Senest opdateret 2019-12-29

Der kan vokse skimmel på overfladen af stort set alle materialer, der bliver opfugtet over en periode i lune omgivelser – både i byggeperioden og efter ibrugtagning. Det gælder også på overfladen af konstruktioner, som udtørres for langsomt.

Alle byggematerialer kan blive angrebet af skimmel. Træ og tilsvarende organiske materialer er ikke væsentlig mere udsatte end andre materialer, når det gælder skimmelvækst.

Når det er sværere at forebygge skimmelvækst end traditionelle svampeangreb, er det fordi skimmelsvampe næsten kan trives på alle former for overflader og kræver mindre fugt og kortere tid for at udvikle sig.

Omkostninger ved at skimmelrenovere beboelses- og opholdsrum er betragtelige, og ikke mindst de indeklima- og helbredsmæssige konsekvenser kan være store.

Derfor er det væsentligt at nedbringe skimmelrisikoen i byggeperioden og skimmelsikre bygninger i brugsperioden – læs mere vores 3 guides nedenfor:

• Forebyggelse af skimmelvækst i byggeperioden
• Fugtstyring og fugtkontrol
• Undgå skimmel i driftsperioden

Skimmelvækst i bygninger opstå bl.a. som følge af forhøjet rumfugt f.eks. forårsaget af byggefugt, kondensdannelser på kolde overflader, manglende ventilation eller fugt i uopvarmede rum, se også afsnittet Forebyggelse af fugt.

I åbne ventilerede tagrum vil træfugtigheden erfaringsmæssigt ligge mellem 12-16% det meste af året. Sålænge træfugtigheden i overfladen af tagværket, f.eks. spær og lægter, holdes under 18 %, vil der ikke være risiko for skimmelvækst.

I vintermånederne kan træfugten bevæges sig op mod 20%, men på grund at den tørre vinterluft kombineret med lave temperaturer er risikoen for skimmelvækst minimal.

Det afgørende er, at tagrum er godt ventileret, og at fugtig luft fra underliggende rum ikke kan trænge op i tagrum, f.eks. fordi der er monteret en tæt dampspærre i loftkonstruktionen, eller fordi pudsede lofter er tætte og uden revner.

Hvor varm rumluft kan forårsage kondens på indvendige overflader i tagrum, f.eks. på undertage af plastfolie, vil der kunne dannes skimmelvækst. Det ses sjældnere på undertage af træfiberplade, fordi de er difussionsåbne.

På underlag af krydsfiner eller OSB-plader for tagpap, er det ikke ualmindeligt at se skimmelangreb på undersiden af nordvendte tagflader, hvorimod de sydvendte solopvarmede tagflade oftest er rene.

Skimmelangrebene på de nordvente tagflader skyldes oftest, at tagfladen bliver underafkølet, især på kolde vinternætter. Varm luft i tagrummet fra solopvarmning i dagtimerne afkøles og kondenserer på tagfladens underside og opfugtet den. Fugten fjernes ikke så hurtigt som på sydvendte tagflader, der jævnligt opvarmes af solen.

Skimmeldannelserne er ofte mere udpræget på krydsfiner- og OSB-plader end på tagbrædder, fordi der er mere fugtkapacitet i brædder end i træplader.

Generelt er krydsfiner og tagbrædder af gran mindre fugtfølsomme end andre nåletræarter og dermed mindre skimmeludsatte. Skimmelrisikoen ved brug af krydsfiner til tagpapunderlag kan reduceres betydeligt ved at anvende anti-skimmelbehandlede plader.

I boliger med normal fugtproduktion fra beboerne vil den relative luftfugtighed hen over året variere mellem 40-65% RF. Boliger, der kun bruges lejlighedsvist, boliger med varmegenindvinding og i kontorer kan den relative luftfugtighed i vintermånederne blive noget lavere – ofte ned til 25-30% RF – se også afsnittet Rumfugt.

Trækonstruktioner i lofter, vægge og gulve vil over tid indstille sig i balance med luftfugtigheden og varierer typisk mellem 8 og 12% træfugt hen over året – tørrest i vintermånederne. Andre organiske materialer vil have et tilsvarende lavt fugtindhold.

For at undgå skimmel indendørs på træ og træbaserede konstruktioner er det afgørende at træfugtigheden både inde og i lukkede konstruktioner ikke overstiger 16%.

Ved projektering og udførelse af byggearbejder kan de typiske skader forårsaget af skimmelvækst forebygges, hvis der tages højde for det i planlægningen:

• Afsæt tilstrækkelig tid til udtørring af tunge murværk- og betonkonstruktioner.
• Montering af nye materialelag bør tidligst ske, når de bagvedliggende konstruktioner er tørre – for at hindre skjult skimmelvækst.
• En tæt dampspærre bør monteres på loftet mod tagrummet, umiddelbart efter at undertaget er monteret, og før tagrummet lukkes, for at undgå skimmel på undersiden af undertaget.
• Dampspærre skal også være monteret før der isoleres i tagrum, og der sættes varme på bygningen.
• Trægulve, fodpaneler og skabe bør først monteres, når undergulve af beton er tilstrækkelig tørre.
• Fugtforholdene i byggeperioden bør dokumenteres (KS-rapport) ved løbende måling af luftfugtighed og af fugt i konstruktioner og materialer.

