FUGTMÅLEMETODER

Senest opdateret 2019-11-15

Bestemmelse af fugtindholdet i træ, beton og letbeton, er fastlagt i europæiske og internationale standarder. De indeholder både krav til, hvordan målingerne skal foretages og til fugtmålernes funktion.

Byggefugt kan både stamme fra vand i materialer, konstruktioner og fra vejrliget i form af regn og sne. Derfor er det vigtigt, at foretage løbende målinger af fugtindholdet i både bygningens konstruktioner, og af den relative luftfugtighed og temperatur i bygningen.

Læs mere her om de fastlagte målemetoder til bl.a. træ, beton og luftfugt:



Metoder til fugtmåling i træ

I praksis måles træs fugtindhold med elektriske fugtmålere udstyret med eller uden indstiksnåle. Træfugten kan også bestemmes med ovntørremetoden (veje-tørre-metoden).

Fugtmålinger skal foretages 300 mm fra endetræ, uanset om der måles med en elektrisk fugtmåler, eller der udtages træprøver til fugtbestemmelse med ovntørremetoden. I området, hvor der måles, skal træemnet være uden vækstvariationer, f.eks. knaster, med- og modvækst mv. – læs mere herom i vejledningen Fugtmåling i træ.

Læs mere om metoder til træfugtmåling her:


Træfugtmålere uden nåle

Måling af fugt i træ med elektriske fugtmålere uden nåle (kapacitive fugtmålere) giver en hurtig og præcis bestemmelse af træets fugtindhold – uden at afsætte mærker.

Fugtmåling med kapacitive fugtmålere er baseret på måling af kapaciteten i træmaterialet ved hjælp af et elektromagnetisk felt, der dannes fra en plade på målerens underside. Måleren presses mod træets overflade, og resultatet vises som træets fugtigindhold i %. 

Træ og træarter har varierende kapacitet afhængig af træartens densitet og fugtindholdet i træet. Træarter med højere densitet har en større kapacitet end træarter med lavere densitet. Derfor skal kapacitive fugtmålere altid indstilles til den træart, som skal fugtmåles. 

Fugtmålere til træ

Kapacitiv fugtmålere skal være udviklet til måling i træ og være kalibreret til de træarter, som skal fugtmåles. Både fugtmåler og fugtmålingerne skal overholde den europæiske standard EN 13183-3.

De fleste kapacitiv fugtmålere er udviklet til fugtskanning i byggematerialer, og kan ikke bruges til præcis måling af fugtindholdet i træ. Derfor er det vigtigt at vælge den rette fugtmåler, f.eks. Orion træfugtmålere.

Uafhængig af træets temperatur

Træs kapacitet påvirkes ikke af temperatur og temperaturforskelle i træet eller i omgivelserne. Dermed kan der tages sikre fugtmålinger med kapacitiv målere i træ uafhængig af træets temperatur i intervallet 0-50°C.

Kapacitive målere, som er udviklet til præcis måling af fugtighed i træ, er baseret på en særlig elektronik, der gør det muligt af måle det absolutte fugtindhold i træ og træbaserede produkter udtrykt i %-træfugt selv ved lave temperaturer og i frossent træ – se f.eks. Orion træfugtmålere

Funktionsområde

Måleområdet er typisk 4-32% træfugt i en måledybde mellem 18-25 mm og på et måleareal, der typisk er 24-25 kvadratcentimeter. Da målerne er uden nåle er det enkelt og hurtigt af skanne et større område for fugt og opnå mere præcise målinger.

Tilsattte stoffer i træet, f.eks. salte i imprægneringsmidler, vil kunne påvirke træet kapacitet, så målingerne bliver upræcise. Tilsvarende kan ledende materialer, f.eks. søm, beslag og alu-varmefordelingsplader i gulve med gulvvarme være årsag til fejlmålinger, hvis fugtmålingen foretages tæt på metaldele.

