Senest opdateret 2025-07-13

Fugt i materialer er ofte bestemmende for byggetiden, fordi der skal være tid til at materialer og konstruktioner kan tørre – enten naturligt eller ved hjælp at mekanisk affugtning

Materialernes fugttekniske egenskaber er ofte meget forskellige – også i forhold til risikoen for skimmeldannelse, se Risiko for skimmel.

Derfor er det vigtigt at vide, hvordan byggefugten i materialer kan udtørres og hvordan man kontrollerer og måler det.

Ved vurdering af fugt i materialer og konstruktioner – og især i forbindelse med beslutning om valg af udtørrings- og affugtningsmetode og valg af fulgtmålemetode skelnes der mellem:

1. Uorganiske materialer
Udtørring og fugtkontrol af f.eks. beton-, letbeton- og murværkskonstruktioner, læs mere her

2. Organiske materialer
Udtørring og fugtkontrol i f.eks. træ, træplader og gipsplader, beklædninger og tagværker, læs mere her

Beton, letbeton og murværk har et naturligt højt fugtindhold fra støbning eller opmuring

De indgår ofte i de konstruktioner som traditionel udføres i de første byggefasen, hvor der kan være en øget risiko for, at de opfugtes yderligere af vejrliget, hvis der ikke er etableret totaloverdækning.

Der vil altid være behov for at udtørre konstruktioner af beton og murværk til et niveau, hvor andre konstruktioner, f.eks. af organiske materialer kan indbygges, og malerarbejder kan udføres

I den første del af udtørringsforløbet, hvor der er meget vand i betonens porerne, sker udtørringen relativt hurtigt ved kapilarsugning, men når vandet gradvist forsvinder fra de ydre materialelag, og der ikke længere er sammenhængende vand i porerne, kan vandet ikke længere transporteres frem til overfladen ved kapillarvirkning. 

Fugttransporten i overfladelaget sker ved diffusion, og da diffusionsmodstanden i den sidste del af udtørringsforløbet gradvist øges i overfladelaget, sker udtørringen langsommere.

Udtørring af beton tager lang tid før der nåes et så acceptabelt niveau, at andre og mere fugtfølsomme materialer, f.eks. træbeklædninger og trægulve, kan indbygges.

Derfor bør der tages højde for tørretiderne i tidsplanlægningen og iværksætte en fugtkontrol, så der etableres et sikkert beslutningsgrundlag for, hvornår efterfølgende entrepriser kan gå i gang, se Fugtstyring.

Udtørring kan ske naturligt ved opvarmning af bygningen i kombination med konstant udluftning samt ved hjælp af et affugtninganlæg

Opvarmning af bygningen kan ske med bygningens varmeanlæg, hvis det er i drift, eller med varmekanoner, der leverer tør varme, f.eks. el-drevne anlæg.

Udluftning kan ske ved at holde vinduerne på klem og eventuelt i kombination med bygningen ventilationsanlæg, hvis det er i drift.

Hvor der er gulvvarme i betondæk, anvendes det ofte til opvarmning og tørring af betonen, se Gulvvarme i byggeperioden.

Udtørringen kan fremskyndes ved at anvende affugtningsanlæg, se SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger.

Bygningen skal være lukket, og affugtningen bør være moderat, så der ikke sker udtørringsskader på organiske materialer, f.eks. trælofter og gipsvægge.

Forceret udtørring med affugtningsudstyr resulterer ofte i en  “skaltørring” af f.eks. porebetonvægge og afretningslag og træbjælker, så der kommer revnedannelser i overfladen. Det skyldes, at tørringen kun sker i overfladen. Inde i materialet er fugtindholdet stort set uændret.

Fugtindholdet i overfladen vil øges igen, når affugtningen ophører, fordi fugten inde i materialet vandrer ud mod overfladen. Det vil ofte være et problem for efterfølgende overfladebehandling og pålimning af f.eks. trægulve.

Beton støbt på stedet (in-situ) og betonelementer til vægge og dæk indeholder restfugt

Inden mere fugtfølsomme materialer, f.eks. trækonstruktioner og gipsvægge, indbygges er det afgørende at restfugten i tunge konstruktioner nedbringes til et acceptabelt niveau.

