af prøver mindst 40% nede i betonlaget. Prøverne skal udhugges, hvor det forventes at fugten i betondækket er højest, f.eks. ved forstærkning og indstøbt bjælker, hvor betonen er tykkest. Udhugning af betonprøver i kanter er derfor ikke hensigtmæssigt. En fugtskanner til byggematerialer (kapacitiv fugtmåler) kan med fordel anvendes til indkredsning af de fugtigste områder.

Udhuggede betonemner skal umiddelbart efter udhugningen anbringes i en forseglet, luft- og fugttæt plastpose eller metalbeholder for ikke at ændre fugtindhold inden fugtmålingen kan ske på et fugtlaboratorium.

Bemærk: Udboring af betonprøver er ikke hensigtsmæssig, fordi prøveemnerne bliver opvarmet. Det ændrer fugtbalancen i boreprøven, så fugtindholdet vil blive registreret for lavt. Jo mindre diameter, der anvendes til udboring, des mere udtørres prøverne – derfor frarådes metoden.

Målemetoden er baseret på definitionen af fugtindhold i materialer.

• De fugtige materialer vejes (vådvægten).
• De tørres derefter i varmeskab ved 103 ± 2°C.
• Tørvægten er nået, når gentagende vejninger med 1 times mellemrum viser en største forskel i tørvægt på 0,1%.
• Herefter kan fugtindholdet beregnes iht. standarden EN/ISO 12570.

Til vejningen skal der anvendes en kalibreret vægt med en nøjagtighed på 0,01g for et prøvestykke på 10g.

• EN/ISO 12570 – Generel metode til bestemmelse af byggematerialers fugtindhold ved tørring – kan købes hos Dansk Standard.