Senest opdateret 2025-07-16

Bygningsreglementets krav til fugt og indeklima betyder, at byggeriets parter i praksis er forpligtet til at dokumentere og styre fugtforholdene både ved nybyggeri og ved om- og tilbygning

Fugtstyringen kan enten gennemføres centralt af byggeledelsen eller decentralt af fag- eller underentreprenørens på byggesagen- eller som en kombination.
Fremgangsmåden afhænger af aftalegrundlaget mellem byggeriet parter, som bør tages stilling til følgende fire forhold:

1. Aftalegrundlaget 
En ansvarsfordelingen af, hvem der i praksis har ansvaret for fugtforholdene, fugtmålinger, dokumentation mv., læs mere her

2. Central fugtstyring
Vurdering og stillingtagen til omfanget af central fugtstyring, læs mere her

3. Decentral fugtstyring
Vurdering og stillingtagen til omfanget af decentral fugtstyring, læs mere her

4. Plan for fugtstyring
Udarbejdelse af plan for kontrol af byggefugt, fugtgrænser og omfanget af fugtmålinger, læs mere her

Det er altid bygningsejeren, der har ansvaret for sin bygning og sit byggeri, og dermed også for fugtforholdene i byggeperioden

I de fleste tilfælde overlader bygningsejere dog opgaverne i forbindelse med nyopførelse, renovering og vedligeholdelse af ejendomme til rådgivere eller udførende, der herefter varetager bygningsejerens professionelle ansvar og interesser i de pågældende byggesager.

Derfor er det vigtigt ved nybyggeri og renovering at vide, hvem der i praksis har ansvaret for fugtforholdene, fugtmålinger, dokumentation mv.

Fugtstyring er primært et byggeledelsesansvar – også for entreprenørledede opgaver. Bygningsejeren og/eller dennes rådgivere bør derfor tage stilling til hvilken styringsform, der bedst sikrer acceptable fugtforhold på byggepladsen og i det færdige byggeri, så Bygningsreglementets krav til fugtforhold overholdes.

Aftaler og planer for fugtstyring kan med fordel fastlægges i kontraktsfasen, så fugtkontrol og dokumentation bliver indarbejdet i udbudgrundlaget som et aftalevilkår for både byggeledelse og entreprenører.

En central fugtstyring indebærer, at byggeledelsen står for den primære fugtstyring.

Modellen indebærer, at alle fugtdata gøres tilgængelige og kan indgå i både byggeledelsens styring og i de enkelte fagentreprisers planlægning og udførelse af byggearbejder – dog afhængig af aftalegrundlaget, som bør omfatte:

Før projektudbud

• Fastlæggelse af de gældende grænseværdier for fugt inden opstart af de enkelte entrepriser
• Gennemgang af projektet for tilpasning og valg af fugtforebyggende tiltag, f.eks. anvendelse af selvudtørrende beton, totaloverdækning og indarbejdelse af udtørringsperioder i tidsplanen
• Planlægning af hvilke fugtmålinger der skal udføres, hvor de skal udføres og hvornår.

I byggeperioden

• Udførelse af alle fugtmålinger i henhold til de udarbejdede fugtkontrolplaner og de valgte målemetoder – enten i eget regi eller af et fugtmålefirma
• Samle, dokumentere og stille fugtdata til rådighed for de udførende
• Styre og godkende entreprisestart ud fra bl.a. fugtdata og grænseværdier.

Modellen indebærer, at alle fugtdata gøres tilgængelige og kan indgå i både byggeledelsens styring og i de enkelte fagentreprisers planlægning og udførelse af byggearbejder.

Modellen kan med fordel kombineres med et aftalt entrepriseansvar, hvor den enkelte hoved- eller underentreprenør selv skal tage stikprøvemålinger før entreprisestart, dels som en accept af fugtniveauet som en del af ansvarsovertagelsen af bygningen og/eller bygningsdelen inden entreprisestart, og dels for at sikre overenstemmelse med byggeledelsens målinger.

En decentral fugtstyring indebærer, at ansvaret opdeles mellem byggeledelse og fag- eller underentreprenør

En decentral fugtstyring bør organiseres og aftales i forhold til den valgte udbudsform.

Ved udbud i totalentreprise kan hele styringsansvaret indgå i kontrakten med totalentreprenøren, der så kan vælge at gennemføre fugtstyringen centralt eller dele ansvaret med sine underentreprenører.

Ved udbudt i fagentrepriser kan ansvaret på tilsvende måde opdeles mellem byggeledelse og fagentrenørerne.

Byggeledelsens ansvar

Byggeledelsen kan med fordel have det overordnede ansvar for fugtforhold og fugtdokumentation i byggeperioden

Den praktiske gennemførelse af fugtmålinger og tilhørende dokumentation vil derimod ofte blive udført af fag- eller underentreprenør.

Inden projektudbud kan det opgave- og ansvarsmæssigt, afhængigt af aftalegrundlaget, omfatte:

• Fastlæggelse af de gældende grænseværdier for fugt inden opstart af de enkelte entrepriser
• Gennemgang af projektet for tilpasning og valg af fugtforebyggende tiltag, f.eks. anvendelse af selvudtørrende beton, totaloverdækning og indarbejdelse af udtørringsperioder i tidsplanen.

I byggeperioden kan det opgave- og ansvarsmæssigt, afhængigt af aftalegrundlaget, omfatte:

• Samle og dokumentere fugtmålinger fra fagentreprenører
• Acceptere entreprisestart ud fra bl.a. forelagte fugtdata og gældende grænseværdier.