In-situ beton kan have et varierende fugtindhold alt efter blandingsforholdet. Det har en direkte indflydelse på tørretiden. Anvendelse af selvudtørrende beton vil afgørende kunne reducere tirretiden

Huldækelementer af beton kan indeholde vand i kanalerne, fordi drænhuller i undersiden ofte er tilstoppede af betonslam. Det forekommer ikke sjældent på forspændte betonhuldæk, hvor vandet løber fra midten og ud til siderne.

Det er ikke muligt visuelt at vurdere fugtindholdet i beton, for selv om betonoverfladen er hvidtør, kan fugtniveauet inde i betonen stadig være højt

Det gamle råd om at lægge et stykke plast på betonoverfladen eller at måle fugtindholdet med håndholdte fugtskannere, f.eks. med stålkugle (GANN-målere), giver ikke retvisende resultater.

Den hurtigste måde at kontrollere betonfugten og tørringsforløbet på, er ved at montere fugtsensorer i borehuller i betonen, der løbende måler fugtindholdet og sender resultaterne til f.eks. en mobil-app.

Sensorerne måler den relative luftfugtighed og temperatur inde i betontværsnittet, hvor fugtigheden er højst. Målemetoden er baseret på den internationale fugtmålestandard for beton ASTM F2170.

Læs mere om: Betonfugtmåling med sensorer i borehuller

Fugtindholdet i betonen kan også bestemmes ved veje-tørre måling i et fugtlaboratorium på basis af udhuggede betonprøver. Metoden anses som den mest præcise, dog under forudsætning af at betonprøverne er repræsentative for det reelle fugtindhold. Metoden er forholdsvis langsom, hvis man skal følge fugtforløbet over en periode, fordi der skal udhugges prøver til hver ny fugtbestemmelse.

Læs mere om: Betonfugtmåling efter tørre-veje metoden

Elementer af letklinkerbeton er mindst 4-6 uger om at udtørre til et bygningstørt niveau, afhængigt af materialets densitet og temperaturforholdene – kortest ved ca. 20° C

Udtørring skal ske til et fugtligevægtsniveau, der svarer til 75% RF, som normalt er en forudsætning for eksempelvis malebehandling og tapetsering.

Der foreligger ikke en standard for fugtmåling i letklinkerbeton.

For at opnå så kort udtørringstid som muligt, bør elementerne afdækkes mod vejrligspåvirkninger og anden opfugtning i byggeperioden.

Elementer af porebeton er mindst en måned om at udtørre ved ca. 20° C og længere ved mere ugunstige udtørringsbetingelser. Blokke af porebeton er mindst to måneder om at udtørre, ofte længere

Udtørring skal ske til et ligevægtsfugtindhold, der svarer til 75% RF, som normalt er en forudsætning for eksempelvis malebehandling og tapetsering.

Ligevægtsfugtigheden i porebeton kan måles ved hjælp af ovntørremetoden iht. standarden EN 1353.

Porebeton, der udsættes for regn og anden fugtpåvirkning i byggeperioden, kan opsuge relativt store vandmængder, som det vil tage måneder at udtørre, og som rummer en betydelig risiko for skimmelvækst i limsamlinger og bag inventar.

Blokke af porebeton er længere om at udtørre, mindst 8-10 uger, fordi de normalt leveres med et højere fugtindhold end porebetonelementer. Som for elementerne skal ligevægtsfugten ned på et niveau, der svarer til ca. 75% RF, for at vægge af porebetonblokke kan malebehandles.

For at opnå så kort udtørringstid som muligt, bør både elementer og konstruktioner af porebetonblokke afdækkes/overdækkes mod vejrligspåvirkninger og anden opfugtning i byggeperioden.

Mursten og mørtel har en forholdsvis grov porrestruktur, som letter udtørringen, så det sjældent tager lige så lang tid som for letklinkerbeton og porebeton

Murværkskonstruktioner vil bliver opfugtet i byggeperioden i forbindelse med opmuringen, dels fra forvandling og dels fra vand i mørtlen. 

Derfor vil det vil tage forholdvis lang tid at udtørre murværkskonstruktioner, ofte mere end et år, og især hvis de skal overfladebehandles, da det forudsætter at ligevægtsfugten er på et niveau, der svarer til ca. 75% RF.

Der foreligger ikke en standard for fugtmåling i murværk.

