Senest opdateret 2020-03-20

Færdiggørelse af tunge bygningskonstruktioner i beton eller murværk forudsætter altid en udtørring af byggefugt i større eller mindre omfang.

Udtørring af beton- og murværkskonstruktioner, afretningslag, selvnivellerende afretninger tager tid og ofte længere end forventet. Det bliver ikke nemmere, hvis råhuset også bliver opfugtet af vejrliget.

Læs mere i vores 5 guides om metoder til udtørring af byggefugt:

• Metoder til tørring af beton, murværk mv.

En række metoder er anvendelige til tørring af beton, murværk, afretningslag mv., og til at reducere tørretiden:

• Tørring ved opvarmning og ventilation
• Tørring med affugtere mv.
• Tørring med gulvvarme
• Selvudtørrende beton
• Forceret tørring - tørreskader

Metoderne kan i et vist omfang kombineres.

Udtørring af beton, murværk, afretningers mv. er traditionelt sket ved opvarmning af bygningen og kan ske:

• Ved naturligt udtørring med udeluft
• Med varmekanoner
• Ved hjælp af husets varmeanlæg

Naturlig udtørring

Naturlig udtørring er baseret på, at udeluft frit kan strømme gennem bygningen og derved optage fugt og bringe denne ud af bygningen.

Metoden forudsætter en relativ åben bygning, f.eks. råhuskonstruktion. Det indebærer samtidig en vis risiko for opfugtning fra vejrliget i udtørringsperioden - afhængig af den valgte afdækning af bygningen.

I vinterperioden indeholder den kolde udeluft normalt meget lidt vand, og selv med et stort luftskifte kan luften ikke borttransporterer ret meget vand, da den kolde luft hurtigt bliver fugtmættet (100% RF).

I sommerperioden kan den varme luft borttransportere større mængder vand, fordi varm luft kan indeholde væsentligt mere fugt inden mætningspunktet nås. Det afhænger dog af årstiden, da udeluften i sensommeren kan være mere fugtmættet, og derfor mindre effektiv som affugter.

Brug af naturlig tørring af beton- og murværkskonstruktioner tage erfaringsvis flere måneder.

Der findes forskellige værktøjer til en beregning af udtørringstiden, så den nødvendige tid kan indarbejdes i tidsplanen. Beregningerne er gode til at estimere tidsforløbet, men kan ikke erstatte en løbende fugtmåling i konstruktionerne, f.eks. Fugtmåling i borehuller.

Udtørring med varmekanoner

Udtørring med varmekanoner baserer sig på det samme princip som naturlig udtørring, men har den fordel, at de kan bruges året rundt uafhængigt af udeluftens temperatur og fugtighed.

Anvendelse af varmekanoner forudsætter altid ventilation, så den fugtige luft bringes ud af bygningen, f.eks. gennem åbne vinduer eller lignende. Sker det ikke kan der hurtigt opstå skimmelskader på bygningsdele på grund af den høje indendørs fugtighed og dannelse af kondens på kolde flader.

Anvendelse af varmekanoner i kombination med forsvarlig ventilering er særlig effektiv i vinterperioden, fordi udeluften er tør. Når den tørre luft bringes ind i bygningen og opvarmes kan den rumme store mængder fugt, der fremmer tørreprocessen. Anvendelsen af varmekanoner er en effektiv måde at fremme udtørringen på og nedbringe den samlede udtørringstid, men det er vigtigt ikke at anvende for megen varme og for høje temperaturer, der kan skade andre bygningsdele, se også afsnittet Forceret tørring - tørreskader.

Udtørringen bør altid følges ved måling af fugtindholdet i bygningens konstruktioner, f.eks. fugtmåling af beton i borehuller og fugtmåling i bygningsdele af træ med træfugtmålere indtil det planlagte fugtniveau er nået, se afsnittene Fugtmåling i beton og Fugtmåling i træ.

Udtørring ved hjælp af husets varmeanlæg

Udtørring med husets eget varmeanlæg, typisk radiatorer, baserer sig på det samme princip som udtørring med varmekanoner, og kan foretages året rundt uafhængigt af udeluftens temperatur og fugtighed. I nybyggeri forudsætter det naturligvis, at varmeanlægget er i drift, og at huset er lukket. Der gælder de samme krav til ventilation af huset i kombination med opvarmningen, som ved anvendelse af varmekanoner, og ligeledes de samme forbehold.

Hvor opvarmning med husets varmeanlæg ikke er tilstrækkeligt, kan opvarmingen eventuelt suppleres med varmekanoner. Udtørringen bør altid følges ved måling af fugtindholdet i bygningens konstruktioner, f.eks. fugtmåling af beton i borehuller og fugtmåling i bygningsdele af træ med træfugtmålere indtil det planlagte fugtniveau er nået, se afsnittene Fugtmåling i beton og Fugtmåling i træ.

I nybyggeri vælges det ofte at udtørre bygningen med affugtere i stedet for opvarming og ventilation. Affugtere kan med fordel anvendes på de steder, hvor koncentrationen af fugt er størst, og hvor de gør størst nytte, f.eks. i bygninger og kældre med støbte betonkonstruktioner.