Fugt på træoverfladen vil normalt give upræcise målinger, men nogle målere er udviklet med en teknologi, så de stort set ikke påvirkes af overfladefugt, blot synlig fugt er tørret bort, f.eks. Orion træfugtmålere. Stående vand på overfladen, kondens ol. vil altid føre til fejlmålinger.


Træfugtmålere med nåle

Måling af fugt i træ med elektriske fugtmålere med indstiksnåle (modstandsmålere) kan anvendes, hvor der er brug for en hurtig og præcis bestemmelse af træets fugtindhold.

Fugtmåling i træ med modstandsmålere (også kaldet indstiksmålere eller stikbensmålere) er baseret på måling af den elektriske modstand mellem to nåle (elektroder). Nålene presses eller hamres ind i træet, og resultatet vises som træets fugtigtindhold i %. 

Den elektriske modstand i træmaterialer varierer afhængigt af træets densitet, fugtighed og temperatur. Derfor skal træfugtmålere med indstiksnåle altid indstilles både til den træart, som skal fugtmåles, og til træets temperatur. Ligger træets temperatur 5°C eller mere over eller under 20°C, bør måleresultaterne korrigeres.

Der skal anvendes isolerede nåle

Da fugtigheden i træ ofte varierer i tværsnittet – og i nye leverancer er højere inde i træet end ved overfladen – forudsætter standarden EN 13183-2, at fugtmålinger foretages 30% inde i træet og med isolerede nåle. 

Både fugtmåler og fugtmålingerne skal overholde kravene i den europæiske standard iht. EN 13183-2. Det forudsætter normalt, at en hammerelektroder med lange isolerede nåle kan tilsluttes træfugtmåleren. Målingerne sker mellem nålespidserne. Med en hammerelektrode kan nålene bankes tilstrækkeligt dybt ind i træet, så fejlmålinger fra eventuel overfladefugt undgåes.

Bemærk: De fleste håndholdte målere kan ikke overholde standarden, fordi de har for korte og uisolerede indstiksnåle. De er bedst egnet til indendørs brug. 

Funktionsområde

Måleområdet for modstandsmålere er typisk 7-25% træfugt og målenøjagtigheden er oftest ± 1-2% for de bedste fugtmålere.

De fleste stikbensmålere skal placeres, så nålene står langs fibrene i træet,  for at måle korrekt. Enkelte professionelle målere er bygget og kalibrerede, så placeringen ikke har nogen indflydelse på målingerne.

Da måleområdet mellem de to nåle er meget lille, bør der udføres en del målinger i et træemne for at få troværdige måleværdier og eliminere fejl fra fugtlommer i træet.

Fugt på træs overflade vil normalt ændre den elektriske modstand og føre til fejlmålinger. Tilsvarende vil salte i imprægneringsmidler påvirke den elektriske modstand og føre til unøjagtige fugtmålinger.

Oftest måles der på bagsiden af massivt træ for ikke at skade træet pæne side med indstikshuller. På færdigmalede produkter, finerede plader og lamelgulve er det sjældent muligt. I stedet kan fugtmålingerne med fordel udføres med en kapacitiv fugtmåler uden nåle, f.eks. en Orion fugtmåler.


Ovntørremetoden til træ

Det virkelige vandindhold i træ kan bestemmes med ovntørremetoden til træ (også kaldet veje-tørre-metoden) iht. standarden EN 13183-1. 

Det er en referencemetode og anses for at være den mest nøjagtige til bestemmelse af fugtindholdet i træ – men metoden er forholdsvis langsommelig, når der skal udføres løbende fugtmålinger i en byggesag.

Metoden anvendes også til kalibrering af elektriske træfugtighedsmålere, og hvor der ønskes særlig sikkerhed for elektriske fugtmåleres nøjagtighed, samt til bestemmelse af fugtindholdet i træ uden for det måleområde, som normalt dækkes af elektriske træfugtmålere.



Metoder til fugtmåling i beton

Der findes et par metoder til bestemmelse af fugtindholdet i beton, som er rimeligt nøjagtige – men meget forskellige når det kommer til den praktiske anvendelse.