De fleste organiske byggematerialer, f.eks. træbeklædninger, trægulve og træpladematerialer samt gipskantonplader leveres med en lav fugtighed, der forudsætter at bygningen er tør forud for indbygningen

Det er nødvendigt at kende luftfugtigheden før træ- og gipsbaserede konstruktioner indbygges for at undgå utilsigtet svind og kvældning.

Luftfugtighed i indeklimaet og fugtindholdet i et betondæk bør følges både før og efter at der udføres gulvbelægninger.

Et for højt fugtindhold i betondæk vil hindre lime i af hærde op ved påligning af banevarer og opfugte trægulve, især hvis de er fuldlimede til betondækket.

Læs mere om grænseværdier for fugt i betonundergulve

Er bygninger ikke udtørret tilstrækkeligt, vil konstruktioner, der er træ- og gipsbaserede, få opfugtnings- og tørreskader efter indbygning

Det sker, fordi organiske materialer indstiller sig efter luftens fugtighed og kvælder (udvider sig), når de opfugtes, og svinder når bygningen igen tørrer ud.

Derfor er det vigtigt, at der er en ligevægt mellem luftens relative fugtindhold (RF) i bygningen, og de materialer som bliver indbygget.

Udvendige anvendelse
Det normale træfugtindhold ved levering kan forventes at være:

• Facadebrædder: 18 ±2%
• Sternbrædder ol.: 18 ±2%
• Træ til døre og vinduer og snedkertræ: 12 ±3%

For brædder mv. til facadebeklædninger ol. svarer det til en ligevægtsfugtighed mellem 65 og 85% RF.

Konstruktionstræ
Det normale træfugtindhold ved levering kan forventes at være:

• Spær: 18 ±2%
• Limtræ: 12 ±3%
• Planker og bjælker: 16 ±2%

For spær, limtræ, planker og bjælker til konstruktionsbrug, hvor det forventes at de tørrer yderligere i byggeperioden, svarer det til ligevægtfugtniveau mellem 50 og 75% RF, se også Træ i konstruktioner.

Indvendig anvendelse
Det normale træfugtindhold ved levering kan forventes at være:

• Loftsbrædder: 8 ±2% (ovntør), 14 ±3% (lagertør)
• Vægbeklædninger af træ: 8 ±2% (ovntør), 14 ±3% (lagertør)
• Lister mv.: 8 ±2% (ovntør), 14 ±3% (lagertør)
• Træ til døre og vinduer og snedkertræ: 8 ±2%

For træ og gipsplader til indvendigt brug, hvor bygningen er lukket og opvarmet, svarer det til et ligevægtsfugtniveau på 40-50% RF ved  18-20° C.

Trægulve
Det normale træfugtindhold ved levering kan forventes at være:

• Massive trægulve og parket: 8 ±2% (plastemballeret)
• Lamelbrædder og -stave: 7 ±2% (plastemballeret)
• Klodsgulve: 9 ±2%
• Undergulve af træplader: 8 ±2%
• Gulvstrøer: 10 ±2%

For træ og træplader til indvendigt brug, hvor bygningen er lukket og opvarmet, svarer det til et ligevægtsfugtniveau på 30-60% RF ved  18-20° C.

I byggeperioden, ved levering. modtagekontrol og ved indbygning, bør der altid foretages fugtmålinger af træ og træbaserede konstruktioner, til kontrol af at der ikke afviges fra det fastlagte fugtniveau

Forud for at der lægges trægulve, træpladeundergulve og nedlimede banevarer på betondæk eller monteres træ beklædninger og udføres malerarbejder bør luftfugtigheden i indeklimaet og fugtindholdet i betonelementer og betondæk løbende måles og registreres.

Fugtmålinger af indeklima, materialer og konstruktioner bør dokumenteres i KS-materialet på sagen

Træbaserede konstruktioner
Selv om træmaterialer indbygges med det korrekte fugtindhold, kan de opsuge fugt fra luften, hvis ikke den relative luftfugtighed i bygningen er bragt ned på et forsvarligt niveau.

Læs mere om Fugtkrav til træ, beton og indeklima

Opfugtningen kan også ske ved kontakt med tunge byggematerialer som beton og murværk, hvis materialerne ikke er adskilt med en fugtspærre eller der holdes en fysisk afstand til fugtige bygningsdele, f.eks. våde betongulve.