Fagentreprenørens ansvar

Den enkelte fagentreprenør har ansvar for, at fugtforholdene er forsvarlige både forud for entrepriseopstart og under udførelse af entreprisen.

Opgave- og ansvarsmæssigt kan det, afhængigt af aftalegrundlaget, omfatte:

• Fugtmålinger, f.eks. i henhold til en fugtmåleplan og godkendt målemetode, til dokumentation af luftfugtighed og fugtindhold i materialer, konstruktioner og bygningsdele.
• Dokumentere fugtforholdene forud for og under gennemførelsen af entreprisen i KS-rapport.

Planer for fugtstyring bør angive gældende fugtniveauer i byggeperioden, fugtteknisk egnede byggemetoder, hvordan og hvornår fugtkontrol gennemføres og dokumenteres

Planerne for fugtstyring bør mindst bestå af følgende:

A. Krav til grænseværdier for fugt i bygning, konstruktioner og materialer
B. Plan for fugtforebyggelse
C. Plan for fugtkontrol
D. Krav til dokumentation

Grænsen for det højst tilladelige fugtniveau i bygning, konstruktioner og materialer kan specificeres efter gældende branchestandarder eller tilpasses specifikt til den enkelte byggesag

Krav til grænseværdier:

• Den relative luftfugtighed (RF) i bygningen før, under og efter indbygning/montering
• Fugtindholdet i byggematerialer og bygningsdele før, under og efter indbygning/montering
• Fugtindholdet i tilgrænsende bygningsdele før indbygning af nye tørre eller våde bygningsdele.

Grænseværdier for fugt, læs mere her

Fugtgranskning ved projektering og planlægning af byggeprocessen vil kunne forebygge fugtskader og skimmeldannelse

Granskning og aktive valg af metoder vil kunne medvirke til at:

• Sikrer tørt byggeri, f.eks. ved valg af tørre konstruktioner
• Reducerer tørretiden for tunge bygningsdele, f.eks. ved valg af selvtørrende beton
• Nedsætter fugtbelastningen af bygningsdele, f.eks. ved placering af fugtmembraner
• Sikrer mod vejrligspåvirkninger og tidsforsinkelser, f.eks. ved del- eller totaloverdækning i byggeperioden.

Fugtgranskning i kombination med tidsplanlægning vil kunne sikre at der:

• Afsættes tid til udtørring af våde bygningsdele, f.eks. beregnet ved hjælp af gældende branchetabeller eller tilgængelige beregningprogrammer for tørretider
• Fastlægges en montagerækkefølge som sikrer, at bygningsdele kan indbygges uden at blive fugtskadet eller fugtskader andre bygningsdele
• Foretages en lukning og beskyttelse af bygningen mod opfugtning fra vejrliget, f.eks. lukning af vindues- og dørhuller eller totaloverdækning
• Udarbejdes planer for fugtkontrol som en del af produktions-tidsplanen.

Fugtkontrol kan forebygge, at der indbygges våde materialer som kan forårsage skimmelvækst eller fugtskade tørre bygningsdele

Det er især opfugtning fra beton, betonelementer, letbeton og murværk, der udgør en risiko for utilsigtet opfugtning af tørre byggematerialer i byggeperioden.

Fugtkontrolplaner kan med fordel udarbejdes i forbindelse med en  fugtgranskningen i projekteringsfasen, da man allerede her har mulighed for at vurdere de fugtricisi, der kan være i byggefasen.

Fugtkontrolplanen bør identificere, hvilke materialer, bygningsdele og konstruktioner, der skal kontrolleres, hvor og hvor mange fugtmålinger, der bør udføres, hvilke fugtstandarder der skal følges og hvilke målemetoder, der kan anvendes (ikke fugtmålerfabrikat).

Fugtdokumentation er et styringsredskab, der bør indgå i KS-rapporter, og udføres i hele byggeperioden

De gældende europæiske og internationale standarder for fugtmåling i byggeriet bør indgå i projektmaterialet som udgangspunkt for fugtkontrol og dokumentation, så alle gennemførte fugtmålinger er sammenlignelige.

Fugtkontrol bør udføres i hele byggeperioden og dokumenteres ensartet i KS-rapporter for hver entreprise, f.eks. på standardskemaer.

Fugtdokumentation er ikke blot vigtig i byggeperioden, men kan også have afgørende betydning i forbindelse med tvister om fejl og mangler ved udførte byggeopgaver.

Beton og betonelementer
Måling og dokumentation af fugt i beton (relativ fugtighed, RF) bør ske efter den internationale standard ASTM F2170, som også indeholder krav til dokumentation. 
Fugtmålingerne udføres med sensorer i borehuller, f.eks. RapidRH L6 sensorer.

Standarden ASTM F2170, læs mere her
Forlæg til fugtmåleskemaer, se her

Træ og træbaserede bygningsdele
Måling af fugt i træ, træplader og træbaserede bygningsdele bør ske efter de europæiske standarder EN 13183-1, 2 og 3. 

Fugtmålinger kan udføres med følgende typer af fugtmålere:

• Kapacitiv træfugtmålere med måleplade (EN 13183-3), f.eks. Orion målere
• Modstandsmålere med indstiksnåle (EN 13183-2), f.eks. Delmhorst JX-30 med hammerelektrode
• Veje-tørre metoden (EN 13183-1) på anderkendt fugtlaboratorium

Standarderne indeholder ikke krav eller forslag til dokumentation, men følgende forlæg til fugtmåleskemaer kan anvendes.

Andre byggematerialer
Måling af fugt i andre byggematerialer end beton og træ kan kun foretages med veje-tørre metoden på et anderkendt fugtlaboratorium.