Vurdering af betons fugtindhold bør altid baseres på måling af fugtindholdet inde i betonlaget, fordi fugtindholdet i betonoverfladen normalt er lavere pga. udtørring.

Læs mere om målemetoderne her:


Fugtmåling i borehuller

Betonfugtmålere til bestemmelse af restporefugten i beton med sensorer i borehuller kan anvendes, hvor der er brug for en hurtig og løbende kontrol af fugtindholdet i betonkonstruktioner, f.eks. betondæk.

Fugtmålingerne er baseret på måling af det relative fugtindhold (%RF) i borehuller, iht. standarden ASTM F2170. Metoden er både anvendelig ved enkeltmålinger, og når der skal udføres løbende kontrol med reporefugten i et terrændæk eller etagedæk af beton, f.eks. forud for gulvlægning.

For at opnå troværdige målinger, foreskriver standarden, at den relative fugtighed måles mindst 40% nede i betondæk, der udtørrer til én side, f.eks. terrændæk, og mindst 20% nede i betondæk med tosidig udtørringsmulighed, f.eks. etagedæk. Det giver sikkerhed for, at målingerne foretages, hvor betonen normalt er mest fugtig.

Ved boringen af målehuller sker der en udtørring af betonen omkring hullet. Derfor må fugtmålingerne først foretages 24 timer efter, at hullerne er boret og sensorerne er installeret, så der er opnået en ligevægt mellem den relative luftfugtighed i borehullet og fugtigheden i den omgivende beton.

Målingerne kan foretages med to forskellige typer af fugtsensorer, der hver har deres fordel og ulemper:


Indbyggede éngangs-sensorer

Engangs-sensorer til fugtmåling i betondæk og udførelsen af målingerne skal ske efter reglerne i standarden ASTM F2170.

Fugtmåling i beton med fugtsensorer er baseret på måling af den relative fugtighed (RF) og temperatur (°C) i den foreskrevne dybde, og med sensorer der monteres tætsluttende til betonen i et foret borehul.

Målekammeret er derfor altid lukket, og fugtmåleren (sensoren) kan løbende aflæses med et håndholdt læseinstrument, der sættes i forbindelse med sensoren. Når det konstateres, at betonen har opnået den rette fugtighed, kan de efterfølgende byggearbejder igangsættes.

En væsentlig fordel ved at anvende indbyggede målere er, at der kan installeres præcist det antal, som skal til for at få overblik over den samlede udtørring af betonen.

Metoden er robust over for beskadigelser i byggeperioden, fordi sensorene sidder beskyttet i det aflukkede borehul. Når fugtmålingerne er afsluttes lukkes målehullerne med beton, og engangsfugtmålerne forbliver indstøbt i borehullet.

Fugtsensorer

Fordelen ved engangs-sensorer er, at de altid er korrekt kalibreret. Genanvendelige sensorer skal derimod altid genkalibreres hver gang de har været anvendt, for at der er sikkerhed for nøjagtigheden (kræver kalibreringsudstyr).

Nexttool anbefaler at anvende engangs-sensorer, der overholder standarden ASTM F2170. Det giver et sikkert og velafprøvet grundlag for bestemmelse og dokumentation af fugtindholdet i betonkonstruktioner.


Genanvendelige sensorer

Genanvendelige sensorer til fugtmåling i betondæk og udførelsen af målingerne skal ske efter reglerne i standarden ASTM F2170.

Til fugtmåling i beton med genanvendelige sensorer, anvendes enten små sensorer til indbygning eller håndholdte sensorer, der sættes ned i borehullet ved hver måling. Begge typer er baseret på måling af den relative fugtighed (RF) og temperatur i den foreskrevne dybde, tætsluttende til betonen, i et foret borehul.

Genanvendelige sensorer til indbygning i borehuller fungerer på samme måde og har de samme fordele som engangs-sensorer.