Træ i tagkonstruktioner
I vinterperioder vil træfugtigheden i ventilerede tagrum, f.eks. i spær, tagbrædder og krydsfiner ofte bevæge sig op mod 20% træfugt (svarende til ca. 85% RF) og i korte perioder nå op mellem 20 og 23%, uden af det nødvendigvis vil give anledning til skader i form af skimmelvækst eller råd og svamp.

Når en overskridelse af den vejledende grænse på 75% RF (svarende til 16-18% træfugt) sjælden medfører skimmeldannelser, skyldes det dels at luften i lange perioder af vinteren er tør, og dels at temperaturen er lav. Det begrænse eller umuliggør vækst af svampe og mikroorganismer. En længere frostperiode vil også tage livet af eventuelle træskadedyr.

Solopvarmning af ventilerede tagkonstruktioner vil desuden i lange perioder resultere i en lav relativ fugtighed i tagkonstruktioner.

Udvendige træbeklædninger
I vinterperioder vil træfugtigheden i udvendige træbeklædninger ofte bevæge sig op mod 20% træfugt (svarende til ca. 85% RF) og i perioder op mod 23%, uden af det nødvendigvis vil give anledning til skader. Det skyldes de samme forhold, som fremgår af forrige afsnittet Træ i tagkonstruktioner.

I forår og efterårsmånederne kan træfugtigheden være over 20%, f.eks. på grund af regnvejrpåvirkning. Er temperaturen samtidig over 5-10 °C i længere perioden, hvor træværket ikke rigtigt tørrer ud, f.eks. på nordfacader, vil der være risiko for svampeangreb.

Den største risiko for opfugtning af udvendige træbeklædninger er manglende afstand til terræn og uafdækkede oversider på beklædningen. Afstand til terræn bør være mindst 200-300 mm, eller mindst 100-150 mm ved underlag af søsten eller fast underlag.

Gipspladebeklædninger
Indvendige beklædninger med gipslader kan blive opfugtet ved længerevarende høj luftfugtighed i bygningen, f.eks. byggefugt. Ligevægtsfugtigheden ved montering bør være under 80% RF.

Let opfugtede gipsplader vil normalt kunne udtørres. 

Kraftigere opfugtning fra byggefugt, er blandt de almindeligste kendte årsager til skimmelvækst på gipsplader, f.eks. skillevægge og mellem skillevægsplader, hvis bygningen står lukket, opvarmet og uventileret i en længere tid, f.eks. i ferieperioder. Skimmelangrebne og fugtskadede gipskartonplader bør kasseres.

Byggefugt i form af stående vand på betondæk kan blive suget op i gipsplader opsat som vægbeklædning. Pladerne bør være opsat med en afstand på mindst 10-15 mm afstand til betondæk. Mangler der en mellemliggende fugtspærre mod betondækket, vil der også være risko for fugtopsugning især i træskelletvægge med beklædning af gipplade på terrændæk og etagedæk, som ikke er fuldt udtørrede.

Lette præfabrikerede tag- og vægelementer beklædt med gipsplader bør være beskyttet mod vejrliget i hele monteringsperioden, f.eks. ved totaloverdækning. Uafdækket vil der være betydelig en risiko for, at elementerne bliver fyldes med vand, der fugtskader elementerne i et omfang, så de skal kasseres.

Bemærk: Fugtindholdet i gipsplader kan kun måles ved hjælp af håndholdte fugtmålere, hvis de er kalibreret til gipskartonplader.

Fibergipsplader og beklædninger
Fibergipsplader fremstilles normalt med en armering af papirfibre (cellulosefibre), og er dermed i nogen grad påvirkelig overfor både fugtigt rumluft og fra våde omgivelser, f.eks. byggefugt.

Ved opbevaring og anvendelse af fibergipsplader må ligevægtsfugtigheden i bygningen ikke være over 80% RF, og ved spartling af pladerne bør den ikke være over 70% RF.

Da skeletvægge med fibergipsplader ofte opsættes forud for montering af f.eks. træbaserede beklædninger og trægulve, kan det være nyttigt at vide, at de to ovennævnte grænseværdier for relativt luftfugtighed svarer til henholdsvis 18% og 14% træfugt.

Ved montering af lette tag- og vægkonstruktioner beklædt med fibergipsplader gælder de samme forberedelser og forbehold som nævnt for gipskartonplader.