Ved brug af affugtere er det en forudsætning, at bygningen er lukket, så det alene er luften i bygningen, der affugtes. Manglende tæthed betyder, at der også vil ske en affugtning af den udeluft, der trænger ind, og effekten falder tilsvarende.

En lukket bygning forhindrer også ukontrolleret opfugtning fra regn og sne - både af de tunge bygningsdele og de mere fugtfølsomme konstruktioner af træ og gips. Midlertidige lukninger med plastik eller lignende sikrer ikke mod indtrængning af vand og fugt.

En affugter, der udtørrer bygning og materialer, skal køre uafbrudt. Fordampning af fugt fra konstruktioner og materialer sker derved løbende, og den relative fugtighed (RF) vil falde gradvist. Omfanget af fordampningen afhænger af temperaturen i bygningen, materialernes porøsitet samt luftens fugtighed.

Kondenstørring giver en stabil og skånsom tørreproces. Den bedste tørring opnås ved at opretholde en temperatur på ca. 20°C og ca. 40% RF i rummet. Det giver en ideel balance mellem den tørre luft i bygningen og de fugtige konstruktioner og byggematerialer, så risikoen for skaltørring og skader på tørre byggemateriale minimeres, f.eks. trægulve.

Der kan i nødvendigt omfang tilføres varme for at holde en temperatur omkring 20°C.
Udtørringen bør ikke forceres ved at tilføre mere varme, da det øger risikoen for tørreskader. Anvendelse af affugtere bør altid ske langsomt, fordi for kraftig affugtning erfaringsmæssigt kan føre til skaltørring af både beton- og murværk samt alle træbaserede konstruktioner, læs mere herom i afsnittet Forceret tørring - tørreskader.

Når bygningen males indvendigt, skal der normalt luftes ud. Det er vigtigt at lukke bygningen igen, så snart malearbejdet er afsluttet. Er der ikke kontrol over luftskiftet i rummene, vil det være meget vanskeligt at kontrollere tørreprocessen, fordi hverken temperatur eller fugtighed er stabile.

Udtørringen bør altid følges ved måling af fugtindholdet i bygningens konstruktioner, f.eks. fugtmåling af beton i borehuller og fugtmåling i bygningsdele af træ med træfugtmålere, indtil det planlagte fugtniveau er nået, se afsnittene Fugtmåling i beton og Fugtmåling i træ.

Varmen fra gulvvarmeslanger i betondæk anvendes ofte til tørringen af terræn- og etagedæk af beton, og bør altid kombineres med ventilering af bygningen, så den fugtige luft bringes ud af bygningen.

Der er en række forholdsregler, som skal overholdes for at opnå et godt resultat:

• Betonpladen skal være afhærdet, før der sættes varme på gulvvarmesystemet - normalt efter mindst 28 dage.
• Gulvvarmeslanger skal placeres midt i, eller i den øverste halvdel af betondækket, så udtørring kan ske ensartet i dækket
• Gulvvarmeanlægget skal være færdiginstalleret eller påmonteret midlertidig temperaturregulering, så varmen kan styres i alle slangesektioner
• Fremløbstemperaturen skal hæves gradvist over mindst 3 døgn og må højst være 40°C for at undgå skaltørring, tørrerevner i betonen og for kraftig udtørring af bygningen. Der må ikke være spartlet eller udført afretningslag, da det vil spærre eller forsinke udtørringen
• Der skal lukkes for varmen mindst 2 døgn før, hvis der skal udføres afretningslag som underlag for gulvbelægning, eller hvis trægulve skal limes på betonoverfladen
• Restporefugten i betondækket skal løbende følges i udtørringsperioden med sensorer i borehuller for at sikre, at fugtindholdet når ned under grænseværdien, som gælder for den gulvbelægning, der skal udføres på betonpladen, se Fugtkrav til byggeri.
• Fugtmålinger i betondæk bør udføres iht. standarden ASTM F2170, se Fugtmåling i borehuller. Målingerne kan med fordel udføres med RapidRH®L6 sensorer i borehuller.

Bemærk: For høj temperatur i gulvvarmeanlægget giver erfaringsmæssig risiko for kraftig udtørring af betonen, der fører til skaltørring, så betonen har sværere ved at tørre, og som dermed forlænger tørretiden, se afsnittet Forceret tørring - tørreskader.

Bemærk også: Varmen fra gulvvarmeanlægget vil medføre en tørringen af bygningen generelt. Derfor bør fugtigheden i andre bygningsdel også følges, f.eks. i træbeklædninger, se afsnittet Fugtmåling i træ.

Udtørring af stærke betoner sker langsomt, fordi de er tætte. Svagere betoner er mindre tætte, så fugten lettere kan komme ud, men da de indeholder større mængder overskydende vand, tager det alligevel lang tid at udtørre dem.

Skal udtørringenstiden reduceres mærkbart, kan det naturligvis ske med affugtere, men det vil være mere virkningsfuldt at tilstræbe mindst mulig eller slet ingen restfugt i den hærdende beton.