Håndholdte genanvendelige sensorer sættes derimod ned i åbne målekamre ved hver måling. Sensoren skal derfor slutte tæt til foringen i målehullet og blive siddende i målekammeret i mindst 24 timer for at sikre en tilstrækkelig temperatur- og fugtakklimatisering, før fugtmålingerne kan udføres.

Standarden ASTM F2170 foreskriver desuden, at genanvendelige sensorer skal kalibreres inden de genbruges for at sikre målenøjagtigheden. Der anvendes normalt et fabriksleveret sæt af kemikalier til formålet, som i et vist omfang forudsætter laboratoriefaciliteter – afhængigt af det anvendte system.

Skal der foretage mange målinger, er de håndholdte sensorer relativt langsommelige i brug, fordi man skal vente mindst 24 timer hver gang måleren flyttes for at få troværdige resultater, og måleren skal genkalibreres. Samtidig er sensorerne sårbar overfor beskadigelser i måleperioden, fordi de stikker op af borehullet.

Begge typer af genanvendelige sensorer er dyrere i indkøb, men ofte billigere i drift end engangs-sensorer. Forudsætningen er, at de bruges ofte for at retfærdiggøre omkostningerne til løbende gen-kalibrering.


Ovntørremetoden til beton

Det virkelige vandindhold i beton kan bestemmes med ovntørremetoden til beton (også kaldet veje-tørre-metoden) iht. standarden EN/ISO 12570.

Det er en referencemetode og anses for at være den mest nøjagtige til bestemmelse af fugtindholdet i beton, men metoden er forholdsvis langsommelig, når der skal udføres løbende fugtmålinger i en byggesag.

Metoden anvendes også til kalibrering af fugtsensorer, og hvor der ønskes særlig sikkerhed for fugtsensores nøjagtighed, samt til bestemmelse af fugtindholdet i beton uden for det måleområde, som normalt dækkes af fugtsensorer.


Fugtmåling i afretningslag og skanning af betondæk

Fugtmåling i afretningslag

Måling af fugt i afretningslag af beton, anhydrit og gips på højst 25 mm kan udføres efter standarden ASTM F2659 med fugtmålere uden nåle (kapacitive målere), f.eks. Wagner BI2200.

Målingerne skal udføres efter fugtmålerleverandørens anvisning og med de begrænsninger, som er anvist i standarden.

Målemetoden kan bruges til fugtundersøgelse af afretningslag under banevarer, f.eks. vinyl, og til en relativ måling af fugtniveauet (fugtskanning) i nye afretningslag, der er lagt på et tørt eller afspærret underlag/undergulv af beton.

Bemærk: Metoden kan ikke bruges til fugtmåling i afretningslag udført på nye betondæk, da målemetoden ikke tager højde for dybereliggende fugt i betondækket. Her skal der i stedet foretages en fugtmåling med sensorer i borehuller efter standarden ASTM F2170.

Skanning af fugtighed i beton

Omfanget af overfladefugt i beton kan registreres med elektriske fugtmålere, hvis man kender/kan finde et “tørt” udgangspunkt, så der kan foretages en sammeligning mellem det kendte “tørre” niveau og et formodet opfugtet område.

Derved kan omfanget af opfugtede områder bestemmes (skannes), og der kan i et vist omfang foretages en vurdering af opfugtninggraden.

Skanningen har sine begrænsninger, fordi målerne registrerer fugtniveuet 15-25 mm ind i betonoverfladen, og dermed ikke registrerer eventuel dybereliggende fugt.

Elektriske fugtmålerne uden nåle (kapacitive fugtmålere) er bedst egnet til fugtskanning. De kan være med stålkugle (GANN-måler) eller med måleplade som f.eks. Wagner BI2200.

Bemærk: Elektriske fugtmålere til fugtskanning kan ikke anvendes til egentlig fugtmåling i beton. De er ikke omfattet af standarden ASTM F2170, da måledybden på 15-25 mm ikke giver et retvisende billede af fugtforholdene inde i betondækket.

