Senest opdateret 2025-07-17

Hyppige årsager til fugtskader på trægulve er for høj fugtighed i terræn- og etagedæk, mangelfuld eller forkert placerede fugtspærrer og for hurtig opstart af gulvvarmeanlæg

1. Gulvvarme i betondæk
Beskriver risikoen for fugtskader ved opstart af gulvvarme i betondæk med for højt fugtindhold, læs mere her

2. Gulvvarme i trædæk
Påpeger risikoen for fugtskader på gulve ved fugtophobning i sporede gulvvarmeplader eller spredt forskalling for gulvvarme, læs mere her

3. Fugtspærre i betondæk
Definerer behovet for og placering af fugtspærre på terræn- og etagedæk med trægulv – både med og uden gulvvarme, læs mere her

4. Dampspærre i trædæk
Oversigt over behovet for dampspærrer i træetagedæk med og uden gulvvarme, læs mere her

5. Opstart af gulvvarmeanlæg
Alle gældende krav til opstart af gulvvarmeanlæg i betondæk og i træbaserede gulvvarmesystemer, læs mere her

Betondæk, f.eks. terrændæk og etagedæk, med gulvvarmerør indstøbt i betonlaget, skal være tørre før der lægges trægulve

Er fugtniveauet i betonen for høj ved opstart af gulvvarmen, vil der være risiko for, at fugt bliver presset op i trægulvet og føre til kvældning af brædder eller stave. Der opstår såkaldt vaskebræt, hvor bræt eller stav buer indad (konveks).

Når trægulvet igen tørrer ud og svinder, vil brædderne fortsat være konkave, og der vil være åbne fuger mellem dem. Det skyldes, at gulvvarmen medfører større svind, især i vinterperioden, end hvis gulvet var uden gulvvarme.

Vaskebrætsformen kan kun fjernes ved afslibning på massive gulve. Ved lamelgulve vil det normalt ikke være en mulighed.

Risikoen for deformationer er størst på fuldlimede trægulve, men risikoen for fugtskader vil også være tilstede ved strøgulve og svømmende gulvopbygninger, se Fugtkrav til betondæk og behov for fugtspærre.

Fugtskaderne kan forebygges:

• Ved korrekt udtørring af betonen før gulvlægning, se Udtørring og fugtkontrol af betondæk
• Ved valg af egnet og korrekt placeret fugtspærre, se Fugtkrav til betondæk og behov for fugtspærre.
• Ved korrekt opstart af gulvvarmeanlæg, se Opstart af gulvvarmeanlæg.

Sporede gulvvarmeplader eller spredt forskalling med med varmerør i alu-varmefordelingsplader anses normalt for en tør undergulvskonstruktion. f.eks udført på træbjælkelag og gulvstrøer

Hvis gulvvarmeplader eller forskallingen er blevet opfugtet i byggeperioden (højere end 10 % træfugt), vil der være risiko for, at fugt fra træplader eller forskalling blive presset op i trægulvet ved opstart af gulvvarmen.  Det kan føre til kvældning af brædder eller stave, så der opstår såkaldt vaskebræt, hvor bræt eller stav buer indad (konveks).

Vaskebrætsformen kan kun fjernes ved afslibning på massive gulve. Ved lamelgulve vil det normalt ikke være en mulighed.

Fugtskader kan forebygges  ved en langsom udtørring af undergulvet før trægulve eller laminatgulve lægges og ved korrekt opstart af gulvvarmeanlæg, se Opstart af gulvvarmeanlæg. Fugtforholdene kan løbende kontrolleres med en træfugtmåler.

Bemærk: Forebyggelse af opfugtning af trægulve og laminatgulve fra træbaserede undergulve må aldrig ske ved at lægge en fugtspærre mellem et træbaseret undergulv, f.eks. spånplader, og træ- eller laminatgulve, se Dampspærre i trædæk.

Der bør altid lægges en fugtspærre på betondæk under trægulve – både strøgulve og fuldlimede gulve

Behovet for en fugtspærre på betondækket under trægulve gælder både for terræn- og etagedæk i såvel nybyggeri som ved renovering – og både med og uden gulvvarme i betonpladen, se Fugtkrav til betondæk og behov for fugtspærre.

Ved udskiftning af trægulve på ældre terræn- og etagedæk udført uden fugtspærre bør der som udgangspunkt altid lægges en fugtspærre under nye trægulve og pladebaserede undergulve. 

Det skyldes at nye gulve ofte er mere tætte og dermed ikke tillader så stor fugtdiffusion som f.eks. ældre trægulve. Det gælder uanset om det nye gulv er udført med eller uden gulvvarme.

