
Fugtstandarden EN13183-3
Senest opdateret 2025-07-12
Fugtmåling i savskåret og høvlet træ med kapacitive målere (uden nåle) skal udføres iht. standaren EN 13183-3
Kapacitive fugtmålere til træ
Kapacitive fugtmålere med måleplade til bestemmelse af fugtindholdet i træ skal være specielt udviklet til formålet iht. til standaren EN 13183-3, f.eks. Orion fugtmålere.
Bemærk: De fleste fugtmålere med måleplade (kapasitive målere) er udviklet til relativ fugtmåling i byggematerialer og er uegnede til træfugtmåling.
Kapacitive målere kan bruges ved måling af træfugt i intervallet 7% til 30%. Orion fugtmålere har dog et måleområde på 4% til 28% træfugt, læs mere her
NOTE: Visse typer imprægneringsmidler mod råd og brand, kemiske behandlinger og overfladebehandlinger kan påvirke nøjagtigheden ved målingerne og vil kræve særlig kalibrering af målerne for hver middeltype og behandling.
Luft mellem træoverfladen og måleren, meget ru træoverflader samt metaloverflader under måleren har stor indflydelse på måleresultaterne og kan give fejlmålinger.
Fugtmålere og opsætning
Standarden omfatter fugtmåling med kapacitive målere udstyret med måleplade, målefjeder eller målekugle, og visning gradueret i enheder af 1% - op til 30% træfugt.
NOTE: Målerne vil normalt være udstyret med indbygget korrektionsindstilling for træarters densitet og tilpasset eller justerbar i forhold til træets tykkelse. Korrigering for densitet kan også ske efter medleveret korrektionstabel iht. leverandørens anvisning.
Typeprøvning
Fugtmålernes nøjagtighed og brugsanvisning skal være kontrolleret i overensstemmelse med Annex A og udført af et testlaboratorium i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17025. Testresultaterne skal følge fugtmålerne.
Fugtmåling
Inden fugtmålinger foretages skal kapacitive målere kontrolleres iht. leverandørens vejledning. Måleren sættes i basisindstillingen ved hjælp af en kontrolplade (f.eks. Wagner Meter kalibreringsblok til træfugtmålere i Orion-serien).
Følgende procedure for måling af træfugt med kapacitive målere skal anvendes:
- Fugtmåleren skal indstilles til træets aktuelle densitet. Er densiteten ikke kendt skal måleren indstilles til den gennemsnitlige densitet for træarten iht. den af leverandøren medleverede densitetstabel.
- Måleren skal være tilpasset eller kan indstilles til tykkelsen på det træemne, som skal fugtmåles.
- Luft mellem målepladen på instrumentet og træoverfladen skal undgås.
- Fugtmålinger skal foretages på et området på træoverfladen, der så vidt muligt er fri for væksturegelmæssigheder, f.eks. bark, knaster, harpikslommer, opfugtet overflade og revner.
- Fugtmålinger skal foretages mindst 300 mm fra endetræ. Hvis måleområdet indeholder væksturegelmæssigheder, skal målingerne foretages på et område nærmere træemnets midte, som er fri for uregelmæssigheder. For træemner kortere end 600 mm skal målinger foretages midt på emnet.

Måleresultater
Måleresultater skal noteres i nærmeste hele procent (%).
Fugtmåling med in-line kapacitive fugtmålere
Standarden EN 13183-2 indeholder også retningslinjer for industriel måling af træfugtighed, hvor kapacitive fugtmålere (såkaldte in-line fugtmålere) er fastmonteret på træbearbejdningsmaskiner i produktionslinjen.
Der henvises til standarden for yderligere oplysninger om standardens krav til denne type fugtmålere.
Anneks A - Retningslinjer for bestemmelse af en kapacitiv fugtmålers nøjagtighed
(Informativ)
A.1 Introduktion
Retningslinjerne skal følges af laboratorier, der kontrollerer kapacitive fugtmåleres nøjagtighed sammenlignet med ovntørremetoden - baseret på de samme udsnit af træemner.