Andre metoder: Fugtskanning af beton kan også udføres med Neutronkildemålere, der anvender en radioaktiv kilde, eller med Højfrekvensmålere, der er baseret på at vandmolekyler i materialet kan bringes i svingninger. Yderligere oplysninger om anvendelsen af de to nævnte metoder fremgår af SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger.

Skanning før fugtmåling i beton

Elektriske fugtmålerne uden nåle (kapacitive fugtmålere) kan med fordel bruges til fugtskanning af betondæk før en egentlig fugtmåling med sensorer i borehuller.

Fugtskanninger kan give et fingerpeg om, hvor det kan være mest fordelagtigt at placere sensorerne. Læs mere her om Fugtskanning før fugtmåling i beton.

Fugtmåling i borehuller bør altid udføres før lægning eller klæbning af trægulve og andre gulvbelægninger på betondæk.

Fugtskanning udføres med kapacitive fugtmålere med stålkugle (GANN-måler) eller med måleplade, f.eks. Wagner BI2200.



Metoder til fugtmåling i byggematerialer

Fugtmåling i byggematerialer med elektrisk fugtighedsmålere er primært en måling af det relative fugtniveau. Om målerne også kan bruges til kvantitative fugtmåling i andre byggematerialer end træ, er helt afhængig af, om målerne er kalibreret til de pågældende materialer. Det vil normalt fremgå af leverandørens produktbeskrivelse.

Læs mere her om hvad fugtmålerne egner sig til:


Fugtmåler uden nåle (kapacitive målere)

De fleste fugtmålere uden nåle er beregnet til finde det relative fugtniveau i byggematerialer, for eksempel i overfladen af beton, teglsten og keramiske fliser, samt i tynde afretningslag, mørtel, puds og stuk. Det kan være GANN-målere med stålkugle, målere med metalbøjle eller målere med måleplade, f.eks. Wagner BI2200.

De kan også bruges til fugtskanning af finerede træplader, fiberplader, gipsplader, gulve, isoleringsmaterialer, tagpaptage, fiberglas og træ, hvor man har mistanke om opfugtning f.eks. efter en fugtskade i en bygning.

Målerne kan bruges til fugtundersøgelse af materialer i en måledybde op til ca. 25 mm. Det er ikke egentlige fugtmålere, men i stedet fugtskannere til bestemmelse af det relativ fugtniveau, dvs. en sammenlignende måling mellem materialer i tør og fugtig tilstand eller mellem en given reference og et opfugtet materiale.

Bemærk: Indeholder materialet, der skal fugtskannes, metaldele vil kapacitive målere give forkerte målinger.

Bemærk: Målerne egner sig ikke til egentlig betonfugtmåling, fordi betonoverflader oftest er mere tørre end det indre tværsnit, og giver derfor misvisende målinger. Men målerne kan i nogle tilfælde bruges til af skanne betonoverflader til bestemmelse af, hvor der med fordel kan foretages egentlige betonfugtmålinger i borehuller, f.eks. på etagedæk og terrændæk, læs mere i vejledningen Fugtskanning før borehulsmåling.

Bemærk: Nogle få professionelle fugtmåler uden nåle er udviklet specielt til fugtmåling i træ og specifikke træpladeprodukter, f.eks. Orion fugtmålere.


Fugtmåler med nåle (modstandsmålere)

Fugtmåler med indstiksnåle er normalt kaliberet til fugtmåling i træ og i specifikke træpladeprodukter. Enkelte er kalibreret til fugtmåling i gipsplader.

Fugtmålere med nåle er generelt ikke særlig velegnede til fugtskanning på grund af det lille måleområde mellem nålene, og fordi de skal stikkes ind i materialet – og heller ikke til fugtundersøgelse af f.eks. afretningslag, puds og teglprodukter.
Enkelte målere er kalibreret til relativ fugtbestemmelse, dvs. en sammenlignende måling mellem materialer i tør og fugtig tilstand eller mellem en givet reference og et opfugtet materiale. Det vil fremgå af leverandørens beskrivelse.

