FUGTMÅLING I BETON

Senest opdateret 2021-08-28

Fugtmåling i betondæk bør i praksis ske med fugtsensorer placeret i borehuller, udført efter standarden ASTM F2170, fordi metoden er enkel og præcis. Det er den hurtigste metode til at opnå pålidelige resultater efter blot 24 timer.

Bestemmelse af fugt i beton bør altid være baseret på måling af fugtindholdet inde i betontværsnittet, fordi fugtindholdet i betonoverfladen normalt er lavere på grund af udtørring.

Fugt i beton kan også bestemmes med ovntørremetoden, men metoden er mere besværlig og tidskrævende, se Fugtmåling i beton efter ovntørremetoden.

Læs mere om, hvordan du får de bedste resultater med:

Bemærk: At hverken fugtmålere med indstiksnåle (modstandsmålere) eller fugtmålere uden nåle (kapacitive målere), f.eks. såkaldte Gann-målere, er godkendt til bestemmelse af fugtindholdet i beton iht. standarden ASTM F2170.



Fugtmåling i borehuller

Hovedprincippet i metoden er, at der bores et eller flere huller i det betondæk, som skal undersøges. Fugtmålingen sker med fugtsensorer, som placeres i hullerne.

Betonfugtmåling iht. standarden ASTM F2170 forudsætter fugtsensorer med et NIST-sporbart kalibreringscertifikat (US National Institute of Standards and Technology), f.eks. RapidRH® L6.

Fugtsensorer til indbygning bør foretrækkes, da fugtmåling kan foretages allerede 24 timer efter, at de er monteret.

Det er enklest og billigst at bruge éngangssensorer, der efterlades og indsvøbes i betonen, når målingerne er færdige, og som overholder ASTM F2170, f.eks. RapidRH® L6, der er fabrikskaliberede og klar til brug.

Fugtmålingerne kan også udføres med genanvendelige sensorer, men det forudsætter, at der i virksomheden er en afdeling eller person, som løbende kan re-kalibrere og eventuelt reparere sensorerne før hver måling iht. ASTM F2170.

Bemærk: En række byggetekniske vejledninger anviser brug af luftfugtighedsmålere til måling af restporefugten i beton i borehuller. Metoden er forældet og overholder ikke standarden ASTM F2170. Nexttool anbefaler i stedet at anvende éngangssensorer i borehuller, der lever op til standarden, f.eks. RapidRH®L6.

Sådan virker fugtmålere i borehuller

Fugtsensorerne i borehuller registrerer den relative luftfugtighed (RF) i et veldefineret målekammer under sensoren.

For at opnå pålidelige måleresultater er det afgørende, at fugtmålingen foretages iht. reglerne i standarden ASTM F2170, dvs. at fugtmålingen foretages:

  • I den rette dybde, se afsnittet Brug af indbyggede sensorer
  • At borehullet er foret på siderne for at undgå utilsigtet fugtpåvirkning
  • At der etableres et tæt og præcist målekammer under fugtsensoren

Udført efter ASTM F2170 er betonfugtmålingerne pålidelige 24 timer efter at sensoren er placeret i borehullet.

Fordelen ved indborede sensorer er først og fremmest:
- At de løbende kan aflæses indtil det ønskede fugtniveau i betonen er nået
- At fugtligevægten i borehullerne forbliver uforstyrret af løbende målinger.
- At sensorene sidder beskyttet i hele byggeperioden/måleperioden
Læs mere om RapidRH L6 her

Brug af indbyggede sensorer

Måling af betonfugt ved hjælp af små indbyggede fugtsensorer i borehuller er den mest  præcise og hurtigste metode til løbende betonfugtmåling i en byggesag.

Fugtindholdet i beton er størst i midten af betontværsnittet og mindst ved overfladerne pga. udtørring. Derfor foreskriver standarden ASTM F2170, at fugtmålinger i beton med tosidig udtørringsmulighed, f.eks. etagedæk, skal ske 20% nede i betondæk. I dæk med ensidig udtørringsmulighed, f.eks. terrændæk og etagedæk med flere lag beton, skal fugtmålingerne foretages 40% nede i betonen. 

Ved hulboringen i betonlaget sker der en udtørring af betonen omkring hullet. Det tager mindst 24 timer før der er genetableret en ligevægt mellem den relative luftfugtighed og temperatur i borehullet og i den omgivende beton – og før der kan foretages fugtmålinger i borehullet.

Umiddelbart efter hulboringen i betondækket kan borehullets sider forsegles med en plastrørsforing, så der ikke trænger fugt ind fra betonsiderne og forstyrrer målingerne. Fugtsensoren kan herefter placeres i bunden af foringen i borehullet. Hullet lukkes med en tæt plastprop.

Anvendes RapidRH-sensorer til målingerne, er de udformet, så der automatisk etableres et målekammer under fugtmåleenheden iht. forskrifterne i ASTM F2170.