A.2 Testmateriale
Kontrollen skal udføres med tre forskellige sæt af træarter repræsenterende fyr, gran og løvtræ. Emnerne skal være savskårne.
Hvert sæt skal bestå af mindst 50 emner med en nominel tykkelse på 50 mm og ens bredde. Variationen i fugtindholdet skal svare til det måleområde, som leverandøren har deklareret for den givne fugtmåler.
A.3 Målinger som skal udføres
A. 3.1 Fugtindholdet i hvert træemne skal måles med den kapacitive træfugtmåler, som kontrolleres og anvendes iht. leverandørens brugsanvisning.
A.3.2 Fugtindholdet i hvert træemne bestemmes med ovntørremetoden efter EN 13183-1, og udført på det samme udsnit af prøveemnet, som blev målt med den kapacitive fugtmåler. Ingen prøveemner bør udtages nærmere endetræ end 300 mm (Bemærk: pkt. A.3.2 indeholder også regler for test af in-line systemer, se EN 13183-3 for yderligere oplysninger).
A.3.3 Densiteten skal beregnes for hver prøveemne som kontrolleres efter ovntørremetoden i forbindelse med bestemmelse af fugtindholdet i træemnerne. Prøveemner med en densitet, der varierer mere end ± 40 kg/m3 fra gennemsnittet af samtlige prøveemner, skal frasorteres.
A.4 Prøveresultater
A.4.1. Hvert sæt af træprøveemner skal opdeles i tre overlappende klasser afhængig af fugtindholdet målt efter ovntørremetoden:
Klasse A: 7% til 12% træfugt
Klasse B: 10% til 18% træfugt
Klasse C: 14% til 25% træfugt
NOTE: Rapporten fra typeprøvningen af fugtmålerne har til formål at informere brugerne om den nøjagtighed, som kan forventes ved måling af træleverancer, hvor det aktuelle fugtindhold varierer i forhold til det foreskrevne fugtniveau. Til det formål er spændvidden i de angivne klasser videre og overlappende i forhold til de normalt anvendte anvendelsesklasser.
A.4.2 For hver fugtklasse gennemføres følgende beregninger:
- Forskellen mellem fugtmålingerne foretaget med ovntørremetoden og med den kapacitive fugtmåler beregnes for hvert prøveemne
- De absolutte forskelle sammentælles
- Summen af de absolutte forskelle divideres med antallet af prøveemner i fugtklassen
- Standardafvigelsen for de absolutte forskelle beregnes
- Resultatet angives med én decimal.
A.4.3 For hver sæt af prøveemner udføres følgende registreringer:
- Træart og oprindelse noteres
- Hvis prøveemnerne er nylig tørret, konditioneret eller behandlet på anden måde, der kan have indflydelse på fugtniveauet, skal det noteres
- Den gennemsnitlige densitet og standardafvigelsen måles og registreres
- Middelværdien og standardafvigelsen for den absolutte forskel inden for hver fugtklasse måles og registreres.
Anneks B - Fugtmåling i træleverancer
(informativt)
En forøgelse i antallet af målinger på hver enkelt træemne i en leverance forøger ikke nøjagtigheden ved måling af træfugtigheden i en hel leverance.
Om nødvendigt, f.eks. ved bestemmelse af fugtindholdet i et enkelt træemne eller i en hel leverance, kan prøveudtagning og målefrekvens foretages iht tabel B.1.
Tabel B1 Prøveudtagning og målefrekvens
Antal træemner | Antal fugtmålinger pr. emne |
---|---|
1 | 3 |
2 | 3 |
3 | 2 |
4 | 2 |
5 | 2 |
> 5 | 1 |
NOTE: Målinger bør udføres tilfældig i træets længde og 300 mm fra endetræ (eller midt i emner der er kortere end 600 mm). Alle målinger skal indgå i en målerapport. |