Bemærk: Indstiksmålere egner sig ikke til egentlig betonfugtmåling, fordi betonoverflader oftest er mere tørre end det indre tværsnit, og vil derfor resultere i misvisende målinger.



Metoder til luftfugtmåling (RF)

Den relative luftfugtighed kan udtrykkes som forholdet mellem den mængde vanddamp, der er i luften, og den mængde vanddamp, som luften højst kan indeholde ved en given temperatur.

Det er kompliceret at måle relativ luftfugtighed direkte i overensstemmelse med definitionen. Derfor måles luftfugtigheden i praksis altid indirekte med f.eks.:

  • Elektroniske luftfugtmålere (termohygrometer) – øjebliksmåling eller måling over en periode
  • Andre metoder: Psykrometer – øjebliksmåling med tør og våd termometer, Termohygrograf – måling over en periode med bimetaltermometer og et hygrometer

Elektroniske luftfugtmålere

I praksis er det elektroniske luftfugtmålere (termohygrometre), der anvendes til bestemmelse af den relative luftfugtighed, fordi de er små, tilstrækkeligt præcise og nemme at bruge på en byggeplads.

De anvendte målere er enten håndholdte til måling af den aktuelle luftfugtighed og temperatur (et øjebliksbillede), eller dataloggere, der kan måle luftfugtighed og temperatur over en given periode i et forud fastsat antal målinger pr. minut, timer eller døgn (periodemåling).

Elektriske luftfugtighedsmålere er baseret på, at føleren (sensoren) ændrer elektriske egenskaber afhængigt af den relative luftfugtighed. Målerne er rimeligt nøjagtige – typisk med en nøjagtighed på ± 2-3% RF i det normale brugsområde.

Håndholdte luftfugtmålere

Ved måling af den aktuelle luftfugtighed skal luftfugtmålere normalt være tændt i mindst 10-15 minutter før registreringerne bliver rimeligt stabile. 

Målinger af luftfugtigheden i et rum eller en bygning er et øjebliksbillede af fugtniveauet, fordi luftfugtigheden altid variere hen over døgnet, måneden og året.
Er der brug for at se fugtudviklingen over en periode, opnås det bedste resultat med en fugtlogger (datalogger), f.eks. Smart Logger. 

Fugtloggere

Skal man have et mere sikkert billede af udviklingen i luftfugtigheden, f.eks. forud for, under og efter lægning af trægulve, bør der anvendes en datalogger, dvs. en luftfugtmåler med lagringsmulighed, som kan måle luftfugtighed og rumtemperatur over en given tidsperiode og gemme målingerne.

Har fugtloggeren et display eller Bluetooth forbindelse til en app, kan det aktuelle fugtniveau altid aflæses.

Efterbehandling af data varierer afhængig af model og leverandør. For nogle målere sker efterbehandlingen ved overførsel af målingerne (typisk via et USB-stik) til et PC-program på en windows-computer.

De nyeste målertyper forbindes til en smartphone via Bluetooth. Temperatur- og fugtmålingerne vises direkte på telefonen som et interaktivt diagram eller i tabelform. Resultaterne kan printes eller videresendes med email efter behov.


Andre metoder

Luftfugtigheden kan også måles med et psykrometer eller en termohygrograf, men aldrig med en måler fra dagligstuen.

Psykrometer

Psykrometre består af to termometre, der registrerer temperaturforskellen mellem et tørt og et vådt termometer. Luftfugtigheden kan bestemmes ud fra et psykrometerdiagram. Metoden er forholdvis nøjagtig og kan bruges til kalibrering af elektriske måleinstrumenter. Termometre kræver pasning og er upraktisk på en byggeplads.

Termohygrograf

Termohygrografer var tidligere ret udbredte til luftfugtmålinger, men kræver hyppig justering for at måle korrekt. Alene måleinstrumentets størrelse og følsomhed gør den upraktisk på en byggeplads.

Aldrig målere fra dagligstuen

Den relative luftfugtighed må aldrig måles med de runde “psykrometre” fra dagligstuen, da de er for upræcise.