Senest opdateret 2025-07-16

Bygningsreglementet stiller krav om, at byggeri skal udføres uden at vand og fugt skader bygning og indeklima, såvel i byggeperioden som efter ibrugtagning, så risikoen for bl.a. skimmelvækst forebygges.

Det er almindelig kendt, at fugt i bygninger kan føre til usundt indeklima, men der har ikke været samme erkendelse af, at byggefugt kan skade indeklimaet, allerede før bygningen tages i brug.

Derfor er bygningsreglementet blevet skærpet omkring fugt og skimmel i såvel byggeperioden som efter ibrugtagning af bygningen, se Bygningsreglement BR18, Kap. 14, §334-339, Fugt og vådrum med tilhørende vejledning, og med henvisning til SBi-anvisning 278 og 279, Fugt i bygninger (2022).

Kravene i Bygningreglementet indebærer at byggeriets parter forholder sig til følgende:

1. Fugtdokumentation
Omfatter tilsyn og dokumentation af fugtforholdene i bygning og konstruktioner, f.eks. i KS-rapport, læs mere her

2. Grænseværdier for fugt
Kontrol af om gældende grænseværdier for fugt i en række konstruktioner og bygningdele er opfyldt, f.eks. ved fugtmåling, læs mere her

BR18 vejledning: “Det skal sikres, at konstruktionerne ved indbygning ikke har et fugtindhold, der medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Ligeledes skal det sikres, at konstruktionerne ikke opfugtes i byggefasen eller at der indbygges materialer med synlig skimmelvækst”

Kravet indebærer at bygherren eller dennes repræsentant i form af enten arkitekt, ingeniør eller entreprenør, fører tilsyn med fugtforholdene og kan dokumentere dette, f.eks. i en KS-rapport

For at forholdene kan dokumenteres forudsætter det fugttekniske data i form af fugtmålinger af materialer og konstruktioner i byggeperioden, se Fugtmåling i beton og Fugtmåling i træ.

SBi (Build) har udarbejdet to vejledninger om fugtforhold og fugtstyring i bygninger:

• Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet – hent den her
• Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke – hent den her

Kravene til fugt og klima i bygninger samt til de anvendte grænseværdier for fugt i en række bygningsdele fremgår af branchenormer og -vejledninger, gældende både ved udførelse af byggearbejder, og efter at bygningen er taget i brug

Formålet med grænseværdierne er at undgå følgeskader på grund af byggefugt og vejrlig. Byggefugt, temperatur og luftfugtighed i bygningen skal være under de fastlagte grænseværdier ved udførelse af:

• Trægulve
• Undergulve
• Terræn- og etagedæk
• Strøgulve og svømmende trægulve
• Fuldlimede trægulve
• Trælofter

Ved lægning af trægulve er det en forudsætning, at kravene til  temperatur- og fugtniveauer er overholdt

For at udgå fuger mellem brædder og stave, kvældninger, kastninger og tilsvarende mangler ved trægulvene bør følgende niveauer være overholdt:

Trægulve bør temperatur akklimatiseres til mindst 18 °C i det rum, hvor de skal lægges og mindst 2 døgn før lægning.

De leveres normalt indpakket med en træfugtighed på 6-10%, og kan dermed lægges direkte uden fugtakklimatisering, hvis fugtforholdene i bygningen tillader det.

Bemærk: Det er nødvendigt at kontrolmåle træfugtigheden ved modtagelsen – både når trægulve leveres plastemballeret og uemballeret. Mål flere steder i de leverede pakker.

Ved lægning af undergulve af spånplader, krydsfiner og OSB, er det en forudsætning at kravene temperatur- og fugtniveauer er overholdt

For at udgå kvældning, kantrejsning, knirkelyde mv. bør følgende niveauer være overholdt:

Gulvpladerne bør temperatur akklimatiseres til mindst 18°C i det rum, hvor de skal lægges (mindst 2 døgn før lægning).

Gulvplader leveres normalt med en træfugtighed på 6-9%, og kan dermed lægges direkte uden fugtakklimatisering, hvis fugtforholdene i bygningen tillader det.

Gulvbelægninger bør udføres umiddelbart efter lægning af undergulvet, så de bliver afdækket. Hvor det ikke er muligt, bør gulvet afdækkes med mindst 0,2 mm PE-folie for at hindre opfugtning af gulvpladerne i byggeperioden, indtil gulvbelægningen kan færdiggøres.

Bemærk: At den øverste og nederste plade i en pakke ofte vil have et noget højere fugtindhold og bør akklimatiseres før brug. Det gælder også plader, som købes i anbrud fra byggemarked eller trælasthandel.

På terræn- og etagedæk af beton er det restporefugten i dækket, der er afgørende for, hvornår trægulve og undergulve kan udføres

Bestemmelse af fugtindholdet i betondæk kan måles med sensorer i borehuller iht. standarden ASTM F2170 for at opnå retvisende resultater. 

Se afsnittet Strøgulve og svømmende trægulve og Fuldlimede trægulve

Bemærk: Fugtfølere (GANN-målere) måler ikke dybt nok i betondæk til, at de kan bruges.

Under strøgulve og svømmende trægulve på terræn- og etagedæk af beton bør der altid lægges en fugtspærrer

På terrændæk lægges fugtspærren for både at beskytte træbaserede gulve mod byggefugt og opstigende fugt fra terræn.

På etagedæk lægges fugtspærren primært for at beskytte træbaserede gulve mod byggefugt.

Krav til restporefugtindholdet i betondæk og behov for fugtspærre fremgår af tabellen: 

Bemærk: Lægning af trægulve på betondæk med et fugtindhold over 85% RF frarådes, bl.a. fordi et så højt fugtindhold i betondæk samtidig betyder, at rumfugtigheden også er tilsvarende høj – ofte højere end grænseværdien på 65% RF for luftfugtigheden ved lægning af trægulve.

Trægulve fuldlimet til betondæk bør altid lægges på en effektiv fugtspærre, der beskytter mod byggefugt og opstigende fugt fra terræn

Fugtbeskyttelsen kan udføres som en kombination af 2-3 lag fugtstandsende PU-primer på betonen og en fuldlimning at trægulvet med en fugtbremsende MS- eller SMP-gulvlim.

Krav til restporefugtindholdet i betondæk og behov for fugtspærre fremgår af tabellen:

Bemærk: Lægning af trægulve på betondæk med et fugtindhold over 85% RF frarådes, bl.a. fordi et så højt fugtindhold i betondæk samtidig betyder, at rumfugtigheden også er tilsvarende høj – ofte højere end grænseværdien på 65% RF for luftfugtigheden ved lægning af trægulve.

Bræddelofter, loftprofiler mv. bør være ovntørre ved montering og opsættes sent i byggeperioden

Ovntørre liste- og loftbrædder leveret i plastemballage, har normalt en træfugtighed på 6-10%. De bør opsættes i lukket og tør bygning.
Opsættes de i fugtigt nybyggeri vil de udvide sig, ofte vride og i værste fald slå fra underlaget.

Uindpakkede liste- og loftbrædder vil normalt have en træfugtighed på 14-18 % (lagertørt).
Opsættes de i en tør bygning, vil de tørre og svinde, så der opstå fuger mellem brædderne.
Opsættes de i en fugtig bygning, f.eks. på grund af byggefugt, vil der opstå fuger mellem brædderne, efterhånden som bygningen trælofterne tørrer.