Vand/cement forholdet i almindelige betoner er normalt relativt højt (v/c 0,50 til 0,70). Ved at sænke vand/cement (v/c) forholdet til under 0,40, kan tilstedeværelsen af frit vand helt elimineres, og betonen vil være selvudtørrende.

Virkningen ved anvendelse af selvudtørrende beton:

"Jo lavere v/c-forhold - des hurtigere vil det frie vand være opbrugt - og jo lavere fugtighed vil der være i betonen"

Ved at tilsætte mikrosilica til beton med et lavt v/c-tal (< 0,35-0,40), vil det med selvudtørring være muligt at nå helt ned på 80-85 % RF i betonen.

Ved udtørring med opvarmning og affugtning kan man fremme processen, men ved betontykkelser på 10 -15 cm, er transportvejen til overfladen lang. Selvudtørring sker derimod overalt i betonen, og afhænger alene af tid og temperatur.

Ved at opvarme en selvudtørrende beton med gulvvarme til f.eks. 35 °C, vil hærdehastigheden fordobles, og selvudtørringen vil derved ske dobbelt så hurtigt.

Det er også en fordel ved selvudtørrende og meget tætte betoner, at en eventuel restfugt vil blive afgivet så langsomt, at det vil kræve meget begrænset ventilation eller permeabilitet i en gulvbelægning, for at den afgivne fugt kan slippe væk, uden at fugten ophobes i belægningen, f.eks. trægulve.

Selvudtørrende betoner vil materialemæssigt være dyrere end normale betoner - derfor spares de ofte væk. Men i beregningen bør indgå, at der spares omkostninger til traditionel udtørring, meromkostninger på grund af eventuelle forsinkelser i byggeprocessen, og i værste fald omkostninger på grund af fugtskader på andre bygningsdele, f.eks. trægulve.

Yderligere oplysninger om selvudtørrende beton:

• Udtørring af betongulve - en tilbagevendende problematik, Aalborg Portland 2010
• Selvudtørrende beton - Gulvbranchen 2010
• Selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet, Dansk Beton 2013

Hvis der ikke er afsat tilstrækkelig tid til udtørring af tunge bygningsdele, resulterer det ofte i, at der iværksættes en forceret udtørring med betydelig risiko for skader på både betondele, afretningslag, træ- og gipsbaserede konstruktioner.

Omvendt medfører manglende udtørring af tunge bygningsdele erfaringsmæssigt en række følgeskader, f.eks. på malede overflader der ikke vil tørre, og på beklædninger der kvælder og slår sig. Læs mere om grænseværdier for fugt i afsnittet Fugtkrav til byggeri.

Der er to forhold som kan give anledning til skader ved brug af varme til udtørring af bygninger:

• For megen varme (for høj temperatur)
• Manglende ventilering af bygningen

Anvendes der for megen varme for at fremme udtørringen, kan det føre til svind og revnedannelser i en række konstruktioner - f.eks. at beklædningsbrædder går fra hinanden i fer og not på grund af for kraftig udtørring, og at afretningslag tørre så hurtigt, at der opstår svindrevner i overfladen.

Manglende ventilering af bygningen vil sammen med varme og byggefugt etablerer et ideelt klima for skimmeldannelse på alle fugtige eller kolde bygningsflader, f.eks. undertage, vægge af letbeton mv. Står bygningen blot lukket i få dage vil den rette kombination af varme og fugt føre til vækst af skimmel.

Ved kraftig og hurtig udtørring med affugtere vil der være en betydelig risiko for skaltørring og unormalt svind i andre bygningsdele:

• Skaltørring betyder, at det kun er overfladen, der tørres. Store mængder af fugt ophobes inde i vægge og gulve bag den tørre overflade. Dette forlænger tørretiden, da fugten har vanskeligt ved at trænge gennem den tørre overflade
• Skaltørring indebærer yderligere risiko for dannelse af revner i vægge, lofter og gulve, og kendes både fra betonkonstruktioner, afretningslag, trækonstruktioner og træbeklædninger.

De mest almindelige skader i forbindelse med udtørring af betondæk, f.eks. terræn- og etagedæk, med varme fra gulvvarmeslanger skyldes:

• For høj temperatur og dermed for kraftig udtørring, der kan medfører svindrevner i beton- og afretningslag, og føre til skaltørring, der forlænger udtørringen betydeligt, se mere om skaltørring i afsnittet Skader ved udtørring med affugtere
• At skaltørring vil kunne presse fugt nedad i betondækket. Når fugten senere søger opad koncentreres den under pålimede gulvbelægninger i form af buler på banevarer og kvældning af gulvbrædder (ses som “osteskorpeform”)
• Manglende styring af temperaturen i fremløbsvandet til gulvvarmeslangerne på grund af manglende reguleringsmulighed på fremløbet (f.eks. ureguleret fjernvarmevand) - medfører forceret udtørring
• At for høj udtørringstemperatur over en lang periode vil føre til udtørring af andre bygningsdele, og medfører uhensigtsmæssige svindrevner i f.eks. listelofter, karme indfatninger, panelbeklædninger, hjørnesamlinger i gipspladevægge osv.