Fugtniveauet i betonen kan aflæses med et håndholdt læseinstrument, der føres ned i kontakt med sensoren i borehullet. Efter endt måling lukkes borehullet igen med plastproppen indtil næste måling. 

Målingerne kan gentages indtil betonen har opnået den rette fugtighed, som kræves for at  efterfølgende arbejder kan igangsættes.

En væsentlig fordel ved at anvende indbyggede målere er, at der kan installeres præcist det antal, som skal til for at få overblik over den samlede udtørring af betonen. 

Metoden er robust over for beskadigelser i byggeperioden, fordi sensorene sidder beskyttet i det aflukkede borehul. 

Der kan enten anvendes engangsmålere eller genanvendelige målere. Fordelen ved engangsmålere er, at de altid er korrekt kalibreret, f.eks. RapidRH®L6. Genanvendelige målere skal iht. ASTM F2170 genkalibreres højst 30 dage før de skal anvendes og mindst en gang årligt, for at der er sikkerhed for nøjagtigheden.

Når fugtmålingerne er afsluttes, lukkes borehullerne med beton. Engangsfugtmålerne forbliver i hullerne og indstøbes. Genanvendelige sensorer tages op før tilstøbning af borehullerne.

Sådan bruges fugtmålere i borehuller

Fugt i beton kan med stor sikkerhed bestemmes med fugtsensorer, der bores ind i vægge, gulve, elementer ol. af beton.

Fremgangsmåden ved brug af RapidRH®L6:
Betonkonstruktionen, som skal fugtmåles, opdeles i felter. For gulve anvendes et modulnet, der har en maskestørrelse på ca. 10 m2
I hvert skæringspunkt i modulnettet afsøges betonen med en kapacitiv fugtmåler (skanner) kombineret med viden om største betontykkelse for at fastlægge de fugtigste og tørreste steder
Antallet af nødvendige borehuller bestemmes ud fra fugtvurderingen. Anbefalet antal målinger findes i tabellen nedenfor
Der anvendes et fugtmålersæt, hvor hullerne bores præcist til sensorerne, så de kommer til at sidde tæt til borehullet
Det fastlagte antal huller bores i en dybde af mindst 40% af betonen tykkelse i terrændæk og mindst 20% i etagedæk. Hullerne renses med stålbørste og støvsuges helt rene - også 0,5 m uden om borehullerne
Borehullerne fores med særlige plastrørsforinger. Sensorene anbringes i borehullerne med en særlig monteringsstav. Borehuller lukkes med beskyttelseshætter
Efter 3 timer kan de første fugtaflæsninger foretages med fugtaflæser, f.eks. Total Reader eller Bluetooth Smart Reader. Den mest præcise måling fås efter 24 timer (overholder ASTM F2170 standarden), læs også afsnittet Fugtmåling i beton iht. ASTM F2170.
Borehullerne lukkes igen med beskyttelseshætter, og næste fugtaflæsning kan udføres efter behov, f.eks en uge eller to senere.

Anbefalet antal målinger

Gulvstørrelse, m2Antal borehuller
op til 1002
op til 2004
op til 4005
op til 6006
over 6001 pr. 100 m2

Læs mere om:
– Engangsfugtmålere til beton Rapid RH®L6 her
– Fugtmålestandarden ASTM F2170 her

Fugtmålerapporter

Fugtmålerapporteringer bør være så fyldestgørende som muligt, se anbefalingen her for hvad de mindst bør indholde – anvend f.eks. vores standardskemaer for fugtrapportering.



Fugtskanning før fugtmåling i borehuller

Før boring af huller til fugtsensorer bør der altid foretages aktive fugtskanninger på selve betonoverfladen for at få en fornemmelse af, hvor betonen er mest opfugtet.

Det er et godt supplement til de generelle anvisninger om placering af sensorer – fra leverandøren og i tabellen ovenfor – for vurderingen af, hvor fugtmålingerne bedst kan foretages. Det giver bedre sikkerhed for, at målingerne af restporefugten bliver så retvisende som muligt.

Fugtskanninger bør udføres med en kapacitiv fugtmåler til byggematerialer, f.eks. en Gann-måler med stålkugle eller en Orion C555 fugtmåler med plade, der måler et større område, end det sker med en kugle.

Bemærk: Kapacitive skannere som GANN- eller Orion C555-målere er ikke egnet til egentlig fugtmåling i beton. Det skyldes dels, at de ikke er godkendt til det iht. standarden ASTM F2170, og dels fordi de ikke er præcise nok til måling 20-40% nede i betonen, hvilket oftest svarer til 30-60 mm ned i et betondæk. Fugtskannere kan derimod være et godt supplement til vurderingen af, hvor fugtmåling i borehuller med fordel kan foretages.

Læs mere og køb en Orion C555 fugtmåler her