På byggepladsen er der en række forholdsregler, som kan tages for at undgå skimmelvækst i byggeriet:

• Materialer, der indbygges, skal være tilstrækkelig tørre og uden skimmelvækst, se afsnittet Fugtkrav til byggeri.
• Træbaserede materialer og gipsplader skal opbevares tørt, f.eks. i bygningen, hvis den er tilstrækkelig tør, eller i egnet container eller telt.
• Oplagring af træbaserede materialer og gipsplader under pressening bør kun ske undtagelsesvis og kun i få dage, fordi fugt fra terræn, kondens og nedbør kan medføre skimmelvækst efter blot 1-2 uger afhængig af temperaturen.
• Så snart bygningen er lukket og dampspærrer er opsat, bør den tørres ud enten naturligt med varme og ventilation eller mekanisk med affugtere.

Yderligere oplysninger om skimmel findes i afsnittet Forebyggelse af fugt.

Ved renovering og ombygning af eksisterende bygninger kan fugtforholdene være helt anderledes end ved nybyggeri, fordi konstruktionerne er ældre og ofte mindre isolerede. Dermed kan der især i klimaskærmen og i terrændæk være større risiko for kondensdannelse.

Eksempler på typiske konstruktioner, som kan give anledning til skimmelangreb:

• Indendørs renovering, som tilfører store fugtmængder til indeklimaet, f.eks. betonstøbning, afretningslag samt mure- og pudsarbejder, kan føre til opfugtning af tagrum gennem utætheder i lofter og åbentstående loftlemme – og vil kunne resultere i skimmelangreb på træunderlag for tagpap.
• Indvendig efterisolering af tunge ydervægge, hvor dampspærren i den nye indvendige væg ikke er tæt, og hvor ydervæggen ikke er afrenset og behandlet med et antiskimmelmiddel, vil der være betydelig risiko for skjulte skimmelangreb.
• Ved renovering, hvor der udføres ny tagbelægning og banevareundertag, og hvor loftlemme og gennembrydninger i lofter ikke er tætte, vil der være øget risiko for opfugtning af tagrummet og for skimmel på undertag og spær.
• Efter montering af nye, tætte vinduer og døre i ældre bygninger øges fugtigheden i indeklimaet ofte, hvis der ikke samtidig er etableret naturlig eller mekanisk ventilation. Manglende ventilation giver ofte anledning til kondens langs glaskanter i vinduer med risiko for skimmel på vinduesrammer og kolde vindueslysninger – samt forringet indeklima.

Yderligere oplysninger om skimmel findes i afsnittet Forebyggelse af fugt.

Bygningsreglementet stiller krav til fugtforholdene i bygninger, så der ved indflytning er sikkerhed for, at der ikke er risiko for sundhedsskadelig skimmelvækst, se afsnittet Fugtstyring.

I byggefasen vil de våde byggematerialer, som beton, murværk, puds, spartel og maling afgive store mængder fugt, som let kan opsuges i gipspladevægge, træværk og beklædninger. For at undgå skimmeldannelse som følge af byggefugt, er det derfor vigtigt at føre kontrol med luftfugtigheden, og sørge for, at luftfugtigheden er så lav som muligt.

Fugt i beton kan følges med fugtsensorer i borehuller, hvor udtørringen løbende kan overvåges, se afsnittet Fugtmålere til beton.

Fugt i træ og træmaterialer kan følges ved at måle med egnede træfugtmålere, se afsnittet Fugtmålere til træ.

Udtørring af materialer og konstruktioner kan ske ved at sætte varme på bygningen og etablere tilstrækkelig ventilation, eller ved anvendelse af mekanisk affugtning.

Anvendes der mekanisk affugtning, skal den gennemføres moderat over en periode, idet forceret affugtning vil skade træ- og gipskonstruktioner i form af svind, ridse- og revnedannelser samt deformationer, se afsnittet Udtørring af byggefugt.

Angreb af skimmelsvampe i indeklimaet kan udvikle sig umiddelbart efter, at en bygning er taget i brug på grund af manglende udtørring af beton og murværk (byggefugt).

Der kan udvikles skimmel bag tapet, på bagsiden af fast inventar og polstermøbler, der står for tæt til vægge, eller under trægulve lagt på betonhuldæk uden fugtspærre. Skimmel kan også udvikles som følge af mangelfuld udtørring efter vandskader.

Skimmel kan også dannes i driftperioden på grund af manglende udluftning og ventilation, f.eks. i forbindelse med indendørs tørring af tøj, badeaktiviteter, madlavning mv. Risikoen er større i ældre bygninger end i nye huse, men kan forekomme overalt, hvor der er en høj luftfugtighed.

Yderligere oplysninger om skimmel findes i afsnittet Forebyggelse af fugt.