Der bør altid lægges en fugt- og radonspærre på ældre terrændæk, da betonpladen og tilslutningen til vægge normalt ikke er radontætte i sig selv eller udført tætte.

Etagedæk af træ, f.eks. bjælkelag og CLT, er normalt tørre og udføres uden dampspærre

Hvor temperaturen er stort set ens mellem tilstødende rum, over og under et etagedæk af træ, vil der ikke være behov for en dampspærre i konstruktionen. 

Placering af en fugtmembran i dækket for at hindre lugt- og damptryk mellem rummene vil normalt være uproblematisk.

Forudsætningen er naturligvis at de anvendte træmaterialer er konditionerede og med foreskrevet fugtindhold, se Fugtkrav til træ i gulve.

Hvor temperaturforskellen mellem tilstødende rum, over og under et etagedæk af træ, er stor, f.eks. fordi rummet over etagedækket står uopvarmet, er der behov for en dampspærre i konstruktionen for at forhindre fugtophobning i trægulve eller tætte pladebaserede undergulve.

Især i vinterperioden vil temperaturforskellen stort set svare til normale ude- og indetemperaturer. Her vil en dampspærre i etagedækket kunne forhindre kondens i dækkonstruktionen, f.eks. under tætte træpladeundergulve, der ellers vil kvælde og deformere.

Gulvvarmeanlæg må ikke opstartes for tidligt og med for høj fremløbstemperatur efter lægning af trægulve

Der er forskel på hvordan gulvvarme i beton og gulvvarme i træbaserede gulvvarmesystemer med varmefordelingsplader bør opstartes.

Få mere at vide her:

• Opstart af gulvvarme i beton
• Opstart af gulvvarme i træbaserede gulve.

For tidlig eller for hurtig opstart af gulvvarme i betondæk kan føre til fugtskader, især på fuldlimede trægulve

Gulvvarme i betondæk skal have været i drift i mindst 4 uger med normal driftstemperatur inden trægulvet lægges. 

Gulvvarmen skal være indreguleret mindst 2 uger før lægning af trægulvet, med en fremløbstemperatur på højst 20 °C. 

Efter lægning af trægulvet skal gulvvarmen opstartes langsomt for at undgå, at brædder krummer og stave slår sig. Den første uge må fremløbstemperaturen højst være 25 °C. Herefter kan temperaturen hæves hver anden eller tredje dag med 5 °C indtil den nødvendige overfladetemperatur er nået – dog højst 27 °C. 

Når højt fugtindhold i betondæk og/eller for tidlig opstart af gulvvarme kan føre til fugtskader på trægulve skyldes det, at restporefugt i betondækket bliver presset op og forårsager kvældningsskader på bræddegulve (vaskebræt), laminatgulve og træbaserede undergulve. Derfor er det afgørende at restporefugten i betonen er under det foreskrevne niveau, se Fugtkrav til betondæk.

Tjek skema

Gulvvarme i træbaserede gulvvarmesystemer med alu-varmefordelingsplader, f.eks. spånplader med spor eller bærebrædder, kan normalt sættes i drift umiddelbart efter at trægulvet er lagt

Forudsætningen er at alle træbaserede materialer i gulvkonstruktionen er tørre, dvs. med en træfugtighed på 8 ±2%.

Er gulvvarmeplader eller bærebrædder blevet opfugtet i bygge­perioden skal gulvvarmen været i drift 1-­2 uger med en fremløbstemperatur på højst 25 °C, før trægulvet mon­teres, så der sikkerhed for at gulvvarmeplader og/eller bærebrædder er tørre, se Tørring med gulvvarme.

Gulvvarmen skal være indreguleret mindst 2 døgn før lægning af trægulvet med en frem­ løbstemperatur på højst 20 °C.

Efter lægning af trægulvet skal gulvvarmen opstartes langsomt for at undgå, at brædder krummer og stave slår sig. Den første uge må fremløbstemperaturen højst være 25 °C. Herefter kan temperaturen hæves hver anden eller tredje dag med 5 °C indtil den nødvendige overfladetemperatur er nået – dog højst 27 °C. 

For højt fugtindhold i gulvvarmeplader (byggefugt) og for tidlig opstart af gulvvarme kan føre til fugtskader på alle typer af træ- og laminatgulve.

Det skyldes, at restporefugt i underliggende gulvvarmeplader bliver presset op og forårsager kvældningsskader på træ- og laminatgulve.

Bemærk: Årsagen til træ- og laminatgulve får såkaldt vaskebrætfacon, hvor bræt eller stav buer indad (konveks), skyldes ikke altid opfugtning nedefra (beton- eller træfugt). Årsagen kan også være for tørt indeklima, så træ- og laminatgulve udtørrer i overfladen (mod rummet).

Tjek skema